fbpx

Og set herfra: Den ligger, som den er faldet

Folkeskolereformen er i disse dage under luppen. For hvad har den egentlig bidraget med? – ikke meget ifølge en ny redegørelse. Skoleredaktør Katja Gottlieb reflekterer i dette nummers leder over, hvad der sker med skolen, når den tømmes for indhold. Tomme tønder buldrer måske egentlig mindst…

Tekst: Katja Gottlieb, skoleredaktør

Hvis man er så heldig at komme på en af de omvisninger i Helsingør Domkirke, der involverer en tur op ad alle trapperne i tårnet på Sct. Olai Kirke, kan man godt gå hen og blive lidt forpustet. Derfor vil de fleste besøgende finde det helt naturligt at gøre et lille ophold undervejs mod toppen. Et oplagt sted at få vejret er på den afsats, hvor man passerer en gammel tønde, der engang har stået fuld af vand, så der var noget ved hånden i tilfælde af brand. Det er længe siden, tønden har været i brug, og den har stået tom så længe, at den er blevet tør og er faldet i staver. Nu ligger den, præcis som den er faldet, med tøndebånd og bund og staver, og vidner om, at den engang har haft et liv og en funktion som tønde. Og selvom virkeligheden ændrer sig omkring os, så aflejrer historien sig i vores sprog. Jeg ved med sikkerhed, at hvis dansklæreren ikke er alt for forpustet, når tønden passeres, falder der lige præcis her en lille anekdote af om talemåder, inden turen fortsætter mod toppen af kirketårnet, hvorfra man kan se ud over byen og sundet.

For ganske nylig udkom den længe ventede redegørelse om folkeskolereformen, og den slår ikke overraskende fast, at reformen ikke har leveret på ét eneste af de parametre, der blev sat op som succeskriterier.

For ganske nylig udkom den længe ventede redegørelse om folkeskolereformen, og den slår ikke overraskende fast, at reformen ikke har leveret på ét eneste af de parametre, der blev sat op som succeskriterier. Ingen elever er altså blevet bedre til at læse eller skrive eller regne som en konsekvens af reformen. Det kommer ikke bag på mange lærere, for det har været rigtig svært at forsøge at udfolde folkeskolens formål i årene efter 2013, og ud over at eleverne ikke har fået bedre skole ud af reformen, er der en del andet, der er røget i svinget. Den skole, der skal give eleverne kundskaber og færdigheder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst er tvunget i knæ af uendeligt lange skoledage, kontrol og for lidt tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Fagene er blevet brudt ned og til dels tømt for indhold, og en stor del af den oplevelsesdimension, der for os andre var forbundet med det at gå i skole, er forsvundet i besparelser. Det er sådan noget som skolekomedier, lejrskoler og kulturelle aktiviteter. Vi har med reformen tabt blikket for det dannelsesaspekt, der holdt det hele sammen. Når skolen bliver tømt for indhold, falder den fra hinanden. Præcis som tønden i tårnet på Sct. Olai.

Det kan man forsøge at lappe på. Eller man kan forsøge at skabe en ny start, hvor man inddrager skolens parter i arbejdet, og det ser det heldigvis ud til, at der fra politisk side nu er opmærksomhed på, og det giver grund til en forsigtig optimisme. Undervisningsministeren har udtalt, at ”New Public Management har nået sin endestation”, og fra en lang række skolepolitiske ordførere er der øje for, at fagenes formål og lærerens faglighed er helt centrale omdrejningspunkter, hvis den helt unikke danske folkeskole skal bestå også fremover. Lad os håbe, at den meget mislykkede reform ikke har nået at udrette alt for store skader.

Grundtvigsk Tidende 4/2021

Læs tidligere ledere fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *