Menighedsrådsvalget 2020

Et nærdemokrati, der når helt til himlen

 

I 2020 er der valg til alle Danmarks menighedsråd. Det er vigtigt for folkekirken og for lokalsamfundene, fordi menighedsrådene er med til at sikre forbindelsen mellem kirke og lokalsamfund.

I Grundtvigsk Forum mener vi, at forbindelsen mellem folk og kirke er vigtig, og derfor sætter Grundtvigsk Forum fokus på menighedsrådenes arbejde og opgaven med at finde kandidater til menighedsrådsvalget.

 

Prikke-metoden er mest effektiv

Når der skal findes folk til menighedsrådet, er den mest effektive måde at tage direkte kontakt. Ring eller skriv til de enkeltpersoner, som du mener, vil egne sig til menighedsrådet.

Det kan ganske enkelt være en opfordring og en begrundelse: “Jeg synes, at du skal stille op til menighedsrådet. Der er nemlig brug for en som dig, der kan og vil være med til at styrke kirken, så den også i fremtiden er relevant for vores lokalområde.”  Der kan selvfølgelig også være andre gode grunde, for eksempel at vedkommende forstår sig på bygningsvedligehold/kender lokalsamfundet/har erfaring med ledelse/er god til at læse et regnskab eller har gjort sig overvejelser over, hvad der er kirkens opgave anno 2020.

 

I forbindelse med, at man skal finde folk til menighedsrådet, kan man bruge den “stil op til menighedsrådet-flyer”, som Grundtvigsk Forum har lavet.

Flyeren kan både bruges personligt eller stilles i våbenhuset, i brugsen eller på biblioteket.

 

Flyeren Stil op til menighedsrådet oktober 2020 kan downloades via linket og skal bare printes (dobbeltsidet) og foldes på højkant.

 

Fire forskellige tilgange til arbejdet med at finde kandidater

  1. Hvem kender vi?

Mange steder begynder det siddende menighedsråd med at spørge sig selv og hinanden:

Hvem kender vi? Hvem har vi set i kirken og i lokalsamfundet, som måske kunne tænkes at være interesserede?

 

2. Hvilke kompetencer leder vi efter?

I nogle menighedsråd spørger man sig selv: Hvilke særlige ressourcer vil vi gerne have repræsenteret i det nye menighedsråd? Skal vi for eksempel bruge nogen med kendskab til bygningsvedligehold eller personaleledelse? Er det vigtigt, at flertallet af menighedsrådet kan læse et regnskab, eller er det vigtigt at få nogen med, der kan styrke forbindelsen til den lokale skole eller de lokale foreninger?

 

3. Ræk ud til de lokale foreninger og skoler

Menighedsrådet kan tage kontakt til foreningerne og institutionerne i lokalsamfundet. Under normale omstændigheder ville det være et par repræsentanter for menighedsrådet, der beder om lov til komme forbi og holde en 5-minutters “salgstale”. Men i disse corona-tider må man nok nøjes med at ringe rundt og spørge: Er der nogen, der kender nogen, der kunne være gode at spørge? Man kan for eksempel kontakte det lokale kor, skolebestyrelsen, fodboldklubben, håndarbejdsforeningen, spejderne eller ældresagens lokalforening.

 

4. Præsten tager kontakt

Præsten har et særligt kendskab til dele af menigheden, som det siddende menighedsråd sjældent kender. Det kan fx være dåbsforældre og konfirmandforældre. På den måde kan man måske få valgt nogle yngre medlemmer ind i menighedsrådet, men man skal være opmærksom på, at menighedsrådsarbejdet tager en del tid, og det kan være svært at forene med småbørn og fuldtidsarbejde – også selvom man egentlig gerne ville.

 

Læs også artiklen “Hvordan finder man folk til menighedsrådet, når kirken er corona-lukket?” på kirke.dk. (link til kirke.dk kommer senere)

 

Fem kandidattyper, der gerne vil stille op til menighedsrådet

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har gennemført en stor undersøgelse om, hvem der stiller op til menighedsrådene.

Det viser sig, at der er fem typer af kandidater, som er særligt sandsynlige at få et ja fra. Så hvis man vil spare tid på rekrutteringen, er de fem kandidattyper et godt udgangspunkt.

 

De vigtigste resultater fra undersøgelsen er samlet i en kort video. Videoen varer kun 9 minutter og kan ses her: