I skole med Grundtvig 2020

1.000,00 DKK1.800,00 DKK

Her kan du tilmelde dig todages-seminaret ‘I skole med Grundtvig’.

Seminaret henvender sig til lærere og  ledere på efterskoler, friskoler og i folkeskolen, der er nysgerrige på, hvad det grundtvigske er for noget.

Læs mere nedenfor.

Ryd
Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Skal vi give børnene gråt skæg på i vuggen?

I skole med Grundtvig 2020 – med Mette Sanggaard Schulz, Alexander von Oettingen, Katrine Frøkjær Baunvig, Rasmus Kolby Rahbek m.fl.

Ifølge skolemanden Christen Kold, skal man KUN undervise børnene i det, der enten er til direkte gavn for dem her og nu eller er til fornøjelse. For børn er ikke ufærdige voksne, men levende børn, og vi skal ikke udstyre dem med et gråt skæg i vuggen. Fortæl dem i massevis af gode historier, sagde han, og udsæt læsetræningen. Og lad INGEN få lov til at være lærer, der ikke har et poetisk gemyt.

Men kan vi lave skole, der udelukkende sigter på børnenes nutid? Og er der andre af Kolds skoletanker, vi trænger til at lade os inspirere eller provokere af?

Det var i særdeleshed Christen Kold, der førte Grundtvigs tanker om skole, menneske og oplysning ud i livet – til trods for, at Grundtvig ikke egentlig havde nogen pædagogisk metode og slet ikke mente, man kunne definere en skole på forhånd. Hvert nyt menneske er jo et ”guddommeligt eksperiment af støv og ånd.”

På todages-seminaret I skole med Grundtvig dykker vi dybere ned i Grundtvigs tanker om menneske, skole og liv og forholder os til tankerne med vores nutidige briller. Vi vil ikke kun få et greb om, hvad ’den grundtvig-koldske skoletradition’ er for noget. Vi vil også sætte ’det grundtvigske’ til diskussion i forhold til skolen anno 2020: Hvordan skal det formuleres i dag? Hvor er der gods at hente, hvad må kasseres eller formuleres på ny?

Baggrund for initiativet

En række fri- og efterskoler kalder sig grundtvig-koldske og en række lærere og ledere i folkeskolen er begyndt igen at spørge efter ’det grundtvigske’. Samtidig oplever ledere og lærere mange steder en forlegenhed i forhold til at kunne forklare fx forældre eller elever, hvad det vil sige at stå på et grundtvig-koldsk grundlag eller hvorfor Grundtvig er relevant i en skolesammenhæng: Er det fx Grundtvig, der er på spil i folkeskolens formål, stk. 3 – og hvad ligger der i det? (Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati)

Kurset henvender sig til lærere og ledere i folkeskolen og i fri- og efterskolen. Grundtvig nybegyndere og letøvede. Se program nedenfor.

__________________________________________________________

Praktiske informationer

Hvornår: fredag den 11. september kl. 09.00 til lørdag den 12. september kl. 14.30

Sted: Askov Højskole, Maltvej 1, 6600 Vejen

Målgruppe: lærere, ledere og bestyrelsesmedlemmer på friskoler, efterskoler og i folkeskolen

Pris: 1600,- for dobbeltværelse / 1800 ,- for enkeltværelse (Reduceret pris for studerende – få billetter) – i tilfælde af aflysning refunderes det fulde beløb

Tilmeldingsfrist: 15. juni 2020 – skriv til nedenstående email hvis du oplever problemer med betaling.

Arrangør: Grundtvigsk Forum

Kontakt: mwb@vartov.dk

 

Program (med forbehold for ændringer)

Fredag den 11. september

Morgensamling

Et guddommeligt eksperiment af støv og ånd – introduktion til Grundtvigs skoletanker v. Thorstein Balle

Workshop 1 – se muligheder nedenfor

Workshop 2 – se muligheder nedenfor

’Christen Kold’ og Alexander von Oettingen i samtale – v. Birte Fahnøe og Alexander von Oettingen

Sangtime

Festmiddag

Dansetime v. Nordisk Dans

Dans på eget ansvar

 

Lørdag den 12. september

Morgensamling

Workshop 3 – se muligheder nedenfor

Workshop 4 – se muligheder nedenfor

Mangler børn et STED at gå skole – v. Rasmus Kolby Rahbek

Afslutning

 

Workshops:

Livsoplysende morgensamling anno 2020 – v. Mette Sanggaard Schulz: 
Mette giver sit bud på en moderne morgensamling med et dialogisk format. Med inspiration i den praktiske filosofi udformer morgensamlingen sig som en samtale med deltagerne, der gives anledning til både at tænke med og tænke efter. I workshoppen skal vi sammen afprøve formatet og efterfølgende samtale om metoder og effekter.  

Fortælleværksted – v. Kristian Kirk:
Den personlige fortælling har lige fra stenalderen til i dag været uundværlig for mennesker. Den er vigtig, fordi den gør det abstrakte konkret og det konkrete abstrakt. Med udgangspunkt i storyslam-traditionen skal vi prøve kræfter med en række praksis-øvelser, der kan kvalificere vores personlige fortællinger. 

Grundtvigsk ledelsespraksis – v. Thorstein Balle:
En grundtvigsk ledelsespraksis – hvad er det? Man kan måske bestemme en grundtvigsk pædagogik – men giver det mening, at tale om en særlig grundtvigsk måde at praktisere skoleledelse på? Grundtvig har kun i meget begrænset omfang forholdt sig til ledelse af skoler – alligevel er der meget i Grundtvigs tænkning, som kan inspirere til vigtige overvejelser over, hvordan man kan lede en skole. Ikke mindst hvis man faktisk ønsker, at Grundtvigs ideer skal være ’lede-tråden’ på sin skole! 

Pædagogik på vers – v. Kirsten M. Andersen:
Sange er det levende ord i fast form. En samtale tager form mens den finder sted, og det talte ord viser væk fra sig selv og går, når der er kontakt og flow, i et med det, vi taler om. Anderledes er det med poesi. I sange indøver vi typisk markante formuleringer og fyldes med billeder, som formgiver. Nogle rummer overraskende og gådefulde modsigelser, andre er som slogans. Lige ud af landevejen til at forstå. Mange af Grundtvigs sange udtrykker sig poetisk sigende og overraskende vendinger om oplysning og dannelse. Med et udvalg af sange vil vi opspore Grundtvigs poetiske livsoplysnings pædagogik.

Grundtvig-venerationen i det 19., 20. og 21. årh. – v. Katrine Frøkjær Baunvig:
Fællesskaber har tyngdepunkter. Ofte er det døde mennesker, der hjælper de levende med at finde noget at samles om.  Måske kan man sige, at N.F.S. Grundtvig, som snart har været død i 150 år, hjælper os med at være sammen i dag? Ikke bare på dette kursus, men i alle de miljøer og institutioner, der har ’folke-’ som et præfix (folkeskole, folkekirke og folketing), dyrker man ’den gamle’. Hvordan man kan se denne dyrkelse komme til udtryk og hvorfor den overhovedet findes, er hovedtemaerne for denne workshop, hvor vi blandt meget andet skal røre ved Grundtvig-relikvier og diskutere begreber som civilreligion og nationale helgener. Måske skal vi også tale med ham! Under alle omstændigheder er Grundtvig ved at genopstå som kunstig intelligens.

Grundtvigs højskole set forfra – v. Henrik Yde:
Grundtvig udviklede sine tanker om den folkelige højskole over en årrække og udgav en serie skrifter herom 1836ff. Disse skrifter er Danmarks mest berømte bidrag til den internationale tænkning om voksenpædagogik og skolepolitik – men hvad står er egentlig i dem? Vi vil her betragte dem ud fra deres samtid, ikke i bagklogskabens lys. Skrifterne var nemlig ofte stærkt polemiske, direkte indlæg i den tids ophedede debatter om skole, folk, sprog, nation og statsforfatning – debatter, som kun de færreste i dag kender til.  

Som forberedelse læses det eneste af disse skrifter, der henvender sig til udenlandske læsere: Til Nordmænd om en Norsk Høi-Skole (1837). 

Tradition, ritual og historie – v. Simon Finnerup: 
I denne workshop skal vi dvæle ved nogle ofte anvendte elementer fra den grundtvigske skoletradition: tradition, ritual og historie. Begreberne har vist deres værd igennem mange år i skoletraditionens praksis og står i et særligt forhold til centrale værdier som fællesskab, frihed, gentagelse og fornyelse. Men giver de stadig mening i en senmoderne tid, hvor mange traditioner og ritualer er i opløsning, og hvor historieløsheden er udbredt? Workshoppen består af små oplæg, fælles drøftelser og deltagernes refleksion over egen praksis.

Lær at skændes – v. Ingrid Ank:
Workshoppen ’Lær at skændes’  handler – selvfølgelig – ikke om, at elever og lærere skal blive bedre til at blive uvenner. Men jeg synes, vi trænger til at blive mindet om, at demokrati ikke handler om, at vi skal gå i takt, men derimod om at kunne håndtere uenighed. En samtale er ikke mislykkedes, fordi begge går derfra og stadig er uenige – den er først mislykkedes, når samtalen forstummer. Det gælder uanset om den finder sted på Christiansborg eller i skolegården.

Kursusleder: Ingrid Ank

Yderligere information

Værelse

, , ,