Pontoppidan, Nexø og Grundtvig – 2. foredrag

75,00 DKK

2. foredrag i en foredragsrække om Pontoppidan, Nexø og Grundtvig.
Pontoppidan og Grundtvig: Flemming Behrendt fortæller om Pontoppidans “grundtvigianerkrøller”

75 på lager

Varekategori:

2. foredrag i en foredragsrække om Pontoppidan, Nexø og Grundtvig arrangeret af Grundtvigsk Forum og Grundtvig Centret, Aarhus Universitet:

Pontoppidan og Grundtvig

Henrik Pontoppidan voksede op i et grundtvigsk hjem med et anstrøg af forståelse for de pietistiske menigheder, og det var ikke sært at hans storebror Morten blev grundtvigsk højskoleforstander og han selv lærer på skolen – så længe det nu varede.

Som forfatter blev Pontoppidan en stram revser af medløbende grundtvigianere, der udtyndede den kristelige dogmatik han dog selv holdt ud i stiv arm. Personligheden Grundtvig beundrede han for den religiøse lidenskab han savnede hos hans følgere.
Flemming Behrendt fortæller om Pontoppidans “grundtvigianerkrøller”, den formæling med jorden der siden i forfatterskabet blev forvandlet til et pessimistisk håb om en ny jord hvor kærlighed bor.

_______________

1. foredrag: ‘Nexø og Grundtvig’ v. Henrik Yde, torsdag den 14. november 2019 kl. 17:00-18:30
2. foredrag: ‘Pontoppidan og Grundtvig’ v. Flemming Behrendt, torsdag den 21. november 2019 kl. 17:00-18:30
3. foredrag: ‘Pontoppidan og Nexø’ v. Henrik Yde og Flemming Behrendt, torsdag den 12. december 2019 kl. 17:00-18:30

Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K
Entré enkelt foredrag: 75 kr.
Entré partout: 190 kr. (Studerende 75 kr.)

Tilmelding senest 11. november 2019