Og set herfra: Fast som en klippe og bred som en strand

TEKST: KATJA GOTTLIEB, SKOLEREDAKTØR

Debatten om skoleelevers manglende interesse for bøger blusser med jævne mellemrum op i medierne og ledsages af overskrifter som ”Danske skoleelever bliver dårligere til at læse,” hvilket forekommer at være en ret logisk konsekvens af … ikke at læse bøger. Men læsning af litteratur handler om meget andet end tekniske læsefærdigheder. Det kan man læse om andet steds i dette tidsskrift, hvor litteraturformidler og tidligere skoleleder Jens Raahauge peger på skønlitteraturens dannelsespotentiale. Artiklen, der rammende bærer titlen Spejl og vindue, peger på, hvorledes omgang med god skønlitteratur kan medvirke til, at vi vokser som mennesker, fordi den dels giver os mulighed for at kigge ind i os selv, og dels kan lukke op til verdener, der er fremmede for os. Litteraturen tilbyder os altså muligheden for på en gang at se ud og se ind. Litteraturen danner os. Litteraturen udvider vores verden. Og ikke mindst vores sprog, der bliver stort og tager farve, når det udfordres. Og det gør det, når vi ser på langs og på tværs i litteraturen. Både når vi tager livtag med poesien og dens enestående evne til at formulere det, der slet ikke kan formuleres, og med epikken, der er et spejl af sin samtid og i mødet med sin læser reaktiveres på ny, uanset om det er en tekst, der er fra sidste år, eller har 100 år på bagen.

Den totale forvirring bryder løs i en 9. klasse, der læser ‘Den danske Sommer’ af Thøger Larsen og ikke forstår verselinjen ”Lærker, som hopped’ af Æg i Vaar,” af den simple årsag, at de ikke har nogen anelse om, at ’lærke’ ikke er hende inde fra parallelklassen.

Det vil altså sige, at vi i en tid med mange lette tilbud også bliver nødt til at vælge noget, der måske forekommer besværligt, hvis vi også i fremtiden vil kunne forstå og formulere os om den verden, der omgiver os. En verden, der nok er i forandring, som den vel altid har været, men trods alt også byder på faste tilbagevendende indslag som den natur, der omgiver os, og årstidernes skiften. Som dansklærer er jeg helt på det rene med, at mine elever kan have svært ved at knække en tekst af Pontoppidan, hvor landboudtryk som ’indsidder’, ’plejl’ og ’hyssing’ indgår, men til gengæld kan jeg blive meget forundret over at konstatere, at den totale forvirring bryder løs i en 9. klasse, der læser Den danske Sommer af Thøger Larsen og ikke forstår verselinjen ”Lærker, som hopped’ af Æg i Vaar,” af den simple årsag, at de ikke har nogen anelse om, at ’lærke’ ikke er hende inde fra parallelklassen, men en fugl, og endda ikke en hvilken som helst en af slagsen.

Der er mange grunde til at slå et slag for litteraturen og poesien, men ikke mindst for vores sprogs klang og farves skyld skal vi holde fast, så vi også fremover har et sprog, der, som Benny Holst formulerer det i sangen Julies sprog, er ”fast som en klippe og bred som en strand / vild som en brænding i kog / fri som fuglenes flugt over land.”

Grundtvigsk Tidende 2/2020

Læs tidligere ledere fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OBS! På grund af regeringens nye tiltag mod smitte af coronavirus, har Vartov besluttet at aflyse alle kulturelle arrangementer i marts. Varer i butikken kan bestilles, men sendes først, når medarbejderne er tilbage i Vartov Luk