Og set herfra: Stedsans

Hvad mener vi egentligt når vi siger ‘skole’? De seneste år har skiftende politiske påfund og projektmageri præget folkeskolen – men hvordan har denne ‘flimmer’ præget skolen? Og har det egentligt haft en virkning i forhold til hvad, der er skolens opgave? Skolen er nemlig meget mere end bare bygningerne …

TEKST: KATJA GOTTLIEB, SKOLEREDAKTØR

De ligger overalt omkring os, skolerne. Gamle røde murstensskoler, der er bygget på kampestensfundament og tårner sig op over byen med skydeskår og kamtakkede gavle og minder os om, at der var en tid, hvor uddannelse var en alvorlig sag. Brune, flade åbenplanskoler, der med deres grønne fællesarealer og stisystemer knytter skolen og det omgivende velfærdssamfund sammen til en helhed. Og splinternye glasskoler med åbne fællesrum, der signalerer læring og fleksibilitet, og at man her er rustet til mødet med den fremtid, vi ikke kender. Skoler er mange ting. Men først og fremmest er skolen mere end bygningerne. Skole er et fællesskab, der udgøres af de elever og lærere, der hver dag mødes om at holde skole sammen. Vi har så godt som alle sammen været der, og formentlig kan de fleste genkalde sig deres bandoms skole i erindringen. Lugten i gymnastiksalen. Ekkoet i omklædningsrummet. Følelsen af plastisk ler mellem hænderne, da man drejede sin første vase i formning. Eller fornemmelsen af at være sendt uden for døren i en matematiktime og sidde alene i garderoben mellem våde vinterjakker og vente på, at det ringer ud, så man kan gå den tunge vej til skoletasken efter sin kontaktbog. Begivenheder og sansninger der fletter sig sammen og udgør erindringen om den skole, vi på godt og ondt har tilbragt en stor del af vores liv i. Skolen har stor betydning, og netop derfor er det vigtigt, at der er enighed om, hvad det er, vi vil med skolen.

Forskningen konkluderer i flere tilfælde, at der har været ringe eller slet ingen effekt af de store fondsfinansierede projekter. Men man kan spørge, om det flimmer, der de seneste år har sænket sig over folkeskolen, ikke har haft store konsekvenser, når mere end hver tredje læreruddannede i dag arbejder uden for folkeskolen.

De seneste mange år har skolen været præget af projektmageri og skiftende politiske påfund, der er blæst ud over kommunerne og har medført, at der hviler en konstant følelse af uro over skolerne i dag. Lærere i kommuner landet over har været sendt af sted på de såkaldte ’smart i en fart’ kurser, og der er brugt adskillige årsværk, der ellers kunne have været brugt på at ansætte flere lærere, på at undervise personalet i koncepter, der påstod at kunne kurere alverdens udfordringer. Lige fra at kunne løfte fagligt udfordrede elever adskillige såkaldte ’læringsår’ gennem turboforløb, til uddannelsesforløb, der sigter mod at lærerne skal blive i stand til at arbejde særlig innovativt med deres klasser, eller mener at have fundet nye strategier for elevernes læring med henblik på at udvikle tværgående kompetencer, der kan ruste dem til fremtiden …

Listen er lang, og ordene er mange. Men det er lærerne, der har skullet omsætte dem til praksis i klasselokalerne, og det på trods af, at koncepterne ikke nødvendigvis giver mening i forhold til det, der er skolens opgave. I den seneste tid er en række af de store projekter blevet vurderet, og forskningen konkluderer i flere tilfælde, at der har været ringe eller slet ingen effekt af de store fondsfinansierede projekter. Men man kan spørge, om det flimmer, der de seneste år har sænket sig over folkeskolen, ikke har haft store konsekvenser, når mere end hver tredje læreruddannede i dag arbejder uden for folkeskolen. Når antallet af elever, der forlader folkeskolen og søger andre skoleformer, sætter ny rekord, og vi taler om elever i mistrivsel som aldrig før. Skolen som sted er af stor betydning for alle børn, men også af afgørende betydning for, at vi som samfund ikke farer vild.

Har du Grundtvigsk Tidende 8/2020 ved hånden – så se artiklen ‘Skolen som sted’ side 25.

Grundtvigsk Tidende 8/2020

Læs tidligere ledere fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *