Citater

Sagt af Grundtvig

 

Da lærde* jeg Arme,
I Midvinter sval,
At Lys uden Varme
Er Helvedes Kval

*lærte

For-Spil af Nyaars-Morgen/ Nik. Fred. Sev. Grundtvig, 1824, Guds Fred! hvor I bygge, strofe 41 (www.kalliope.org)

Døde er nemlig alle Bogstaver, om de end skreves med Englefingre og Stjernepenne, og død er al muelig Bogkundskab, som ikke sammensmelter med et tilsvarende Liv hos Læseren, og aandsfortærende, dræbende er ikke blot Mathematiken og Gramatiken men alt betydeligt Hovedbrud for Mennesket i Barnealderen, før Hjernen med det øvrige Legeme er ret udviklet …

Skolen for Livet og Academiet i Soer, 1838, s. 12 Find titlen på Grundtvigs Værker

Erfaring lærer, at religions-forfølgelse ikke formindsker, men formerer splid og uenighed i et rige

Om Religions-Forfølgelse / Nik. Fred. Sev. Grundtvig, 1842. Se Udvalgte Skrifter bd. 8, s. 461

Folk der lærer for at leve, har anderledes Hast-Værk end Folk der lever for at lære

Statsmæssig Oplysning / N. F. S. Grundtvig, udg. af Selskabet for Dansk Skolehistorie, 1983, s. 66

Frihed først og sidst for Aanden,
Hvor den virker uden Arm,
Frihed derhos og for Haanden,
Som gjør Gavn og ingen Harm!

Til mine to Sønner – Sønner mine, lige kjære. Skrevet 1839. Første gang trykt i N.F.S. Grundtvigs Poetiske Skrifter / udg. Svend Grundtvig, 1885, bd. 6, s. 256

Frihed lad være vort Løsen i Nord,
Frihed for Loke saavelsom for Thor

Nordens Mythologi 1832, Rim-Brev til Nordiske Paarörende, s. xi

… Frit at troe, at tale og at sjunge,
Jeg ønsker alle dem, paa Marken boe …

Bøn til Majestæten for Danskhed og Modersmaal, strofe 3
I: Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer.- 1840

Frit at tænke, troe og tale,
Det er Folkets gamle Ret,
Som paa Bjerge og i Dale,
Saa paa Marken Videslet;
Kongens Ord og Folkets Stemme
Lyder i vor Grundlov paa:
Frihed har i Danmark hjemme,
Derfor skal vor Grundlov staae.

Ved Grundlovs-Festen 5te Juni 1854 / Poetiske Skrifter bd. 8, s. 88 og følgende

… hvem der selv vil være fri, maa lade Næsten være det med sig …

Mands Minde, 1877, XIII, 21de September, s. 254. Find titlen på Grundtvigs Værker her

Hvor dit Modersmaal skal raade, Tungen løse Hjertets Gaade, Lyset, som dertil er givet, Kaste Glands paa Livet

Danmark, gamle Skjoldung-Rige= Den Danske Skole, strofe 2. I: Smaaskrifter om den historiske Høiskole / Nik. Fred. Sev. Grundtvig, 1872, s. 219

Haand og Mund” det er det hele,
Men indbyrdes de som Dele
Vexelvirke underlig.

Nyaarsdagen, 1857. Først trykt i sin helhed i 1929 i Poetiske Skrifter bd. VIII, s. 213. Se også Dansk Kirketidende 1995, nr.  10, s. 148-154: Ove Korsgaard Hånd og mund det er det hele

Intet Menneske begriber sin Bevidsthed men forefinder sig selv i den som en Gaade

I: Statsmæssig Oplysning”/ N. F. S. Grundtvig. I: Statsmæssig Oplysning / udg. af Selskabet for Dansk Skolehistorie, 1983, s. 58

Kirken er til for Folkets Skyld og ikke Folket for Kirkens …

I: Folket, Folke-Kirken og Folke-Troen i Danmark. I: Danskeren 4. årg., 1851, s. 2 / VU bd. 5, s. 379

Lad Haand og Aand
Gaae Haand i Haand!
Det baade* skal dem begge!

*gavne

I: Grundtvigs Saxo-oversættelse: Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus / fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, Præst. Kiøbenhavn, 1818, s. 81

Liv uden Bevægelse kan være godt nok for Gule-Rødder og Kaal-Hoveder, som ikke er bedre vant …

Statsmæssig Oplysning / N. F. S. Grundtvig. I: Statsmæssig Oplysning / udg. af Selskabet for Dansk Skolehistorie, 1983, s. 23…

Mekanik og Matematik gjør lige saa lidt noget Folk lykkeligt eller noget Rige blomstrende, som de har gjort eller kan gjøre nogen Sjæl salig …

I: Mands Minde 1788-1838 – Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie, holdte 1838 af Nik. Fred. Sev. Grundtvig. Foredrag XLVI, 14de November, s. 445

Menneske først og kristen så

I: Sang-Værk bd. 5 nr. 12, (tekst i Kalliope)

Mennesket er ingen Abekat, bestemt til først at efterabe de andre Dyr, og siden sig selv til Verdens Ende

Nordens Mythologi / Nik. Fred. Sev. Grundtvig, 1832. I: Udvalgte Skrifter bd. V, 1907, s. 408

Munden fri – hånden bundet

Den danske Stats-Kirke upartisk betragtet, 1834. I Arkiv for Dansk Litteratur kan citatet læses på side 58-59. I Grundtvigs oprindelige tryk står citatet på s. 3 og følgende. Citatet i ovenstående form er ikke Grundtvigs, men muligvis Bertel Haarders sammenfatning.

Navnet “Folke-Kirke” er den tommeste af alle Titler, naar Kirken ikke i det Hele tiltaler og tilfredsstiller Folke-Hjertet

Folket, Folke-Kirken og Folke-Troen i Danmark. I: Danskeren 4. årg., 1851, s. 38 / VU bd. 5, s. 389

Og da har i rigdom vi drevet det vidt, Naar Faa har for Meget og Færre for Lidt

Langt høiere Bjerge saa vide paa Jord, 1820

Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kjær

Gylden-Aaret / N. F. S. Grundtvig, 1834. I: Poetiske Skrifter bd. VI, 1885, s. 11. Førstelinjen, som ofte bruges som titel er Nu skal det åbenbares. Citatet er fra strofe 5.

Om hundrede Aar er den danske Tunge
langt mere berømt end det danske Sværd!

Danskeren, 1850, s. 561-570, vers 21.

Ordet skaber hvad det nævner

Citatet stammer fra salmen “Vidunderligst af alt på jord”, hvor den 3. strofe lyder:
Dets gåde er et Guddoms-ord,
som skaber, hvad det nævner,
som fylder dale trindt på jord
og klipperne udjævner.

Salmen blev oprindelig skrevet i Krønike-Riim til Børne-Lærdom fra 1829, men formuleringen ovenfor stammer fra en senere bearbejdning til Festsalmer, 8. opl. fra 1853. Salmebogen online.

Phantasie og Følelse hører ligesaavel til et ordentligt Menneske som Forstand

Statsmæssig Oplysning / N. F. S. Grundtvig. I: Statsmæssig Oplysning / udg. af Selskabet for Dansk Skolehistorie, 1983, s. 31

Sanddru Hedning, Tyrk og Jøde,
Dem har Gud i grunden kjær,
Hader frem foralt de søde,
Som på Skrømt ham træde nær!

Til mine to Sønner – Sønner mine, lige kjære. Skrevet 1839. Første gang trykt i N.F.S. Grundtvigs Poetiske Skrifter / udg. Svend Grundtvig, 1885, bd. 6, s. 248

Til et Folk de alle høre,
Som sig regne selv dertil,
Har for Modersmaalet Øre,
Har for Fædrelandet Ild;
Resten selv som Dragedukker
Sig fra Folket udelukker,
Lyse selv sig ud af Æt
Nægte selv sig Indfødsret!

Folkeligheden, strofe 7. Digtet er udgivet i 1848 på side 381-384 i 1. bind af Grundtvigs tidsskrift Danskeren. Digtet findes i højskolesangbogen som nr. 91. Og i Den store danske Encyklopædi.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Kontakt biblioteket på bibliotek@vartov.dk, tlf. 41939003

 

Sagt om Grundtvig

Søren Kierkegaard:

… denne ølnordiske Kæmpe

Dersom Nogen vilde drage Rigtigheden af den Sætning i Tvivl, at det er en bevæget Tid, i hvilken vi leve, da betænke han, at Pastor Grundtvig lever, en Mand, der langt overgaaer Archimedes og end ikke behøver ell. drømmer om at behøve et fast Punkt for at bevæge Himmel og Jord, nei han gjør det uden Fodfæste. Saa lidet behøver han, ell. rettere saaledes behøver han Intet for at frembringe denne uhyre Virkning, og da han tillige som bekjendt, over Intet er istand til at blive rasende, saa vil man let indsee, at Tiden ikke blot er bevæget, men det er ordentlig ængstelig at være samtidig med denne ølnordiske Kæmpe. –1844,  Journalen JJ, 251, udgivet af Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Grundtvig er en jodlende Friskfyr ell. en brølende Grovsmed

Men den Fromhed som egl. er en stille Lidendes (og dette er det rette) kjender Grundtvig slet ikke. Grundtvig er og var og bliver en Støiende, selv i Evigheden vil han være mig ubehagelig. Ikke som havde Grundtvig ikke gjennemgaaet Noget, jo vist, men altid støiende. Det er saa noget Enkelt der standser ham paa hans Vei, og saa gjør han et Spektakel som naar et Jernbanetog stødte an underveis. Den dybere, inderlige Smerte, der i stille Veemod forligte sig med Gud, kjender Gr. slet ikke, og just den er Psalmesangens ægte Tone. Gr. er en jodlende Friskfyr, ell. en brølende Grovsmed. –  Journalen NB 4, 6 fra 1847-48, citeret efter www.sks.dk

 

D.G. Monrad:

Et fyrtårn for mange

1.
Hr. Grundtvig er en stor personlighed. Han er et fyrtårn for mange. Men hvad er det, som kendetegner et fyrtårn? Man sejler udenom!” – Kjeld Krarup fortæller om D. G. Monrad og N. F. S. Grundtvig i Rigsdagen, i Højskolebladet nr. 1, 2016

2.
De staa som to Fyrtaarne, der betegner, at dertil, hvor de staar, skal Rigsdagen ikke komme.” – Monrad om N. F. S. Grundtvig og A. F. Tscherning på Rigsdagen i 1851. Citeret efter Kaj Thaning: Grundtvig og den grundlovgivende Rigsforsamling. I: Grundtvig-Studier 1949, s. 54

3.
“En Dag skal da Monrad have yttret, at det var en Glæde og en Ære at sidde i et Udvalg sammen med to saa store Aander [i.e. Grundtvig og Tscherning] , der kastede et funklende Lys over Forhandlingerne, rigtignok for derefter at lade Udvalget sidde i desto dybere Mørke; at de to Mænd Vare at ligne ved ildsprudende Bjerge, der kastede prægtige Flammer mod Himlen, men rigtignok ogsaa megen Røg og Aske, eller de vare som Fyrtaarne, der viste deres Landsmænd, at der, hvor de stod, skulde man vogte sig for at komme. Og man vil endvidere vide, at gamle Grundtvig, henholdende sig til det sidste Billede, gav det bidende Svar, at det var bedre at være Fyrtaarnet, der advarede Landsmænd mod den Grund, det stod paa, end en Lygtemand, der ledte dem ud i Mosen.” – H. Wulff.: Den danske Rigsdag – Politiske Portræter af samtlige Rigsdagens Medlemmer 1879—1881. – Kjøb.: P. G. Philipsens Forlag, 1882. Side 520. Iflg. Kaj Thaning i Folketingstidende 1852 sp. 5235 (I: Grundtvig-Studier 1949, s. 56)

 

J. P. Mynster:

Elefanter og løver

“Det er med nogle Mennesker, som med Elephanter og Løver; det er mig ret kiert at have seet dem, men jeg ønsker ingen videre Omgang med dem.” – J. P. Mynster I: Nogle Blade af J.P. Mynster’s Liv og Tid / udg. C.L.N. Mynster, 1875

 

Ejvind Larsen – og Hal Koch:

Livets spejder

… han er livets spejder, der vel ikke har gennemskuet alt, men som dog i syner og drømme er kommet de inderste hemmeligheder nær, og han er Herrens medarbejder, fordi han som skjald formår at tolke synerne og bringe videre hvad han har skuet. – Hal Koch i Grundtvigbiografien fra 1959, N.F.S. Grundtvig, på side 226

Oprindelig stammer citatet fra Grundtvig, hvor han i Roskilde-Saga, 1814, i Begtrup bd. 2, s. 622 siger om Skjalden:

Du er Livets kaarne Speider,
Du er Herrens  Medarbeider

Ejvind Larsen har siden flittigt brugt citatet om Grundtvig selv:

Han er livets kårne spejder
Han er Herrens medarbejder

 

 

 

”Brug ikke så ivrig din kæmpelur, Giv tid mens de gamle udsove!” – lyder det formanende i bladet ”Corsaren”, der (i marts 1850) bragte en karikatur af Grundtvig som i lur blæser om kap med en galende hane. Tegningen er en kommentar til at Grundtvig talte højt og længe, også når han som politiker sad på Rigsdagen.

 

Fandt du det du søgte? Hvis ikke, kan du spørge Grundtvig-biblioteket: bibliotek@vartov.dk

 

OBS! På grund af regeringens nye tiltag mod smitte af coronavirus, har Vartov besluttet at aflyse alle kulturelle arrangementer i marts. Varer i butikken kan bestilles, men sendes først, når medarbejderne er tilbage i Vartov Luk