UNDERLÆG DIG ALDRIG MÅL, SOM ANDRE HAR SAT

Keld Skovmand kritiserede den læringsmålstyrede undervisning så effektfuldt i 2016, at man fra politisk hold kom i tvivl, om det nu også var så saliggørende en metode, som forskningen tidligere havde påvist. Nu udkommer han med to nye bøger, der følger op på kritikken, men som også giver en række bud – bogstavelig talt – på, hvad der kan sættes i stedet

INTERVIEW MED KELD SKOVMAND. TEKST: INGRID ANK, AKADEMILEDER OG REDAKTØR. FOTO: PER ØLHOLM

Folkeskolereformen fra 2013 og med den ideen om, at undervisning skal være ‘læringsmålstyret’, har fået mange hug på vejen. Metoden går på, at der på forhånd er formuleret klare og enkle mål for, hvad den enkelte elev skal lære, så man altså på forhånd har defineret, hvad den enkelte elev kan eller ved, når undervisningen eller arbejdet med en opgave er afsluttet. Dette skulle ifølge tilhængere af metoden få eleverne til dels at ‘lære mere’ og dels blive ‘bedre til at lære’.

En af dem, der langede hårdest ud efter den læringsmålstyrede undervisning, er lektor og ph.d. Keld Skovmand, der i 2016 med bogen Uden mål og med gjorde opmærksom på, at der ikke er hold i påstanden om den evidensbaserede effekt af læringsmålstyringen. Flere politikere og forskere havde ellers hævdet, at metoden byggede på erfaringer fra Ontario i Canada, men ifølge Skovmand havde man i forbindelse med oversættelsen til danske forhold omformet metoderne så meget, at de ikke længere var de samme. Dermed var det rent postulat, at metoderne var afprøvede og påviseligt effektfulde. Nu udkommer Keld Skovmand med en ny bog, der fortsætter ad samme spor: Folkeskolen – efter læringsmålstyringen? (Hans Reitzels forlag), der er en samlet kritik af det forskningsmæssige grundlag for indførelsen af læringsmålstyret undervisning. Bogen hviler på hans ph.d.-afhandling, der udkommer samtidig i en let redigeret og beskåret version.

FRISKE STENTAVLER

Diskussionerne inden for uddannelsesforskningen foregår ikke med fløjlshandsker på, og ud over at kritisere den læringsmålsstyrede undervisning gennem sine udgivelser har Keld Skovmand anmeldt en række forskerkollegers tekster til Nævnet for Videnskabelig uredelighed. Men en væsentlig del af hans bog – helt konkret hvert andet kapitel – handler imidlertid ikke om at bryde aktuelle pædagogiske tendenser ned, men om at give bud på, hvad der kan sættes i stedet. Fire kapitler i bogen slutter med hver sine ‘10 bud’: De ti bud til folkeskolens lærere, De ti bud om mål, Kritikkens ti bud og De ti bud til folkestyret. Dansk Kirketidende præsenterer her to af de ‘friske stentavler’, som Keld Skovmand kalder dem, og har bedt ham give dem nogle ord med på vejen:

“Ideen med stentavlerne begyndte på en skiferie, hvor jeg lidt for sjov og helt privat sendte nogle korte beskeder med ‘bud’ til en god ven, der er lærer. Han blev meget begejstret. Da jeg efterfølgende arbejdede med bogen, fik jeg lyst til at bruge dem til mere – men i mellemtiden var min telefon brudt sammen, så jeg måtte have fat i min ven for at høre, hvad det egentlig var, jeg havde skrevet,” siger Skovmand.

“Formen med ti bud er enormt frigørende. Jeg vil gerne være alvorlig, for det, jeg skriver, er ment i fuldt alvor, men samtidig ligger der en ironi i det kulturhistoriske genbrug, som i sig selv er befriende. Og så giver det sig selv, når man skriver på ‘stentavler’, at det skal være kort og klart: Ikke noget fikumdik her.”

 

UDEMOKRATISK OG UMYNDIGGØRENDE

“Bud er jo i sagens natur imperativer. Men samtidig er hele pointen med mine ti bud, at det handler om myndiggørelse: Tænk selv! Befri din undervisning og dine elever fra et udemokratisk og umyndiggørende tyranni.”

Ja, for hvad er der – kort fortalt – galt med den læringsmålsstyrede undervisning?

“Det korte svar er, at den er umyndiggørende. Den læringsmålstyrede undervisning er grundlæggende udemokratisk, fordi der er tale om en styring på et uhyrligt detaljeret niveau, som begrænser det enkelte menneskes mulighed for selvstændig tænkning. Staten umyndiggør læreren via mål, som skal opfyldes. Derefter går læreren ind i klasseværelset og anvender mål til at umyndiggøre eleverne. Mål skal opfyldes, de skal ikke kritiseres.”


Er umyndiggørelsen lykkedes?

“I nogle kommuner og på nogle skoler vil jeg næsten sige, at det er lykkedes. Og nogle lærere har virkelig lidt under det her. Det afhænger af, hvor hårdt man er gået til den med at implementere den her form for undervisning.”

 

OPØVELSE I UVISHED

“I foråret 2016, da min seneste bog udkom, fik den læringsmålstyrede undervisning et skud for boven, og man blev fra politisk hold og på embedsmandsniveau opmærksom på, at man ikke bare kunne gå ud og sige, at effekten var ‘evidensbaseret’. Siden har læringsmålstyringen haft en lidt underlig status, fordi mere end 3.000 færdigheds- og vidensmål ikke længere er bindende, men de er der alligevel – ude på skolerne ved man i dag nok ikke rigtig, hvordan man skal forholde sig til dem.”

“Mine stentavler er et forsøg på at give et sprog, der kan modstå et politisk og pædagogisk pres, som, jeg ikke mener, er forsvundet. Og De 10 bud om mål er et forsøg på at tale klart om det, der lige præcis ikke er klart og aldrig bliver det – nemlig, fx, at god undervisning også handler om at “opøve eleverne i uvished”, eller at eleverne skal lære, at “den, der tvivler, tænker.” For selvom speederen er blevet sluppet i forhold til den læringsmålstyrede undervisning, så vil mit gæt være, at man fra centralt hold vil blive ved med at hælde lignende fantasiløse tilgange ud over skolen.”

 

De ti bud  om mål

1. Underlæg dig aldrig mål, som andre har sat
Det er både et pædagogisk og demokratisk problem at ville styre andre med mål. Mål er et orienteringsredskab for mennesket, ikke et styringsredskab for staten, kommunen, lederen eller læreren. Ingen skal fortælle andre, hvad målet er med det, de gør. Du kan give eleverne en opgave og bede dem om at løse den, men du kan ikke fortælle dem, hvad deres mål er med at gøre det. Hvis nogen (fx en skolechef, en leder, en vejleder eller en konsulent) beder dig om at styre din undervisning med mål, som andre har sat, skal du bede vedkommende om at begrunde målene og styringen ud fra skolelovens § 1, 5 og 18.
2. Begrund altid de mål, du sætter, i et formål
Mål er værdiløse, hvis de ikke er forankret i et formål. Mange mål i Fælles Mål er værdiløse, fordi de ikke afspejler et formål – hverken skolens eller fagets. Mål skal i henhold til loven kunne begrundes i skolens og fagenes formål. Kassér de mål i Fælles Mål, der ikke bidrager til at opfylde formålene. Sæt aldrig et mål, du ikke selv kan begrunde i skolens og dine fags formål. Brug „åndsfrihed, ligeværd og demokrati“ som et kritisk korrektiv.
3. Vær målløs
Nogle gange er det en fordel ikke at have et mål med det, man gør. Det er tit bedre at have en god idé til en aktivitet eller et emne, uden at man ved, hvad den skal føre til, eller at præsentere eleverne for noget i verden, der er værd at vise dem (fx et digt eller en film). Hvis både du selv og eleverne altid allerede ved, hvad der skal nås frem til, er resultatet af anstrengelserne kendt i forvejen. Det motiverer næppe nogen. Tydelige mål bliver let meget kedelige.
4. Hold dine mål for dig selv
Nogle gange kan det være godt at have klargjort sine intentioner med undervisningen, men i mange tilfælde er der ingen grund til at delagtiggøre eleverne i dem. Ofte tjener det ikke noget formål, og der går tid med det. Hvis din intention fx er at overraske eleverne ved at gøre noget uventet, mister du moment ved at afsløre det for dem ved lektionens start. Som regel ved du godt, hvad du vil, uden at du behøver at formulere et mål med det. Andre klarer sig også uden. Mål er til indvortes brug, men er sjældent en effektiv medicin.
5. Find andre måder at være tydelig på
Der er mange måder at være tydelig på. Tal tydeligt, skriv tydeligt. Vær en tydelig formidler, når du skal formidle. Vær tydelig med, hvad du skal formidle, og hvorfor det er vigtigt. Vær tydelig, når du stiller en opgave, men lad gerne opgaven være tvetydig, sådan at eleverne kan blive bragt i produktiv tvivl og sættes i gang med at tænke. Lad dem tvivle tydeligt, og vær tydelig om din egen tvivl. Den, der tvivler, tænker.
6. Frigør mål fra læring
Der er ingen evidens for effekten af „at lære at lære“ eller „at lære at kunne“. Du må derfor ikke sætte mål for blot at kunne. Lad altid læring (hvis du vil bruge det ord) rette sig mod verden, og forsøg at få eleverne til at begribe og bemestre verden uden at bemægtige sig den. Før eleverne steder hen, hvor det er værd at være, og hvor der er noget, der er værd at lære. Spild ikke tiden på læringsmål, der gør læring til genstand. Husk at få verden med!
7. Frigør mål fra udbytte
Folkeskolen er ikke en forretning, og vi skal ikke spekulere i det udbytte, der kan komme ud af skolen i form af læring. De virkelige værdier kan ikke gøres op som et udbytte, og læring vedrører ikke et udbytte, men handler om indsigt og handlekraft. Sig nej til dem, der vil måle elevernes læringsudbytte og tillægge målingen værdi. Sig til dem, at det ikke giver eleverne lyst til at lære mere. Det er det, eleverne skal i henhold til folkeskolens formål: gives lyst til at lære mere. Gør det, giv dem! Øget læringsudbytte handler hverken om lyst eller om at lære mere.
8. Lad ikke målet lægge dig hindringer i vejen
Når målet har angivet en retning og sat en bevægelse i gang, er du på rejse og har sat dine elever i vej. I glemmer forhåbentlig hurtigt målet, fordi der snart viser sig noget vigtigere. Når du når frem – til destinationen eller et andet, muligvis smukkere sted – må du gøre holdt og tænke dig godt om. Var det vejen eller målet, der var rejsen værd? Hvad så eleverne undervejs? Lær dem at betræde vejene i verden – uden mål og med.
9. Opfat aldrig mål som en vejviser
Mål angiver en retning, men fortæller dig ikke, hvordan du skal komme frem, og forhindrer dig heller ikke i at fare vild. Brug ikke mål som en guide til læring. Hvis du vil styre elevernes fremskridt med mål for hvert skridt, de tager, ender de med at stå og kigge på deres egne fødder. De går i stående stilling. Ingen tåler tomgang i længden. Vis vejen ved selv at gå den. Lad aldrig fjerne mål vise vej.
10. Vær varsom med mål
Mål kan have ringe effekt eller gøre skade. Tænk dig derfor altid godt om, før du formulerer et mål og præsenterer det for eleverne. Indhold kan sagtens gøres tilgængeligt og relevant for eleverne uden mål. Du er til gengæld afhængig af spørgsmål. Vi undersøger verden og livet ved hjælp af spørgsmål. Spørg derfor. Stil spørgsmål, som du ikke selv kender svaret på, og som der ikke gives noget entydigt svar på. Opøv eleverne i uvished.

 

Bogen Folkeskolen – efter læringsmålstyringen? er udkommet på Hans Reitzels forlag 1. februar 2019 sammen med I bund og grund – reformer uden fundament?

Dansk Kirketidende 2/2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *