Set herfra: Kære Morten Messerschmidt

Alle samfund er bygget på vold – eller truslen om vold. Samfundet kan ikke holdes oppe af kærlighedsbuddet “Elsk din næste!” eller “Vend den anden kind til!”
Forskellen på ånd og stat er vigtig – men måske er forestillingen om, at man kan adskille livets dele i forskellige lukkede rum ikke noget, der lader sig gøre. Så længe vi er klar over, at konflikten mellem ånd og stat ikke går op. Og ikke skal gå op.

TEKST: INGRID ANK, REDAKTØR OG AKADEMILEDER

Alle samfund i verden er bygget på vold. Og alle samfund i verden holdes oppe og holdes sammen af vold – eller af truslen om vold (blandt andet, selvfølgelig!). I såkaldt frie samfund, som vores eget, er volden begrænset, kontrolleret og næsten usynlig. Men det ændrer ikke ved, at straffen for at bryde reglerne er forbundet med en form for vold – og at den nødvendigvis må være det. Politibetjenten bærer sin uniform for at signalere, at her står en, der må bruge vold. Hvis det bliver nødvendigt. Vi beskytter vores grænser med vold, og vi beskytter os mod hinanden med vold eller med truslen om vold. Alternativet – det ved vi godt – ville være alles kamp mod alle og den stærkes ret over den svagere.

”Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til,” står der i Det nye Testamente. Men den slags sætninger kan man ikke opretholde et samfund på. ”Elsk din næste,” står der. ”Elsk dine fjender,” står der endda. Min næste er derfor alle uden undtagelse: Min irriterende kollega. Min datters selvoptagede kæreste. Danskeren i skattely. Bådflygtningen på Middelhavet. Endda jihadisten. Så derfor kan man ikke opretholde et samfund på den slags sætninger. Det tør vi ikke tro på. Og det bør vi ikke tro på.

Men det er derfor, der er forskel på ånd og stat: I åndens rige er der ikke brug for politibetjente. Nogle påstår, at Luther indførte et skel mellem kirke og stat. Det er noget sludder – for Luther kunne ikke forestille sig verden anderledes, end at Gud rådede over det hele. Men han havde en forestilling om et ’åndens rige’, et rige uden politibetjente. Dette rige kan man ikke se. Men man kan drømme om det. Og forestille sig det – et liv i fuld frihed og ren kærlighed.

Nogle ønsker, at man kan adskille livets dele i forskellige lukkede rum. Religion i ét og politik i et andet. Men det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, og det er heller ikke noget ønskeligt ønske. Derimod er det vigtigt, at man er klar over, at der er en konflikt mellem ånd og stat. Det går ikke op. Og det skal det heller ikke.

Vi har brug for den slags forestillinger. Ikke som en forestilling om et efterliv, men som et ’hvad nu hvis’. Hvad nu hvis vi kunne give hinanden fuld frihed og ren kærlighed. Hvis vi kunne leve sammen i fred. Hvis vi ingen grund havde til mistro. Og den slags forestillinger er ikke fuldstændig apolitiske. For de prikker til os. Hiver os i ærmet, når vi bliver for kolde og hårde. Når vi lukker grænsen for hårdt. Når vi lukker kassen for hårdt. Når vi lukker hjertet for hårdt.

Og alligevel er der altså forskel på ånd og stat. Og den forskel er vigtig. Mange har før dig, Morten Messerschmidt, villet bruge kristendommen til at føre politik ud fra og bygge stater. Mange er også kommet langt med det. Men det lykkes aldrig helt. Der er noget ved kristendommen, der smutter mellem fingrene, når man fx – som du (Politiken 30. juli 2020) – vil bruge den til at afgøre, hvilke flygtninge vi vil byde velkommen og hvilke vi ikke vil. Eller hvad man skal lære om i skolen og hvad man ikke skal. En stat er selvfølgelig nødt til at have grænsebomme og -betjente. En stat kan selvfølgelig ikke lukke alle mennesker ind (om end enhver er din næste). Men i åndens rige er der ingen grænser. Der er heller ingen grænser for, hvad man må lære om.

Ofte hører man, at religion skal holdes ude af politik. Eller at politik skal holdes ude af religion. Det lyder en hel del lettere, end det er, for i virkeligheden er alt, der hører menneskelivet til, rodet sammen. Nogle ønsker, at man kan adskille livets dele i forskellige lukkede rum. Religion i ét og politik i et andet. Men det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, og det er heller ikke noget ønskeligt ønske. Derimod er det vigtigt, at man er klar over, at der er en konflikt mellem ånd og stat. Det går ikke op. Og det skal det heller ikke.

Grundtvigsk Tidende 5/2020

Læs tidligere ledere fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *