Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Studiekreds: Hvis Grundtvig havde læst Arendt

12. januar, 2021 Kl. 15:00 - 16:45

Kr.200 – Kr.500

 

Frihed og fællesskab – eller det individuelle og det fælles – er ikke gensidigt udelukkende begreber. Tværtimod betinger de hinanden. For frihed er ikke at kunne bestemme selv i sin egen verden, men at kunne igangsætte initiativer i den verden, der er fælles. Tanker som disse møder man hos filosoffen Hannah Arendt, der i disse år bliver læst i stor stil. Noget tyder på, at hun svarer på nogle af vores tids vigtige spørgsmål – eller hjælper os med at stille dem.
Også N.F.S. Grundtvig bringer ’frihed og fællesskab’ sammen i sin tænkning og sin digtning – uden at det ene er på bekostning af det andet. Grundtvig, der er født i 1783, kendte af gode grunde ikke Arendt, der døde i 1975. Arendt kendte heller ikke til Grundtvig. Men vi, der er nulevende, har mulighed for at bringe dem i samtale. I studiekredsen læser vi tekster af hhv. Arendt og Grundtvig og undersøger, hvorvidt den enes tanker om menneske, samfund (m.v.) kan udvide den andens.
Undervejs i forløbet får vi besøg af to ’guest stars’. Første gang professor (MSO) i jura Thomas Gammeltoft Hansen, der særligt har beskæftiget sig med Arendts flygtninge- borger- og rettighedstanker. Anden gang af fhv. præst, højskolelærer og lektor Karen Marie Mortensen, der bl.a. har beskæftiget sig med Arendts fortolkning af Augustin.

Datoer:
Tirsdag d. 12. januar 2021 kl. 15-16.45
Tirsdag d. 26. januar 2021 kl. 15-16.45
Tirsdag d. 9. februar 2021 kl. 15-16.45, oplæg v. Thomas Gammeltoft-Hansen
Tirsdag d. 23. februar 2021 kl. 15-16.45
Tirsdag d. 9. marts 2021 kl. 15-16.45, oplæg v. Karen Marie Mortensen
Tirsdag d. 23. marts 2021 kl. 15-16.45

Underviser: Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet

Pris (inkl. tekstkompendium): 500,- / studerende: 200,-

Køb billet HER

Bemærk: Der er et begrænset deltagerantal, da undervisningsformen er lagt an på tekstlæsning og samtale.

Detaljer

Dato:
12. januar, 2021
Tidspunkt:
15:00 - 16:45
Pris:
Kr.200 – Kr.500
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Grundtvigsk Forum

Sted

Vartov
Farvergade 27
København K, 1463 Danmark
+ Google Map