Studiekreds: Hvis Grundtvig havde læst Arendt

200,00 DKK500,00 DKK

Billet til studiekredsforløb inkl. tekstkompendium

Ryd
Varenummer (SKU): 1038 Varekategori:

Frihed og fællesskab – eller det individuelle og det fælles– er ikke gensidigt udelukkende begreber. Tværtimod betinger de hinanden. For frihed er ikke at kunne bestemme selv i sin egen verden, men at kunne igangsætte initiativer i den verden, der er fælles.

Tanker som disse møder man hos filosoffen Hannah Arendt, der i disse år bliver læst i stor stil. Noget tyder på, at hun svarer på nogle af vores tids vigtige spørgsmål – eller hjælper os med at stille dem. Også N.F.S. Grundtvig bringer ’frihed og fællesskab’ sammen i sin tænkning og sin digtning – uden at det ene er på bekostning af det andet. Grundtvig, der er født i 1783, kendte af gode grunde ikke Arendt, der døde i 1975. Arendt kendte heller ikke til Grundtvig. Men vi, der lever nu, kan bringe dem i samtale. I studiekredsen læser vi tekster af hhv. Arendt og Grundtvig og undersøger, hvorvidt den enes tanker om menneske, samfund, frihed og ånd kan udvide den andens.

Underviser: Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet

Undervejs i forløbet får vi besøg af to ’guest stars’. Første gang fhv. præst, højskolelærer og lektor Karen Marie Mortensen, der bl.a. har beskæftiget sig med Arendts fortolkning af Augustin. Anden gang af professor (MSO) i jura Thomas Gammeltoft Hansen, der særligt har beskæftiget sig med Arendts flygtninge-, borger- og rettighedstanker.

Studiekreds på følgende datoer:
TORSDAG DEN 24. FEBRUAR KL. 15-16.45
TORSDAG DEN 10. MARTS KL. 15-16.45 oplæg v. Karen Marie Mortensen
TORSDAG DEN 24. MARTS KL. 15-16.45
TORSDAG DEN 7. APRIL KL. 15-16.45
TORSDAG DEN 21. APRIL KL. 15-16.45 oplæg v. Thomas Gammeltoft-Hansen
TORSDAG DEN 5. MAJ KL. 15-16.45

Pris inkl. tekstkompendium: 500,- / Studerende: 200,-

Yderligere information

Billetter

,