fbpx

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

I skole med Grundtvig 2022

16. september Kl. 9:00 - 17. september Kl. 15:00

Den guddommelige skolekomedie

Eller: Skal skolen blive bedre til at holde en ordentlig fest?

 

 

 

Skal en lærer kunne starte en fællessang og holde en tale? Hvordan bliver skolen et samlingspunkt til hverdag og fest, når elever og forældre og lærere er vidt forskellige? Og på hvilke måder bærer skolens kultur med på skolens dannelsesopgave? 

Skolen har altid været en vigtig kulturbærer, som har set det som sin opgave at skabe og sikre en stærk kultur gennem historier, traditioner og ritualer. Men er kulturen forsvundet ud af skolerne? Og hvordan sikrer vi, at lærerne også i fremtiden bliver klædt ordentlig på til at skabe en levende skolekultur og tage vare på den almene og kulturelle dannelse i skolen? Hvordan balancerer man mellem tradition og fornyelse? Og hvilke udfordringer og hensyn følger med, når man vil opbygge en fælles kultur i en skole præget af mangfoldighed? 

I skole med Grundtvig bringer vi N.F.S. Grundtvigs tanker om skole og dannelse i samtale med skolen anno 2022. I år med et særligt fokus på skolens dannelsesopgave og på skolen som kulturbærer.
Mød blandt andre Svend Thorhauge (Læreruddannelsen, Aarhus) Stefan Hermann (Københavns Professionshøjskole), Rasmus Koldby Rahbek (Den Frie Lærerskole), Mette Sanggaard Schultz (Ollerup Efterskole), Christine Thaning (Frederiksberg Friskole), Kristian Toft (Mølleskolen Ry), Kirsten M. Andersen (Grundtvigsk Forum), Simon Finnerup (Den Frie Lærerskole), Allaa Al-Naqach (Al Hikma Skolen), Hanne Kirk (Den Frie Lærerskole), Laura Lundager Jensen (KP) m. fl.

 På todages-seminaret I skole med Grundtvig dykker vi dybere ned i Grundtvigs tanker om menneske, skole og liv, og forholder os til tankerne med vores nutidige briller. Vi vil ikke kun få et greb om, hvad Grundtvigs egne skoletanker gik ud på, og hvad ’den grundtvigske skoletradition’ er for noget. Vi vil også sætte ’det grundtvigske’ til diskussion i forhold til skolen i dag: Hvor er der gods at hente? Hvad må kasseres eller formuleres på ny? Og hvad er forbindelsen mellem et grundtvigsk menneskesyn og folkeskolens formål med forventningen om en skole præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati? 

Arrangør: Foreningen Grundtvigsk Forum

Baggrund for initiativet

En række fri- og efterskoler kalder sig grundtvig-koldske og en række lærere og ledere i folkeskolen er begyndt igen at spørge efter ’det grundtvigske’. Samtidig oplever ledere og lærere mange steder en forlegenhed i forhold til at kunne forklare fx forældre eller elever, hvad det vil sige at stå på et grundtvig-koldsk grundlag, eller hvorfor Grundtvig er relevant i en skolesammenhæng: Er det fx Grundtvig, der er på spil i folkeskolens formål, stk. 3 – og hvad ligger der i det?: “Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Kurset henvender sig til lærere og ledere i folkeskolen og i fri- og efterskolen, Grundtvig-nybegyndere og letøvede.

__________________________________________________________

PROGRAM

Programmet består af en blanding af fællesforedrag og workshops, som deltagerne melder sig til ud fra interesseområde.

Programmet er ved at tage sin endelige form.
Læs i mellemtiden om sidste års kursus program HER.

 

Praktiske informationer

Hvornår: fredag den 16. september kl. 09.00 til lørdag den 17. september kl. 15.30

Sted: Askov Højskole, Maltvej 1, 6660 Vejen

Målgruppe: lærere, ledere og bestyrelsesmedlemmer på friskoler, efterskoler og i folkeskolen

Pris: 1600 kr. for dobbeltværelse / 1800 kr. for enkeltværelse. Med forbehold for ændring i pris

Arrangør: Grundtvigsk Forum

Kontakt: Rasmus Matthiesen rm@grundtvig.dk

Detaljer

Start:
16. september Kl. 9:00
Slut:
17. september Kl. 15:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Askov Højskole
Maltvej 1
Vejen, 6600
Telefon:
7696 1800
Hjemmeside:
https://www.askov-hojskole.dk/

Arrangør

Grundtvigsk Forum