Den signede dag med fryd vi ser

Læs her om Grundtvigs salme “Den signede dag med fryd vi ser”

Kategorier

Et udvalg af salmer

“Den signede dag med fryd vi ser
af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer,
os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn,
at natten hun er nu omme” (N.F.S. Grundtvig, 1826/1846)

I middelalderen fandtes der en salme, som hed Den signede dag som vi nu se. Denne salme er en “dagssalme”, og er beregnet til at blive sunget som en tak til Gud. Salmen er kort fortalt en tak for, at en ny dag er begyndt. Den udtrykker, at livet er hårdt, og at man må arbejde, slide og slæbe, for at nå igennem dagen – og samtidig skal man tilmed sige tak til Gud for det. Dagssalmen (eller dagevisen) blev før i tiden sunget julemorgen. Det bærende er højtidsperspektivet: fra nat til dag, fra jul til pinse og fra fødsel til fuldendelse.

I 1826 nyfortolkede og bearbejdede Grundtvig salmen, og det blev til Den signede dag med fryd vi ser (Den Danske Salmebog 402). Allerede i første linje kan man se, at glæden (fryden) og lyset har en langt større plads i salmen end i den tidligere udgave. Vi tager nu imod dagen med fryd og glæde.

Grundtvigs bearbejdelse følger Hans Thomissøns version af salmen, som kan findes i Thomissøns salmebog s. 316, i grove træk. Dog adskiller Grundtvigs version sig i struktur og teologi. Hvad angår strukturen og de teologiske emner, minder den meget om Grundtvigs øvrige bearbejdelser af ældre salmer. Grundtvigs mål med nyfortolkningen og bearbejdelsen var nemlig ikke, helt antikvarisk, at gengive salmen historisk korrekt – det var at gøre salmen så levende og nutidig som muligt. Dette kan også betragtes som et udtryk for folkeligheden hos Grundtvig. En folkelighed, der viste sig i salmesangen.

Den signede dag med fryd vi ser blev skrevet ved fejringen af tusindåret for kristendommens indførelse i Danmark. Den indførelse, som munken Ansgar bragte med sig til Danmark i første del af 800-tallet. Grundtvig skrev salmen, men den kom ikke i betragtning hos den daværende biskop Münter. Salmen optrådte derfor ikke i det officielle salmehæfte. Grundtvig følte sig derfor nødsaget til at få den trykt i sit eget, mere “uofficielle” hæfte til tusindårsfesten, og ikke i det særlige jubilæumshæfte, der ellers blev udgivet. Grundtvigs lille udgivne hæfte hed Danske Højtids-Psalmer til Tusindaars-Festen.

I lyset af Grundtvigs fascination af den nordiske mytologi har man tolket de sproglige billeder som farvet af de gamle sagn. Dette kan f.eks. betragtes i vers 7, hvor Grundtvig synger om den gyldne borg. Her kan der henvises til det nordiske Valhal, som er skildret i eddakvadet Vølvens spådom.

Den signede dag med fryd vi ser synges ved højtider, men også på en helt almindelig søndag morgen. Salmen kan betegnes som den danske kirkes ubestridte festsalme. Salmen har siden optrådt i forskellige salmebøger, i forskellige versioner og med forskellige vers. Elsket er C.E.F. Weyses melodi, som blev skrevet umiddelbart efter digtningen.

 

Tekst: Peter Brandt-Henriksen, cand.scient.bibl.

 

Kilder

Balslev-Clausen, P. (2010). N.F.S. Grundtvigs gendigtninger af “Den signede dag”. Hymnologi. Nordisk tidsskrift. Salmehistorisk selskab og Nordhymn. s. 111-124.

Kjærgaard, J. (2003). Salmehåndbog. Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag.

 

Grundtvigs salmer kan desuden findes på: dendanskesalmebogonline.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *