fbpx

Pasta med muslinger

Kategorier

Fisk, Sofies Mad, Vegetar

Ingredienser (4 personer):

1 kg. blåmuslinger
300 gr. pasta i den form du synes bedst om
500 gr. små tomater, gerne forskellige farver og slags. Halvér dem
1 helt hvidløg, pillede og skåret i tynde skiver
1 bdt. kruspersille. Finthakket
1 dl. olivenolie
1 glas hvidvin
Røgsalt
Peber

Start med at ordne muslingerne. Skyl dem grundigt, pil skægget af. Hvis nogle er åbne, så kassér dem.
Sæt vand over til pastaen.

Kom 1 dl. olivenolie i en stor gryde og steg hvidløget stille og roligt til det er klart, det må ikke tage farve. Tilsæt tomaterne og lad også dem varme stille og roligt.
Find endnu en stor gryde frem og varm lidt olie op. Når det er godt varmt tilsættes muslinger og hvidvin. Damp muslingerne under låg til de har åbnet sig.
Kog pastaen al dente.

Sigt væden fra muslingerne igennem en fintmasket sigte direkte op i tomatsaucen. Smag saucen til med peber og røgsalt (“Jeg har en virkelig god en fra Tunø røgeri, men en anden går også og hvis du ikke har, så bare brug almindelig salt”, siger Sofie, kok i Vartov).
Når pastaen er al dente kommes den op i saucen. Til sidst kommes muslinger og persille i gryden og det hele vendes godt rundt.
Servér på et stort fad og drys lidt persille over. Spis evt. et godt brød til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *