fbpx

Det Sidste Ord: Kan Elon Musk ikke bare afskaffe sult?

TEKST: REKHA DAS, TEAMLEDER VEDR. MELLEMØSTEN VED FNS UDVIKLINGSPROGRAM, UNDP

I en længere twitter-udveksling mellem Elon Musk og FN’s fødevareprogram bød Teslachefen ind med salg af sine aktier til en værdi af 6 milliarder dollars, hvis FN’s fødevareprogram kunne tilendebringe sult i verden. Musks raske idé lægger da også an til et tankeeksperiment: Med al den samlede rigdom, der findes i verden, kan man så ikke én gang for alle få udryddet hungersnød, fattigdom og kriser?

Verden har aldrig været rigere. Men trods global velstand anslår FN, at næsten 690 millioner mennesker står overfor en sultrisiko på grund af langvarige konflikter, på grund af det økonomiske kollaps skabt af COVID-19 eller på grund af ekstreme vejrforhold.

I 1990 udgav FN’s Udviklingsprogram (UNDP) for første gang The Human Development Report, som for alvor udfordrede måling af udvikling ud fra et lands økonomi alene. Rapporten beskrev, at menneskers udvikling handler om at have muligheder og valg, og det blev slået fast, at udvikling er mere end indkomst, produktion og kapital. For at sikre – ikke bare overlevelse – men også en fremtid, skal der investeres i uddannelse, sundhed, infrastruktur, et retfærdigt retssystem og andre sociale goder, der tilsammen understøtter vækst og sammenhængskraft i samfundet.

Jeg har selv arbejdet med nødhjælp og udvikling i over 20 år – fra Somalia til Sudan og Uganda til Ukraine. Her har jeg mødt utallige kvinder og mænd, som er blevet fordrevet fra hus og hjem på grund af krig, hungersnød, klimakatastrofer, og undertrykkelse. Jeg har mødt piger og drenge, hvis fremtidsdrømme er knust, fordi ingen varetager deres tarv mere. Jeg har set destruktion af bygninger, boliger og hele byer på en skala, man kun tror eksisterer i science fiction-film. Ingen af disse ultrakomplekse udfordringer kan løses med et trylleslag. Heller ikke sult, som oftest er skabt af langvarig konflikt og krig, klimaforandringer, naturkatastrofer, ulige fordeling af goder og ulige adgang til mad og markeder. Netop som man tror, at et problem er løst, opstår et andet, fordi de hænger sammen. Det kræver hele værktøjskassen og meget mere til.

Et eksempel der viser, at hele værktøjskassen skal i brug, er måden hvorpå lande har håndteret coronakrisen. Danmark blev for nylig fremhævet i New York Times som et af de lande, der klarer sig bedst igennem pandemien, i særdeleshed på grund af stærke institutioner og ledere, som baserer deres handlinger på viden og evidens. Den solide sociale kontrakt mellem borger og stat – tilliden til institutioner og beslutningstagere – blev fremhævet som en af succesfaktorerne for, at Danmark bevæger sig relativt godt gennem krisen. Det danske samfundssind blev fremhævet som en succesfaktor. Det er ikke noget, Danmark er kommet sovende til. Vi ved alle, hvor mange århundreder det har taget at bygge vores samfund op. Vores udvikling og succes bygger ikke bare på penge, men snarere kundskab, fælles ansvarsfølelse, et kollektivt værdisæt og et socialt kit, som beundres og misundes verden over. Det er ikke noget, man hverken kan betale eller tweete sig til.

I forhold til FNs retningslinjer skal det fremgå, at holdningerne i ovenstående er skribentens egne.

REKHA DAS

Født 1973 i København og opvokset i Birkerød. Uddannet cand.merc.int. fra CBS i København. Bor i New York hvor hun arbejder som team leder vedr. Mellemøsten ved FNs Udviklingsprogram, UNDP

Rekha Das siger: ”I en tid hvor verdenssyn snævres ind, grænser lukkes og mure bygges, tror jeg stadig på globalisering, multilateralisme og sammenhængskraft på tværs af lande og kulturer. Vores drømme og ambitioner er ofte ens, og vi står overfor fælles udfordringer. Jeg motiveres fortsat af, at vi løser dem sammen”

Grundtvigsk Tidende 1/2022

Ordet er frit – Grundtvigsk Tidendes bagsideklumme ‘Det Sidste Ord’ skrives i 2022 på skift af REKHA DAS, teamleder vedr. mellemøsten ved FNs udviklingsprogram, UNDP, KRISTIAN KIRK, lærer på Hadsten Højskole og LAKSHMI SIGURDSSON, lektor ved Københavns Professionshøjskole.

Læs tidligere bagsideklummer fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.