Velkommen igen, Guds engle små

Læs her om Grundtvigs salme “Velkommen igen, Guds engle små”

Kategorier

Et udvalg af salmer

“Velkommen igen, Guds engle små
fra høj Himmel-sale,
med dejlige solskinsklæder på,
i Jordens skyggedale! Trods klingende frost godt år I spå
for fugl og sæd i dvale” (N.F.S. Grundtvig, 1824)

Velkommen igen, Guds engle små (Den Danske Salmebog 99) har otte vers, og salmen blev for første gang trykt i 1830, i Grundtvigs Christelige Prædikener eller Søndags-Bog. Salmen blev dog skrevet allerede julenat 1824, idet Grundtvig, efter sin prædikenen citerede den ved gudstjenesten juledag i Vor Frelsers Kirke, hvor han på det tidspunkt var præst.

Velkommen igen, Guds engle små er en salme om englenes tilbagevenden til jorden. En grundtvigsk fortolkning kan være, at kirken er vågnet op af den vintersøvn og dvale, som oplysningstiden og rationalismen har skabt. I 1820’erne påvirkede rationalismen stadig kirken og samfundet i høj grad – og dette var til Grundtvigs store forargelse. Kirken (her forstået som en kristenhed, og ikke som et kirkerum) vågner med glæde og lovsang ved englenes genbesøg.

For Grundtvig er engle forbindelsesled mellem Gud og mennesker og mellem himlen og jorden. Englene kommer med solskinsklæder på til jordens skyggedale, som det lyder i teksten, Det er et smukt billede, men det er også en heftig kontrast, der findes her. Det vidner om, at det ikke kun er vinteren, der rummer mørket; mørket er også i mennesket. Den første strofe i salmen åbner for længslen og håbet. Og dette “velkommen” lyder på trods af vinterens mørke og frosten.

Englene viser sig i bibelhistorien for hyrderne på Betlehems mark – men for Grundtvig gentager dette sig for mennesker hvert eneste år ved juletid: Guds engle viser sig igen. Bibelhistorien giver derfor menneskelivet en dimension i Grundtvigs salmer. Historien er nemlig den dimension, som mennesket lever i, og som bidrager til alle livets ytringer.

Det hører til Grundtvigs kristne selvforståelse og bibelsyn, at der findes en profetisk sammenhæng mellem Det Gamle og Det Nye Testamente; Bibelen i sin helhed og den efterfølgende tid. Der findes i salmerne derfor en historisk struktur, der forbinder den kirke- og verdenshistoriske og den personligt-menneskelige dimension. Det er derfor Grundtvig vender tilbage til bibelsteder og -citater i sine tekster og salmer. Der findes nemlig, ifølge Grundtvig, en historisk og åndelig forbindelse mellem dengang og nu. Dette viser sig i den historisk-poetiske salmedigtning, som Grundtvig er katalysator for. I salmerne er det dogmatiske stof byttet ud med det fortællende.

Der findes flere originalkompositioner knyttet til Velkommen igen, Guds engle små. Den mest kendte og udbredte er A.P. Berggreens melodi fra 1838 – en salme, der egner sig godt til fællessang. C.E.F. Weyses melodi fra samme år, er mere forfinet, og egner sig godt til kor.

 

Tekst: Peter Brandt-Henriksen, cand.scient.bibl.

 

Kilder

Balslev-Clausen, P. (1991). Det vingede ord. Om N.F.S. Grundtvigs salmedigtning.
Materialecentralen.

Jensen, J. I. (2004). Mødepunkter. Teologi – Kultur – Musik. Anis.

Jørgensen, T. (2007). En Grundtvig-salme teologisk fortolket. Grundtvig-studier. Grundtvig-selskabet af 8. september 1947. s. 98-107.

Kjærgaard, J. (2003). Salmehåndbog. Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag.

 

Grundtvigs salmer kan desuden findes på: dendanskesalmebogonline.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *