Forsvar for synet

Kategorier

Artikler om påske

TEKST: LOUISE HØJLUND, SOGNEPRÆST VED LANGENÆSKIRKEN I AARHUS

Jeg har vasket min gule silkeskjorte. Og hængt den til tørre udenfor, så der kom solskin i. Jeg har strøget den og hængt den op, hvor jeg kan se den. For at glæde mig. Til påske vil jeg tage den på. Jeg vil finde min oldemors broderede dug, min nye Bibel og al min forestillingskraft frem. Jeg vil dække et bord i haven med dugen. Jeg vil læse i Bibelen med forestillingskraften. Bibelen læst uden forestillingskraft er Bibelen læst uden kraft. Jeg vil sige ordene højt. Jeg vil mærke dem i munden og verden. Ae og stikke. Boble, åbne.

Jeg vil værne om stilheden i ugen op til påskemorgen. For i stilheden bor synerne

Og så vil jeg se syner. Jeg ved ikke helt, hvordan man gør. Men jeg ved, at vi kan, vi mennesker. Vi kan på en eller anden måde se med troen. Et ekstra legeme. Ja, vores ellers seje smukke øjne kommer næsten til at fremstå som vinduesglas i sammenligning med dette. Der er vigtigere steder at have øjne end i hovedet.

Jeg vil værne om stilheden i ugen op til påskemorgen. For i stilheden bor synerne. Måske bare lade een tanke skvulpe i mig hver dag (altså ud over at le, synge og bade og elske og den slags – sjælen tåler bare ikke hastværk, tankeoversvømmelse eller ligegyldighed). Vende tilbage til tanken. Råbe dagens tanke ud af vinduet til de andre, som jeg ikke må røre med andet end ord.

Søndag: Undere skaber ikke tro. Tro åbner for underet.
Mandag: Det er Guds blik, der ser hvem jeg er.
Tirsdag: Man kan komme til sjælen gennem kroppen.
Onsdag: Verden er endnu halv. Luk øjet og få øje på noget i den anden halvdel.
Torsdag: Der er for mange spejle i verden. Jeg vil se dig.
Fredag: Tæt på døden stopper tegnene. Inden man skal se alt som det er, forsvinder billederne.
Lørdag: Der er en Å fra Herrens mark til Guds ager.

Lørdag vil jeg også danse. I troens øje. Og så oprinder påskemorgen. Tid til livet

Lørdag vil jeg også danse. I troens øje. Og så oprinder påskemorgen. Tid til livet. Læse, synge, be, fejre nadver i haven. Ved bordet, ved dugen, i skjorten. To eller tre. Og Kristus. Og så vil jeg være helt åben for at se syner. Helt åben. Ellers kan man ikke. Og nej, du har helt ret, man kan ikke planlægge syner på den måde. Men det er påske. Og jeg vil bare gerne. Se. Den verden, der skal komme, hvor hjerterne skal slå på en ny måde. Hvor Kristus har fået blodet til at vandre gennem os alle. Jeg vil sidde der i den gule skjorte, sidde i Guds troskab mod mig. Og dig. Mærke at du også er der, i pulsslaget. Sidde og mangle intet. Be til at du heller ikke mangler noget. Og – måske – med det hemmelige øje se blodet løbe ind i Guds hjerte og pumpes ud i alle årer, ud i vener, arterier, ud i navlestrengen. Ilte alt. Ilte os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *