Tilbud

Tæt på en tekst – Påskeliljen og påskeblomsten

67,50 DKK

Tirsdag den 4/10 2022 kl. 19-20:30

115 på lager

Varenummer (SKU): 1038 Varekategori:

Tirsdag den 4/10 2022 kl. 19-20:30

Kom helt tæt på en af N.F.S. Grundtvigs elskede påskesalmer Påskeblomst, hvad vil du her med lektor Sune Auken.

Grundtvigs elskede påskesalme Påskeblomst, hvad vil du her er ikke oprindeligt skrevet som en salme, men som del af en større tekst, Paaske-Lilien, der første gang udkom i 1817 i Grundtvigs enmandstidsskrift Danne-Virke – omtrent 20 år før Grundtvig for alvor blev salmeforfatter. Et mærkeligt svævende værk, som det er stort set umuligt at genrebestemme.

Sune Auken tager os med tilbage til den oprindelige tekst og viser os et værk, som i sin oprindelige form er alt for personligt og alt for skævt til at stå salmegenren nær. Til gengæld er det vildt og dybsindigt – fuldt af polemik og fuldt af modgående stemmer. Og midt i al vildheden gemmer sig en beslutsom vilje til fællesskab i troen og til at tale om det almene, som peger frem imod den salmedigtning, som Paaske-Liljen alligevel ad bagveje skulle komme til at bidrage til.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Grundtvigsk Forum i Jerne.

Entré: 75,-

 

Arrangementet er en del af festivalen Grundtvig lever!, der afholdes i september 2022 i anledning af 150-året for Grundtvigs død.

Køb billet til festivalens arrangementer inden 1. juli og få 10% i rabat!