fbpx

Set herfra: Om religion og holdsport

I udspillet til en ny læreruddannelse er der en tendens til at ville give kristendom en mindre plads på det obligatoriske skema. Faren er, at vi ender i en for-eller-imod-kristendommen-diskussion, mens det vigtige netop må være at holde fast i en tilgang til kristendom og religion, der ikke forsimpler – og at vi dermed uddanner lærere, der heller ikke gør

Ingrid Ank, foto: Frida Gregersen

TEKST: INGRID ANK, REDAKTØR (ANSV.)

”Organiseret religion ville ikke eksistere, hvis der ikke på et eller andet tidspunkt var nogle mænd, der havde besluttet sig for, at vi er nødt til at have et regelsæt for, hvordan vi sætter kvinder på plads, så vi får styr på, hvem der får lov at forplante sig.” Sådan sammenfattede komiker Lasse Rimmer sin opfattelse af religion i P1- programmet Bagklog (4. december 2021).

Det må siges at være en forsimplet udlægning, og måske derfor heller ikke værd at beskæftige sig med – men: For det første er Lasse Rimmer ikke ene om at have den opfattelse. For det andet kan hans udlægning – forsimplet eller ej – ikke siges at være helt uden forbindelser til virkeligheden.

Det, jeg forstår ved det kristne budskab, er præcis det modsatte af Lasse Rimmers udlægning: Evangeliet sætter dig fri til at elske og til at leve (herunder til at leve med dig selv og med andre). Elsk og gør hvad du vil, sagde den kristne tænker Augustin, og det budskab er jo virkelig svimlende. Og kompliceret.

Nå, men det kræver jo ikke meget research at få øje på, at det ikke alle steder er det, præsten prædiker. Moraliserende, kontrollerende og livsforsagende religionsudlægninger er noget, der findes. Og i sine værste varianter er disse ikke blot (hvis jeg skal forsøge mig med en fodboldparallel) ’dårligt spillet fodbold’, som alligevel på sin egen måde bidrager til ’fodboldens samlede verden’, de er varianter af religion, som bør modsiges. Religionens kritikere har i nogle sammenhænge derfor en vigtig sag.

Jeg ser en risiko for, at denne diskussion kommer til at udfolde sig som en ’for-eller-imod-kristendommen-diskussion’

Men i vores sekulariserede hjørne af verden, hvor en stor del af befolkningen vel også må siges at have et temmelig overfladisk kendskab til religion, kan man ofte møde den forventning, at ’religion’ er noget, der binder ’religiøse’ sammen. Det er en forventning, man møder fra både ikke-religiøse og religiøse. Som om ’religiøsitet’ eller ’spiritualitet’ er et bånd, der forbinder på tværs af de menneskesyn og livssyn, der i øvrigt kan være meget forskellige. Men det er ikke en holdinddeling, jeg har lyst til at være med i. Jeg stiller mig lige så gerne eller lige så ikke-gerne på hold med Lasse Rimmer. Eller rettere: Jeg ser egentlig helst, at man afholder sig fra at tænke i så forenklede opdelinger. De holder ikke.

Hvor vil jeg hen med det? Lige nu foregår der en diskussion om læreruddannelsen (som man også kan læse om heri bladet – s. 12 og 14) på baggrund af et udspil til en ny læreruddannelse, der kom her i november, og som for mig at se har mange gode takter. Men en af de ting, der bl.a. bliver diskuteret, er, hvorvidt kristendommen og dens betydning har fået mindre plads og vægt, idet faget KLM (kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab), som er obligatorisk for alle lærerstuderende på første årgang, foreslås ændret til faget ’Skolen som dannelsesinstitution’. I dette fag  indgår dog fortsat bl.a. et spor, der handler om kristendommens idehistoriske og samfundsmæssige betydning.

Jeg ser en risiko for – som et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skrevet af hhv. uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl og kirkeordfører Mette Dencker fra Dansk Folkeparti også trækker det i retning af (26. november 2021) – at denne diskussion kommer til at udfolde sig som en ’for-eller-imod-kristendommen-diskussion’, hvilket for mig at se ikke er en diskussion, nogen af os bliver væsentligt klogere af. Og jeg håber, at læreruddannelsen i stedet netop vil lægge op til en tilgang til kristendom og religion, der ikke forsimpler. Og i det hele taget er det vel ønskeligt med lærere, der kan forholde sig til alt det, der slet ikke er så enkelt.

Grundtvigsk Tidende 8/2021

Læs tidligere ledere fra Grundtvigsk Tidende HER

1 Comment

  1. Tak for at tage emnet op. – Jeg hæftede mig bl.a. ved, at du skriver “Elsk og gør hvad du vil, sagde den kristne tænker Augustin”.
    Jeg har lige læst et essay i Die Zeit 25 November i år, hvor de har et tema “Geht es auch ohne Religion”. I et essay “Was nach dem Glauben kommt” skriver forfatteren indledningsvist om Augustinus, at han som ung begavet mand havde mange interesser, især for kvinder – indtil en erkendelse indhentede ham: “Ich muss dem Teufel der Leidenschaft widerstehen und in der Wahrheit Gottes leben.” “Seine lustfeindliche Theologie war der Fels, auf dem der Katholizismus die Kathedrale seiner Dogmen errichtete.”
    Det står i modsætning til det, du skriver ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *