Der kommer en mere moderne Grundtvig ud af det. En meget slagkraftig person, der borer igennem og rammer noget i det menneskelige hjerte

INTERVIEW. Gennem årtier har han taget livtag med Grundtvig i sit omfattende oversættelsesarbejde. Han har oversat fra et gammelt og ofte snørklet dansk til et moderne engelsk, som gør Grundtvig kendt og brugt over hele verden. Oversætter Edward Broadbridge er den ene af dette års modtagere af N.F.S. Grundtvigs Pris

“Jeg forsøger at ramme ånden hver gang,” siger Edward Broadbridge, Grundtvigs oversætter og den ene af to modtagere af N.F.S. Grundtvigs Pris 2019. Foto: Heiner Lützen Ank

Interview med Edward Broadbridge. TEKST: GRETHE KIRK TORNBERG, JOURNALIST, TEOLOG OG KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, GRUNDTVIGSK FORUM

“Han er den vigtigste person i Danmarkshistorien, og jeg har sammenlignet ham med Shakespeares betydning for England. Intet England uden Shakespeare, intet Danmark uden Grundtvig. De er folkeånden.” Sådan lyder det fra Edward Broadbridge, når han skal sætte nogle ord på, hvorfor det er så vigtigt at øge kendskabet til Grundtvig og få ham oversat til engelsk, så også udlandet kan sætte pris på den dansker, der har betydet så meget for den danske folkeånd:

“Grundtvig er med i det hele: I politik, i filosofi, i teologi, i skole, i kirke, i sang og i salmer. Den første julesalme, du synger som barn er ʻEt barn er født i Betlehem’. Man synger først og fremmest Grundtvig,” siger Edward Broadbridge.

DEN SVÆRE LYRIK
Selvom det er Grundtvigs sange og salmer, der mest synligt lever i den danske kultur, er det samtidig også dem, der er sværest at oversætte:

“Tag nu Grundtvigs bryllupssalme, ʻDet er så yndigt at følges ad’. Skal man oversætte ʻyndigt’ med ʻlovely?’ Nej, det er mere i retning af ʻsweet’ i den gamle betydning: ʻIt´s so sweet to be together.’ Men det er et enstavelsesord, og jeg har altid denne vanskelighed med stavelser, når jeg oversætter: De skal falde i hak med melodien. Og hvad med at “følges ad”: ʻto walk together’? Den sætning kan kun være i tredje linje. Jeg ender med at oversætte den første linje med: ʻHow sweet to travel the road ahead.’ Se, det er en gendigtning; det er ikke det, der står i førstelinjen. Men det er tanken i digtet. Og det er tanken, jeg skal fange.”

Han er den vigtigste person i Danmarkshistorien, og jeg har sammenlignet ham med Shakespeares betydning for England. Intet England uden Shakespeare, intet Danmark uden Grundtvig. De er folkeånden
– Edward Broadbridge

Det er netop udfordringen med at oversætte lyrik. At der er flere ting, der skal passe sammen: “Jeg forsøger at ramme ånden hver gang. Det er det vigtigste, og derefter melodien. Hvis du ikke kan synge det, så er det skævt. Problemet med nogle af de andre oversættelser af Grundtvigs salmer er, at de godt nok rammer melodien, men at Grundtvigs ånd er væk: De er bare oversat på ʻden nemme måde’, og det er ikke godt,” siger Edward Broadbridge.

PROSAENS UDFORDRINGER
Selvom det er lyrikken, der er det sværeste at oversætte, er der dog også visse knuder forbundet med Grundtvigs prosa. Én af dem er syntaksen:

“En gennemsnitssætning hos Grundtvig er på 119 ord. Nuomstunder skriver vi gennemsnitligt mellem 20-30 ord per sætning. Jeg har i overført forstand en ʻsalamikniv’ i hånden, som skærer stykker af Grundtvigs lange sætninger. Det er syntaksen, der er det værste: Slet og ret at forstå, hvad der står,” fortæller Edward Broadbridge.

Grundtvigs Værker online og Grundtvig Centeret har været en kolossal hjælp. Også fordi nogle af de meget karakteristiske ʻgrundtvigord’ kan være så besværlige at oversætte: “Det værste ord er ʻfolk’. Det er frygteligt! ʻFolkeligt skal alt nu være’ hedder en af Grundtvigs sange. Men begrebet ʻfolk’ findes på britisk engelsk kun i forbindelse med andre navneord, sådan som folk song, folk music,” siger Edward Broadbridge. “De har oversat det anderledes i hundrede år i Amerika. De kalder fx ʻfolkehøjskolen’ for ʻthe folkschool’. Men det leder os til at tænke på folkeskolen i Danmark. Det vil være bedre at kalde den for ʻthe people’s high school.’ Ligesom med ʻfolkekirken’; den må hedde ʻthe people’s church’, ikke ʻthe folk church’, for det er dét, det betyder: Kirken for folket.”

Også den konkrete tid og sammenhæng, vi lever i, spiller en rolle, når Grundtvigs tekster skal oversættes. Det bliver især tydeligt med et begreb som ʻvidskab,’ som Grundtvig bruger flittigt. Ordet er andet og mere end ʻvidenskab’. Og også her skal man ifølge Edward Broadbridge være på vagt:

“Professor Niels Lyhne Jensen lærte mig for fyrre år tilbage, at hver gang du kommer til begreberne ʻvid’, ʻviden’, ʻvidenskab’ og ʻvidenskabelighed’, skal du stoppe op. Så er der rødt lys. ʻVidenskabelig’ plejer at betyde ʻscientific’ nu om dage, og videnskab er som regel naturvidenskab: ʻnatural science.’ Men på Grundtvigs tid betød vidskab også ʻlearning’, som indbefattede alle sciences. Det er virkelig svært.”

N.F.S. Grundtvigs Pris havde i 2019 to modtagere: komponist Rasmus Skov Borring og oversætter Edward Broadbridge. Begge optagede af at bringe Grundtvig ud i sammenhænge,hvor hans tænkning, sange og salmer måske ikke er så kendte. Foto: Heiner Lützen Ank

EN NY OG MODERNE GRUNDTVIG
Ikke desto mindre er Edward Broadbridge ikke i tvivl om, at oversættelsesarbejdet gør noget godt for Grundtvigs tekster. Ikke kun fordi, der er danske læsere, der har sagt, at det er lettere at læse Grundtvig på engelsk, end det er at læse ham på dansk! Men først og fremmest fordi Grundtvig bliver tilgængelig på en helt anden måde i udlandet:

“Der kommer en mere moderne Grundtvig ud af det. En meget slagkraftig person. Jeg var i Tokyo i april i år og holdt foredrag på engelsk om Grundtvig. Der kom sytten mennesker, hvoraf fem talte flydende dansk til mig. De havde været på ophold i Danmark og havde lært sig dansk. De elsker Grundtvig! Nu bliver han oversat til japansk. Det er Grundtvigs slagkraftighed, der gør sig gældende: Han borer igennem og rammer noget i det menneskelige hjerte. Det, han siger, virker så sandt, så sundt, så godt.”

Det er særligt Grundtvigs skoleskrifter, som vækker genklang i udlandet: “Folk modtager ham på mange forskellige måder i udlandet. Jeg har fx lige fået en engelsk bog fra Filippinerne fra en Grundtvig-fan, Grundtvig for Filipinos. Forfatteren har ikke læst ret meget Grundtvig, men han er meget motiveret gennem mine oversættelser. For nu forstår han, hvad det er, han er så glad for. Og det er især skoletankerne,” fortæller Edward Broadbridge og fortsætter:

“Over hele kloden er Grundtvig ʻthe father of adult education’. Det er folk ikke klar over i Danmark: At Grundtvigs skoletanker gik ud på, at vi skal uddanne bønderne i vintermånederne og lære dem at læse og skrive og synge. Ja, det med at synge, det sagde han minsandten også, selv om han selv var tonedøv! Det er en revolution. Og Grundtvig er den dag i dag på mange måder revolutionerende. Eksamensfrie skoler? Det er jo i sig selv en revolution.”

DEN MENNESKELIGE FRIHED ER ET NØGLEORD I ALT, HVAD GRUNDTVIG SKRIVER
Personligt har Edward Broadbridge også oplevet Grundtvig som lidt af en revolution: “Jeg er fascineret af hans stærke tro. Han er sikker på, at han tror. Der er meget lidt tvivl i Grundtvig, og han er glad for sin tro: ʻHe is a happy Dane’, siger de i USA. Jeg hører også selv til de ʻhappy danes’ og synes, at Grundtvigs glæde og kærlighed til naturen er så overbevisende. Og det er i øvrigt en glæde, som alle udlændinge sagtens kan dele. Også selvom han synger om nattergalen, og den ikke findes i Indien.”

En gennemsnitssætning hos Grundtvig er på 119 ord. Nuomstunder skriver vi gennemsnitligt mellem 20-30 ord per sætning. Jeg har i overført forstand en ’salamikniv’ i hånden, som skærer stykker af Grundtvigs lange sætninger
– Edward Broadbridge

Edward Broadbridge henviser til et af Grundtvigs sidste digte, ʻGammel nok jeg nu er blevet’, som han synes er et eksempel på Grundtvigs stærke tro: “Her forestiller han sig, at han er en båd, der sejler ind til havn, og havnen er paradis. Helligånden er styrmand. Denne vished om, at Gud elsker ham, giver han videre til alle og enhver. Og derved er alle stillet frit pga. Guds kærlighed. Den menneskelige frihed er netop et nøgleord i alt, hvad Grundtvig skriver,” fortæller Edward Broadbridge, og han fortsætter:

“Friheden betyder, at du ikke skal sætte folk i fængsel pga. deres tro. Det er hvad der skete for baptisterne i Grundtvigs tid. Der er frihed for Loke såvel som for Thor, skrev han. De såkaldte ʻgudelige forsamlinger’ var han heller ikke glad for, men de skulle have lov til at dyrke deres tro, som de ville. Og ideen om sognebåndsløsning, som blev vedtaget i Folketinget i 1855, handler jo om friheden til at vælge præst. Det er ikke præsten, der skal bestemme over dig, det er dig, der skal vælge frit.”

Dansk
Det er så yndigt at følges ad
for to, som gerne vil sammen være;
da er med glæden man dobbelt glad
og halvt om sorgen så tung at bære;
ja, det er gammen
at rejse sammen,
når fjederhammen
er kærlighed.

Engelsk
How sweet to travel the road ahead
for two desiring to be together,
for joy is double when we are wed,
and sorrow’s storm-winds much lighter to weather.
How sweetly valid
to travel married,
when we are carried
on wings of love.

N.F.S. Grundtvig 1855, oversat af Edward Broadbridge 2015

 

EDWARD BROADBRIDGE
Født i London i 1944 og opvokset i Leytonstone og Loughton (Nordøstlondon).
BA i engelsk og teologi i London i 1967. Samme år flytter han til Randers for at bosætte sig med sin
danske hustru, Hanna. Herefter bliver han underviser på Randers Kommunale Gymnasium i engelsk som fremmedsprog.

Cand phil. i engelsk fra Aarhus Universitet i 1971.
Begynder at skrive ’English summaries’ til Grundtvig Studier i 1975.
Herefter følger et stort og omfattende oversættelsesarbejde de følgende årtier, både om og af Grundtvig. Bl.a. fire store bind, der er udkommet på Aarhus University Press i serien ’NFS Grundtvig. Works in English’, hhv. en samling med Grundtvigs tekster om skole og folkeoplysning (2011), en samling med salmer og sange (2015), en samling med Grundtvigs teologiske skrifter (2018) og senest (2019) en samling med politiske og samtidshistoriske tekster. Bind fem, om Grundtvigs filosofiske tanker, udkommer ultimo 2020.

Dansk Kirketidende 10/2019

1 Comment

  1. Og så har vi en forskningsminister, der som udgangspunkt ikke mente det var forskning at beskæftige sig videnskabeligt med Grundtvigs efterladte arv til det danske folk. Tja! man kan ikke være lige begejstre for alle sine efterfølgere. 🙁

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *