“Hvis du var statsminister, hvad ville du så sige til danskerne ved Folketingets åbning?”
Sådan har Grundtvigsk Forum og Grundtvig-Akademiet de senere år spurgt markante stemmer fra erhvervs-, organisations- og kulturliv. De har grebet bolden og holdt hver deres alternative åbningstale og efterfølgende stillet op til en debat i salen, som Clement Kjersgaard har styret.
Hvis demokratiet skal have en fremtid, kræver det samtale på tværs i samfundet, og det kræver, at der skabes nye forbindelser. Derfor er Grundtvigsk Forum og Grundtvig-Akademiet initiativtager til de alternative åbningstaler, som nøje er placeret tre uger før Folketingets åbning. Ønsket er at inspirere politikerne – og opfordre dem til at tænke og arbejde visionært for fremtidens Danmark.
2021
Under overskriften: ”Europa – hvem er du? Er der håb i en fælles fortælling om Europa?” holdt Friis Arne Petersen, partner hos Rud Pedersen Public Affairs og tidligere diplomat og direktør i Udenrigsministeriet, Lone Theils, journalist og forfatter samt Per Øhrgaard, professor em., dr.phil. hver sin alternative åbningstale i Vartov – præcis tre uger før Folketingets åbning i 2021.
Hør Friis Arne Petersens tale her:
Hør Lone Theils tale her:
Hør Per Øhrgaards tale her:
2011
Generalsekretær i Verdensnaturfonden Gitte Seeberg, forfatter og musiker Kristian Leth og direktør Asger Aamund holdt åbningstalerne i 2011.
Hør Gitte Seebergs tale her:
Hør Kristian Leths tale her:
Hør Asger Aamunds tale her: