Trøst og forløsning

Kategorier

Artikler om påske

Tekst: Niels Grønkjær, dr. theol. og valgmenighedspræst Foto: Morten Juhl

Den lidende behøver trøst.

’Det kunne være værre.’ En velmenende trøst til den lidende. Men en stakket trøst. Som om lidelsen bliver lettere at bære hvis man forestiller sig at den kunne være tungere – eller at andres er det.

Der er mere trøst i at venner taler med én. At ting i verden findes uafhængigt af min egen elendighed. At læsning af bøger åbner andre verdener.

Intet af det fjerner et menneskes lidelse. Men det kan ophæve lidelsen ved lidelsen. Det onde man lider, er der stadig, men det bliver til at bære. Trøst kan sætte et menneske i stand til at bære det ubærlige.

Navnlig musik kan virke trøstende. Den forlanger ikke andet end at man lytter til den. Den er komponeret og fremført af nogen som på en eller anden måde kender til behovet for trøst. Musik trøster fordi den åbner et tidsrum hvor sorgen og lidelsen kan være, uden at komme med forklaringer.

Et menneske kan finde trøst for sine lidelser.

Men ingen lader sig trøste over at hun skal dø. Det kan ikke være værre. Og det kan ikke aflastes ved venner, natur, bøger.

Men kan musikken trøste det dødelige menneske? Måske.

Den tyske filosof Hans Blumenberg har lyttet til Bachs Matthæuspassion. Den slutter med at koret sætter sig på stenen som forsegler den døde Guds grav: ’Vi sætter os med tårer …’ Blumenberg skriver: ’Den der er bragt til disse tårer, tvivler ikke på at Gud er død. Mere behøver han ikke for at trøstes ved udsigten til sin egen.’

Bachs musik er trøstende. Den trøster sorgen over Guds død, sorgen over at vi skal dø. Men sorgen forløses ikke i musikken. Den bæres af den.

For en stund ophæver musikken lidelsen i lidelsen. Men den fjerner ikke lidelsen. Den ophæver ikke døden.

Det gør det kristne påskeevangelium.

Når Jesus i sin bjergprædiken siger at ’salige er de, som sørger, for de skal trøstes’, så indeholder det et løfte om at også deres død overvindes. At de skal forløses fra deres sorg og lidelse.

Livet er ikke stærkere end døden. Det ved vi godt. Påskens budskab er at kærligheden er stærkere end døden. Guds kærlighed er stærkere end hans og vores død.

Opfyldelsen af løftet i evangeliets trøst ophæver ikke alene lidelsen ved lidelsen, men lidelsen.

Forløsningen i trøsten bringer mere end trøst. Den styrker.

Glædelig påske.

Niels Grønkjær, dr. theol. og valgmenighedspræst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *