Ved menneskeskabt lys

Kategorier

Therese skriver

Lysforurening er en samlet betegnelse for en række negative effekter ved menneskeskabt lys. Det er himmelens overvældende masse af mørke.

Indtrængende lys. Denne form for lysforurening består i, at lys falder uden for det område, det var tiltænkt. Det kan være gadelamper, der ikke alene lyser vejbanen op, men også de private parcelhusgrunde langs den. Så genkender vi endelig Cassiopeia. Dobbelt v’et, som forekommer en smule skævt, hvis ene vinkel er en kende mere åben end den anden, så mørket lettere kan trænge ind.

Lyssmog. Et diffust skær på den skyfri nattehimmel, der manifesterer sig ved, at de svagere stjerner drukner i baggrundslyset. Betragter man en større by fra et mørkt sted ude på landet, konstateres en lyskuppel over byen. Som det næste ser vi Karlsvognen tegnet op, klart og tydeligt. Bortset fra den ene stjerne i vognens øverste venstre hjørne, den har længe sendt et svageligt lysskær af sted mod os. Den er allerede brændt ud og kun dens efterskin rejser gennem rummet.

Blænding. Lyset skinner stærkt, direkte ind i øjnene på en betragter, så vedkommende næsten intet kan se. Så fanges vores blik af Orions bælte, de tre stjerner, som stråler heroisk side om side. Det er ikke til at afgøre, hvilken af de tre stjerner, der kaster sit lys af sted med den største kraftudladning.

Lyskaos. Det gør omgivelserne uharmoniske og forvirrende at orientere sig i. Tænk på en stærkt befærdet forretningsgade i en storby med gadelamper, lysreklamer, forretningsvinduer, lysregulerede gadekryds. En trussel mod oplevelsen af det naturlige nattemørke, stjernehimmelen og natnaturen. Når det engang kommer dertil, må de alle slukkes på samme tid, som tre soldater på slagmarken, der gennembores af samme kugle.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *