fbpx

Set herfra: Alle siger, at frihed er godt

Initiativet bag den nye fri læreruddannelse har sparket gang i samtalen om, hvad vi egentlig ønsker af en læreruddannelse. Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har udtrykt et ønske om mere frihed til alle de danske læreruddannelser – snarere end til denne ene. Men mener hun det? Og HVAD mener hun – og vi – når vi siger frihed? Er det blot friheden til lokale egnsforskelle, eller er det den vilde og ukontrollerbare frihed til myndighed: Friheden til at bære sit ansvar indvortes.

Tekst: Ingrid Ank, akademileder og redaktør

Tekst: Ingrid Ank, redaktør og akademileder

Som enhver erfaren skolelærer eller forælder ved, så er det ofte processen snarere end resultatet, man må glæde sig over (neeeiiij, hvor er det bare en flot bordskåner, du dér har banket sammen, min skat). På samme måde har jeg det faktisk lidt i forhold til den opgave, vi i dette nummer af Grundtvigsk Tidende har givet til rektorerne på de danske læreruddannelser. Vi har bedt dem give et bud på, hvordan de på deres uddannelsessteder udfolder den frihed, de har, til at skabe gode læreruddannelser, der uddanner lærere til at lave skole for børn i Danmark.

Men for det første har de ikke ret meget frihed. De seneste 20 års skole- og uddannelsespolitik har i vid udstrækning handlet om kontrol, regulering og statslig styring, hvilket – vil jeg gerne tilføje – ikke dermed betyder, at samtlige reformbestræbelser (og der har været mange) udelukkende har været til det værre. Men mere central styring har stået øverst på ønskelisten, og jeg tillader mig da også at være skeptisk overfor, om Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen rent faktisk mener det, når hun – som hun citeres for flere gange i dette blad – ønsker mere frihed til de danske læreruddannelser.

For det andet så er spørgsmålet – fra vores side – nok stillet forkert. For det virkelig interessante – når det handler om verdens vigtigste erhverv, lærergerningen – er ikke, om der er ’lokale  egnsforskelle’ på læreruddannelsen i Jelling, Rønne, Haderslev og Skive. Det virkelig interessante er, om læreruddannelserne uddanner myndige lærere. Myndighed kræver frihed – det er derfor, den er vigtig.

De fleste har prøvet at ringe til en virksomhed eller myndighed(!), blive viderestillet de første 5-100 gange og hver gang få at vide, at ”det er ikke mig, du skal tale med.” Sådan må det  ikke være at møde en skolelærer.

Frihed er et plus-ord: Alle går ind for den, ingen er imod den. Men der er grund til at tænke over, hvorfor den er vigtig. Ofte tales der om frihed som ’frihed til forskellighed’ eller ’frihed til mangfoldighed’, men mangfoldigheden er i virkeligheden blot en sideeffekt af friheden. Frihed er før alt andet åbenhed, mulighed for ansvar (i eget liv og i samfundet), mulighed for myndighed. Og det er af allerhøjeste vigtighed, at danske skolelærere har mulighed for at tage ansvar, for de skal nemlig åbne eller vise denne mulighed for børnene: Livet er nu og det er dit, der er et fællesskab, der vil dig, og et liv, der kalder. Der er ingen vej til dette uden om friheden.

”Ansvar er bedst til indvortes brug,” sagde Hal Koch – og havde ret deri. For problemet er, at når ansvaret er (for) entydigt placeret, bliver det muligt at hævde, at man ikke har det. De fleste har prøvet at ringe til en virksomhed eller myndighed(!), blive viderestillet de første 5-100 gange og hver gang få at vide, at ”det er ikke mig, du skal tale med.” Sådan må det ikke være at møde en skolelærer. Hun eller han må ikke kunne gå i dækning bag skolelederen eller Børne- og Ungdomsforvaltningen eller KL eller ’Læringsplatformen’ eller det ene eller andet ministerie eller OECD eller? Ikke fordi det så er ’læreren, der bestemmer’ og ’børnene, der skal makke ret,’ men fordi læreren har myndighed (= bærer sit ansvar indvortes) og herigennem viser børnene myndighedens mulighed.

Myndighed kræver frihed – det er derfor, den er vigtig. Og frihed er svimlende. Frihed er farlig. Frihed er ude af kontrol. Ellers er den ikke.

Initiativet bag den nye frie læreruddannelse har sparket gang i samtalen om dette. Det er glædeligt! Der er interessante tanker og takter i de svar og beskrivelser, vi har modtaget fra en række læreruddannelser til dette nummer af Grundtvigsk Tidende, og jeg vil i høj grad opfordre til at læse dem (til trods for min lidt skånselsløse ’anmeldelse’ ovenfor) og så i øvrigt fortsætte samtalen. Den er vigtig.

Ingrid Ank – Grundtvigsk Tidende 3/2021

Læs tidligere ledere fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *