Det Sidste Ord: Digital amputation

TEKST: PETER SVARRE, FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER

I skrivende stund befinder vi os midt i ét af verdenshistoriens største sociale eksperimenter. Kan det rent faktisk lade sig gøre at annullere fysisk, kropslig interaktion mellem mennesker og i stedet leve et komplet og meningsfuldt digitalt liv? Kan man undvære fysiske arbejdspladser og i stedet mødes på Skype, Zoom, Teams, Slack eller Hangouts? Kan man få tilfredsstillet sine sociale behov ved at drikke fredagsøl med vennerne hjemme foran skærmen? Kan børnene have det sjovt med deres bedsteforældre via Facetime? Og kan samfundet hænge sammen ved at synge sange af Lars Lilholt foran tv-skærmen?

Coronakrisen har virkeliggjort en gammel drøm om det perfekte digitaliserede samfund. I snart 50 år har man forestillet sig, hvordan gennemgribende digitalisering ville bringe mennesker, varer og meninger tættere på hinanden. Det digitale samfund ville mindske afstande, og menneskeheden ville leve i en lykkelig global digital landsby, hvor alle og alt var tilgængelige for alle, hele tiden.

Så hvordan gik det med eksperimentet? Mildest talt elendigt!

Det er nok kun de mest ekstreme introverte typer, der har nydt coronakrisens sociale eksil på digitale krykker. Alle vi andre har levet i en konstant følelse af at have fået amputeret en vigtig legemsdel. Ja, vi kan mødes med vores kolleger på Skype, men når man først har brugt 30 minutter på at løse tekniske problemer, er der så nogensinde nogen, der rent faktisk får besluttet noget eller tænkt nye tanker på et online møde? Og det er da også meget hyggeligt at facetime med venner og bedsteforældre, men efter 30 minutters høflig hakkende og halvhyggelig samtale vil man egentlig hellere se den seneste episode af den serie, man følger på Netflix.

Selvfølgelig har alle de digitale platforme reddet os fra total økonomisk ruin og komplet social isolation. Og tak for det! Men krisen har lært os, at den digitale utopi om den globale landsby, hvor vi alle hygger os virtuelt med hinanden, i virkeligheden var en dystopi. Coronakrisen har lært os, at den perfekte digitale amputation af kroppen ikke føles som forløsning, men tværtimod som en ulidelig straf, der ikke kan overstås hurtigt nok.

Grundtvigsk Tidende 3/2020

Ordet er frit – Grundtvigsk Tidendes bagsideklumme ‘Det Sidste Ord’ skrives i 2020 på skift af Bodil Christensen, lektor i dansk på læreruddannelsen, UCN, Peter Svarre, forfatter og foredragsholder og Anke Spoorendonk, formand for Foreningen Norden Sydslesvig og fhv. minister i Slesvig-Holsten.

Læs tidligere bagsideklummer fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *