Set herfra: Dum på dansk

Kunne man forestille sig, at klubber for danskere i Malaga skulle tvinges til at offentliggøre en spansk oversættelse af deres møder og foredrag? Nej vel. Men man vil gerne – lyder et udspil fra regeringen – tvinge fremmedsprogede trossamfund i Danmark til at oversætte deres prædikener. Forslaget er en klar mistænkeliggørelse af det religiøse og en indsnævring af forsamlingsfriheden – og dertil uden effekt på den radikalisering, det sigter på at ramme

TESKT: INGRID ANK, REDAKTØR OG AKADEMILEDER

Nogle gange er noget så dumt, at det føles som en hån mod forslagsstilleren at kritisere det. Sådan har jeg det med regeringens varslede  lovforslag om, at trossamfund, der prædiker på andre sprog end dansk, skal bekoste og offentliggøre en dansk oversættelse. Når jeg alligevel bruger lederplads på det og dermed går med i koret af de mange, der allerede har kritiseret det, så er det, fordi jeg frygter, at lovforslaget – hvor dumt det end er – kan gå hen og blive vedtaget.

Formålet skulle være at modvirke radikalisering og skabe større ’åbenhed’ omkring udenlandske prædikener i Danmark. Og hvad angår det sidste – åbenheden – så vil det da være en positiv overraskelse, hvis der i den danske befolkning er en udbredt nysgerrighed efter at vide, hvad der blev sagt ved gudstjenesten i søndags i Den rumænske ortodokse menighed i Herning, den kinesiske kirke i København eller i Svenska Sjömanskyrkan i Skagen (på kirkeministeriets hjemmeside kan man få overblik over store, små og meget små anerkendte trossamfund i Danmark – der er mange), men mon ikke nysgerrigheden er begrænset?

Hvad angår kampen mod radikalisering – som er vigtig – så tvivler jeg stærkt på, at dette forslag vil have nogen effekt. Eller for at sige det på klart dansk: Det vil ikke have nogen effekt. Mon ikke politiet kan få oversat det, de har brug for at få oversat, uden at der skal sættes et  massivt oversætterarbejde i gang i det ganske land? Og: Hvis radikalisering især har sine arnesteder i trossamfund – og ikke fx i online-miljøer – mon så ikke de pågældende forkyndere kan sørge for at lave en oversættelse, der nedtoner de radikale budskaber i den danske version?

Forestil dig, at der blev stillet krav fra den spanske regering om, at Den danske klub i Torre del Mar i Malaga skulle præsentere en spansk oversættelse, hver gang de havde haft en foredragsaften.

Forslaget er altså effektløst i forhold til det, det vil. Dertil kommer, at det vil være en belastning for de mange små trossamfund, der jo selv skal sørge for oversættelserne. Og endelig at forslaget i det hele taget rører ved nogle grundlæggende principper for forsamlingsfrihed og religionsfrihed:

Forestil dig at forslaget kom fra et andet land end Danmark. Forestil dig fx, at der blev stillet krav fra den spanske regering om, at Den danske klub i Torre del Mar i Malaga skulle præsentere en spansk oversættelse, hver gang de havde haft en foredragsaften. Ja, vil du måske svare, men forslaget går jo ikke på alle offentlige taler, men specifikt på prædikener. Og det er netop sagens kerne: Man må gerne tale på svensk, mandarin og arabisk om politik, litteratur og børneopdragelse, men ikke om Gud. Umisforståeligt en mistænkeliggørelse af det religiøse.

Men forsamlingsfrihed – et ord der har fået fornyet opmærksomhed her under coronakrisen – er jo friheden til andet og mere end at kunne stå med mindre end to meters afstand til ham eller hende ved siden af. Forsamlingsfrihed er en frihedsrettighed, der handler om friheden til at samles om noget. Forsamlingsfriheden indebærer, at man gerne må samles om noget på sit modersmål – uden at blive bedt om en oversættelse. Dette gælder også – eller burde gælde – hvis dette noget er en gudstjeneste.

Jeg vil gerne opfordre til at modsætte sig forslaget solidarisk. For det første vil jeg opfordre til solidaritet mellem religiøse og ikke-religiøse: Forsamlingsfriheden bør ikke kun gælde for forsamlinger om politik og litteratur. For det andet vil jeg opfordre til solidaritet mellem sproggrupper: Dette forslag må ikke blive vedtaget med en undtagelse for de færøske og grønlandske menigheder eller for det tyske mindretal i Sønderjylland (som det har været foreslået). Det angår alle, der har et modersmål – og er lige dumt på spansk såvel som på dansk.

Grundtvigsk Tidende 2/2021

Læs tidligere ledere fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *