Mands Minde med Bodil Nyboe Andersen, fhv. nationalbankdirektør Femte foredrag Grundtvig holdt sine Mands Minde-foredrag på Borchs Kollegium i begyndelsen af 1830’erne. Her fortalte han samtidshistorie med et personligt udgangspunkt. Siden 2004 har en række kulturpersonligheder og politikere genoptaget ideen fra Grundtvig og holdt Mands Minde-foredrag på Vartov, hvor de med udgangspunkt i eget liv har fortalt danmarkshistorie. Denne sæson er stafetten givet videre til tidl. nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen. Gennem sit liv har hun haft personlig kontakt med blandt…

Grib højskolesangbogen og syng med, når vi inviterer til fyraftenssang i Vartov. Et par gange i løbet af efteråret og foråret inviteres en kendt dansker til at udvælge og fortælle om en række højskolesange, som synges i fællesskab. Kom og syng med! Efterårets fyraftenssange 2018 finder sted kl. 17.00-18.00 på følgende datoer: 25. september v. Anna Libak, journalist og Ruslandskender 23. oktober v. Mette Touborg, administrerende direktør i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning og tidl. borgmester i Lejre 27. november…

Genlyd. Europæisk åndshistorie fortalt gennem musik Første salon i Vartov: Tabet og individets frisættelse Monteverdi bryder med nogle af musikkens grundlæggende regler og markerer derved overgangen mellem renæssancen og barokken. Men dette brud er samtidig udtryk for en ny måde at se mennesket på, der omfatter både det kirkelige og verdslige liv. Hvilket menneskesyn ligger bag, og hvordan viser det sig i musikken? Musik af Palestrina, Monteverdi, Heinrich Schütz og Johann Hermann Schein Salontalere: Morten Schuldt-Jensen, dirigent, professor og Sven Rune…

Mands Minde med Bodil Nyboe Andersen, fhv. nationalbankdirektør Sjette foredrag Grundtvig holdt sine Mands Minde-foredrag på Borchs Kollegium i begyndelsen af 1830’erne. Her fortalte han samtidshistorie med et personligt udgangspunkt. Siden 2004 har en række kulturpersonligheder og politikere genoptaget ideen fra Grundtvig og holdt Mands Minde-foredrag på Vartov, hvor de med udgangspunkt i eget liv har fortalt danmarkshistorie. Denne sæson er stafetten givet videre til tidl. nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen. Gennem sit liv har hun haft personlig kontakt med blandt…

Genlyd. Europæisk åndshistorie fortalt gennem musik Anden salon i Vartov: Fuldkommenhed. Gud i musikken Johann Sebastian Bach og Mozart havde meget tilfælles: De stod begge på kanten af oplysningstiden, og begge søgte de en fuldkommenhed i deres musik, præget af både munterhed og dødsbevidsthed. De virkede i henholdsvis et protestantisk og et katolsk miljø, og det religiøse i deres musik var påvirket af den gamle verdensordens sidste krampetrækninger. Hvordan viser skismaet sig i det katolske og protestantiske, og hvad er det…

Tirsdag med Grundtvig – en grundintroduktion til Grundtvig Hvad er det med den der ’frihed’, som Grundtvig var så optaget af? Hvilken rolle spiller ’frihed’ i hans tanker om demokrati, uddannelse, tro og folkelighed, og findes der en særlig dansk måde at være frisindet på, som vi har arvet fra Grundtvig? Og kan Grundtvig overhovedet læses – eller skal han helst synges? Grundtvigs betydning for dansk historie, mentalitet og samfundstænkning kan næppe overvurderes, og samtidig er forfatterskabet nærmest umuligt at…

Genlyd. Europæisk åndshistorie fortalt gennem musik Tredje i Vartov: Humanisme og ensomhed Beethoven var inspireret af den franske revolutions frihedsidealer og hævdede den skabende musikers sociale ligeværdighed med andre. Samtidig var han en individualist, der formede sine værker efter sine egne love. Schubert var lyrikeren, der var præget af de romantiske strømninger og skabte musik på erfaringen af ensomhed, men med en drøm om sammenhæng. Hvor ser vi de musikalske eksempler på melankoli og menneskets længsel efter fuldkommenhed? Og hvad er…

Genlyd. Europæisk åndshistorie fortalt gennem musik Fjerde salon i Vartov: Er Gud død? Nyskabelse og kunstreligion Det musikalske sprog, repræsenteret ved Brahms og Wagner, finder nye veje og tager nye virkemidler i brug: Jo mere kompliceret verden ser ud, des mere skriver komponisterne følelserne eksplicit ind i deres værker. Mennesket bliver alene med de store spørgsmål, og den udøvende kunstner indsættes som ’ypperstepræst’ i et kunstreligiøst univers. Hvad sker der med menneskesynet, og hvilke politiske konsekvenser får det? Vi peger…