Og set herfra: Sten på vejen

Nok er der ingen sten på Herman Bangs grav, men hans afhandling ‘Tanker vedrørende seksualitetsproblemet’ vidner om et liv med mange sten på vejen.

TEKST: KATJA GOTTLIEB, SKOLEREDAKTØR

Der er ingen sten på Herman Bangs (1857-1912) gravsted på Vestre Kirkegård i København. Det ønskede han ikke. Hvis man vil slå vejen forbi, skal man bevæge sig væk fra de mest befærdede stier og lede lidt, for det eneste, der markerer graven, er en stor og stille blodbøg. Og der ligger han så, forfatteren som har givet os uopslidelige mesterværker som Tine og Ved Vejen, og ikke mindst Irene Holm, Den sidste balkjole og reportagen Branden, der er tekster, som hvert år læses af ufatteligt mange skoleelever rundt om i landet. Bangs tekster lever og får til stadighed nyt liv i mødet med generationer af nye læsere.

At Herman Bang genremæssigt favnede vidt og skrev både noveller, dramatik og journalistik vil være mange bekendt, men for nylig stiftede jeg bekendtskab med en for mig ukendt Herman Bang-tekst, da jeg læste afhandlingen Tanker vedrørende seksualitetsproblemet (1909), som Herman Bang, med henblik på udgivelse efter sin død, forfattede i samarbejde med sin læge. I afhandlingen gør Bang sig en række overvejelser over den homoseksualitet, som var årsagen til, at dele af offentligheden i perioder drev veritabel heksejagt på ham. Og nok er der ingen sten på Herman Bangs grav, men afhandlingen vidner om et liv med mange sten på vejen. Alene det faktum, at teksten var båndlagt frem til forfatterens død, taler for sig selv.

Selve teksten er et rørende og i dag nærmest uforståeligt vidnesbyrd om en tid, hvor homoseksualitet ansås for at være en perversion og udtryk for dekadence, og hvor den smerte og den skam, der i hans tilfælde var forbundet med at være, som man var, ikke alene står at læse mellem linjerne, men også som ord efter ord på linjerne i Bangs afhandling, hvor han forklarer, at homoseksualitet ikke er et valg: ”Når homoseksualitet opstår, er det altså ikke noget tegn på lang dekadence. Den er der fra fødslen gennem en fejl i naturen, der ikke kan tage sig af skaberværkets småting,” skriver Bang blandt andet, og set fra et ståsted i 2020 kan man blive helt tung om hjertet ved de ord.

Som det er med de slidstærke forfatterskaber, lever Herman Bangs forfatterskab, fordi det er fremragende og stadig i dialog med tiden, og når det bliver lukket op, oplever mange dansklærere gode litteratursamtaler med deres elever med udgangspunkt i Herman Bangs tekster. Litteraturen har vidunderligt mange facetter. Når jeg har læst Herman Bang med mine elever, har jeg dog også oplevet, at eleverne ofte fascineres af den meget flamboyante og ofte fotograferede Herman Bang. Og hans livshistorie kan, præcis som man ofte kan med litteraturen, skydes imellem os og danne udgangspunkt for nogle af de samtaler om køn og seksualitet, som er så vigtige at tage med eleverne, i en tid hvor det kan være svært at finde ud af, hvem og hvor man er, og ikke mindst i en tid, hvor der er stærke holdninger netop til spørgsmålene om køn og seksualitet. Underligt nok er der i hvert fald stadig brug for at skabe et rum, hvor der er plads til samtalen om de selvsamme spørgsmål.

P.s.: Hvis man ønsker at læse Herman Bangs afhandling: Tanker vedrørende seksualitetsproblemet (som oprindeligt udkom på tysk), kan den findes i magasinet Zink: Danmarks queer magasin, nr. 5 1999.

Grundtvigsk Tidende 5/2020

Læs tidligere ledere fra Grundtvigsk Tidende HER

2 Comments

  1. ”Når homoseksualitet opstår, er det altså ikke noget tegn på lang dekadence. Den er der fra fødslen gennem en fejl i naturen, der ikke kan tage sig af skaberværkets småting,”

    så stærke og triste ord.
    jeg kendte ikke teksten, så tak for den fine artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *