Græskar-kylling

|

Kategorier

Fjerkræ, Sofies Mad

Opskriften er til 4 personer plus kylling til dagen efter.

1 hel økologisk kylling, ca. 1,8 kg.
½ butternut squasch el ½ hokaido græskar.
3 pærer
1½ kg kartofler
1 helt hvidløg
olie
salt og peber
en lille knold ingefær

Skær skrællen af det halve græskar og fjern kernerne, skær derefter græskaret over på midten og så i tykke skiver.

Pærerne skæres i både. Kartoflerne skrælles og skæres ligeledes i både. Pil hvidløget i fed men lad skrællen blive på. Ingefæren skrælles og skæres i små fine tern. Alle grøntsagerne kommes i en bradepande beklædt med bagepapir.

Lidt olie, salt og peber vendes godt med grøntsagerne. Gnid kyllingen grundigt med salt og peber og læg den ovenpå grøntsagerne.

Kom bradepanden i ovnen ved 190 grader i 5 kvarter, vend rundt i grøntsagerne midtvejs.
Tag kyllingen over på et skærebræt og kom grøntsagerne over på et serveringsfad.

Skær kyllingen ud. Lår i over og underlår. Vinger. Brystet skæres fra benet og deles i tre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *