Et lille land med små fag

De studerende ved Københavns Universitet kæmper en kamp for os alle. Men der er tale om to kampe – én om øget medbestemmelse og én om forskningsfrihed – og de skal i virkeligheden ikke blandes sammen. Forskning er ikke demokratisk, men fri forskning er en grundpille for et frit demokrati. Hvis ‘de små fag’ bliver frataget deres dybde, hvis vi skal vælge mellem bredde og specialisering, bliver de vitterlig gjort små.

TEKST: INGRID ANK, REDAKTØR OG AKADEMILEDER

“VI TOG TALERSTOLEN FRA REKTOR,” skriver Ingrid med Yahya Hassanske versaler i en sms til sin mor. Ikke mig, men Ingrid Gyldenkærne Døssing, der læser italiensk på Københavns Universitet. I disse uger foregår læsningen imidlertid foran dekanens kontor, fordi hun deltager i den blokade, der i skrivende stund finder sted på dekanatgangen på Humaniora.

250 studerende protesterer mod den varslede sammenlægning af de såkaldte ’små fag’, fag som italiensk, tysk, fransk, græsk, latin, forhistorisk og klassisk arkæologi. ’Små’ må i dette tilfælde gå på antallet af studerende og ikke på fagenes indholdsmæssige omfang, idet der er tale om fag med en betydelig rækkevidde i tid og rum, dybde og højde. Men disse dybder og højder er man fra universitetsledelsens side altså i færd med at indskrænke og dermed vitterlig gøre ’de små fag’ til små fag.

De studerende på dekanatgangen kæmper en kamp for os alle sammen. Ikke kun for de af os, der interesserer sig for jernaldermosefund eller tysk litteratur på tysk, men for alle os, der gerne vil bilde os selv ind, at vi lever i et rigt land. Et åndrigt land. Et land, hvor de højere læreanstalter sætter forskningsbarren højt og ikke kun forholder sig kortsigtet til, hvilken type arbejdskraft Danmark har brug for i lige netop dette korte sekund.

De studerende på dekanatgangen kæmper – som i ’68 – også for øget medbestemmelse. Men selvom dette vel tænkes som et led i kampen for ’de små fag’, så bør man i min optik skille det ad. Det er ikke en selvfølge, at en øget demokratisering af universitetet fører til bedre uddannelser og vigtigere forskning. For forskning er netop ikke demokratisk – derimod er højprioritering af forskning en grundpille for et frit demokrati – og der er ikke nogen garanti for, at der fx blandt alle humaniorastuderende er den samme entusiasme for at holde hånden under de ’små fag’.

De studerende på dekanatgangen kæmper en kamp for os alle sammen

Men det er klart, at hvis universitetsledelsen ikke ved, hvad et universitet er, så må nogen fortælle dem det. Og det kunne man godt blive i tvivl om, når man hører prodekan Jens Erik Mogensen forsøge at (bort)forklare, hvorfor man i sin tid lagde fagene arabisk, persisk, hebraisk og tyrkisk sammen til det, der nu hedder Mellemøststudier. I P1 Orientering forklarer han det nemlig med, at ”det er mere relevant at have et bredt perspektiv på regionen, som verden er i dag, frem for at bore sig ned i en national filologi” (Orientering, 12. november 2019).

Det er vel indlysende for enhver, at der i dag i den grad er brug for specialister i fx arabisk, men derudover er det nærmest pinligt, at prodekanen for Danmarks højeste læreanstalt fremstiller bredde og specialisering som noget, vi – som samfund – meningsfuldt kan og skal vælge imellem. Sammenlægningen er en spareøvelse og intet andet. Chancerne for at få et ’bredt perspektiv på regionen’ bliver væsentligt øget, hvis man har adgang til dedikerede forskeres opdaterede og gennemarbejdede specialistviden.

To dage før i samme radioprogram kunne man i anledning af 30-året for murens fald høre 30-årige Jana Micháliková fra Tjekkiet fortælle om, hvad det har betydet for hende at vokse op efter Østblokkens sammenbrud. Hun arbejder i dag på et børnebogsforlag i Prag og er engageret i et internationalt samarbejde om udveksling af børnelitteratur. Hun har været i Danmark to gange på længerevarende ophold i forbindelse med sit studie. Hun har nemlig læst skandinavistik med dansk som hovedfag. Det må vel siges at høre til de ’små fag’…

Dansk Kirketidende 10/2019

Læs flere ledere fra Dansk Kirketidende HER

1 Comment

  1. Kære Ingrid. Billedet er lidt mere nuanceret end som så – læs gerne vores indlæg i Dagbladet Information om vores erfaringer fra østeruopastudier KU, hvor vi argumenterer for, at en underviser- og studenterinddrevet fagsammenlægning faktisk kan føre til mere specialisering/kernefaglighed: https://www.information.dk/debat/2019/11/studerende-undervisere-fagsammenlaegninger-kan-sagtens-foere-gode-uddannelser#kommentarer
    Mvh Jesper Nyeng, ph.d.-stipendiat i russisk litteratur, KU

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *