Arvesagen efter Marie Toft

Låg på skandalen?

En besøgende på Rønnebæksholm har hørt at Grundtvig gik rettens vej for at få fingre i arven efter hans 2. hustru, den formuende Marie Toft, da hun efter få års ægteskab døde. Spørgeren undrer sig over at hun aldrig før har hørt om den celebre sag. Blev der mon lagt låg på skandalen for ikke at stille Grundtvig i et dårligt lys?

Der er en forklaring

Historien er nu ikke hemmelig, den er nævnt i Grundtviglitteraturen. Men det var sikkert en sag, der fik omtale i samtiden. Part i sagen var nemlig både Marie Tofts datter af 1. ægteskab, Haralda Toft (1842-1892) og Maries søn med Grundtvig, Frederik Lange Grundtvig (1854-1903) og Grundtvig selv.

Marie Toft, Grundtvigs 2. hustru. Foto: Lars Thorkild Bjørn

Ægtepagten

Grundtvig og Marie Toft blev gift i 1851 og oprettede umiddelbart før brylluppet ægtepagt. De skulle ikke arve efter hinanden og skulle heller ikke have formue- eller ejendomsfællesskab. Marie Toft ejede Rønnebæksholm, drev selv godset og havde også stor lejlighed i København. Grundtvig havde livslang understøttelse fra kongen, tjente vel lidt på sine bøger og havde præstekald i Vartov. Han kunne altså klare sig lige så godt som folk almindeligvis kunne, omend hans udkomme ikke kunne måle sig med fruens formue.

 

Rønnebæksholm omkring 1850. Marie Tofts datter Haralda arvede godset, da Marie døde i 1854.

 

 

 

 

 

 

 

Da Marie i 1854 dør, viser det sig at hun aldrig har underskrevet ægtepagten. Den er ikke blevet tinglyst. Hans Carlsen på Gammel Køgegård, bror til Marie Toft, blev formynder for den da 13-årige Haralda Toft og han foreslår Grundtvig at de sender ægtepagten til kongen og beder om at få den stadfæstet, som det havde været meningen fra start af. Hermed vil Haralda og Frederik Lange være de eneste arveberettigede efter Marie Toft.

Det vil Grundtvig ikke være med til. Dels mener han det er med vilje Marie har undladt at bekræfte ægtepagten, så han kan arve efter hende. Dels at han som far nødvendigvis er mere omhyggelig på sit barns vegne end en fremmed kan være. Han begærer derfor boet behandlet som fællesbo og får i første omgang medhold i retten. Rønnebæksholm er der dog ingen tvivl om. Det tilhører Haralda. Marie overlod datteren godset ved gavebrev inden giftermålet med Grundtvig og sad selv som bestyrer af ejendommen.

Sagens udfald

Imidlertid har retten beskikket en tilsynsværge for den knap 2-årige Frederik. Værgen, kopist Olsen, er ikke tilfreds med sagens udfald. Han fører den til højesteret – og vinder arvesagen i 1856. Grundtvig møder selv op i retten og er sin egen forsvarer – det klarer han på fornuftig vis, hans tale gør et godt indtryk på tilhørerne – men sønnens advokat løber alligevel af med sejren og sikrer Frederik Lange 17.379 rigsdaler. Haralda arver udover godset 8.689 rigsdaler. Grundtvig arver ingenting.

 

Læs mere:

H. Brun: Biskop N. F. S. Grundtvigs Levnetsløb … – 2. bd., 1882, s. 111-114

Henning Høirup: Frederik Lange Grundtvig, 1955, s. 21-22.

Køge Arkivernes hjemmeside findes link til ”N. F. S. Grundtvig 1783-1872 – Glimt af embedsvirksomhed og privatliv”, udarbejdet af August Eriksen og Birte Broch.
Læs på side 35-40 om arvesagen. Her findes også uddrag af ægtepagten.

Aktstykkerne i arvesagen offentliggjortes i Juridisk Ugeskrivt d. 29/7 1856, s. 530-542.

 

Har du spøgrsmål om Grundtvig? Spørg Grundtvig-Biblioteket på 4193 9003/bibliotek@vartov.dk