Folkelige bevægelser

Andelsbevægelsen
”Det var unge, der kom hjem fra en højskolevinter, der satte gang i de danske andelsvirksomheder”. Sådan er fortællingen gået. Er der noget om snakken? Svaret har brug for en nuancering.

Kooperationen som en form for økonomisk samarbejde er kendt i store dele af verden. Idéen er ikke specielt dansk, men har her haft en udvikling, der har placeret Danmark som et foregangsland. Det skyldes især de af de kooperative virksomheder, der under et kaldes andelsbevægelsen og knyttet til dansk landbrug forarbejder dets råvarer og indkøber dets hjælpestoffer, men desuden omfatter forsyning med konsumentvarer til både land og by.

I andelsbevægelsens bestyrelser ville man særlig indtil omkring 1960 kunne tælle rigtig mange gamle højskoleelever(-karle!).

Det er for vidtgående at sige, at andelsbevægelsen skylder den grundtvigske højskole sin tilblivelse og tilværelse, men højskolen har øget lægfolks forståelse af de økonomiske sammenhænge og dermed også lysten til at være aktiv i bevægelsen, der i årtier kunne kaldes en folkebevægelse.

I andelsvirksomhedernes normer og politik afspejles der stadig noget højskoleånd, fx fik vordende brugsuddelere gennem mange år styrket både kundskaber og (andels-)ånd på højskolelignende vis på Den danske Andelsskole. Et markant eksempel på en vedvarende grundtvigsk dønning er FDB’s udgivelse gennem 80 år af det kulturelle månedsmagasin Samvirke.Og højskolesangbogen er fortsat i det 21. århundrede kilden, når den årlige generalforsamling i andelsvirksomhederne afsluttes med en sang.

– Ejvind Oxe. f. 1928, cand. merc., tidl. personaledirektør i FDB.

Idræts- og gymnastikforeningerne
De kropslige idealer og formninger, der foregik i gymnastiksalen omkring år 1900, var et væsentligt led i den grundtvigianske kulturrevolution. Den grundtvigianske åndelige og nationale vækkelse i årtierne omkring rummede en meget stærk entusiasme og fællesskabsfølelse, der ikke mindst skabtes gennem gymnastikopvisningerne, hvor karle- og pigehold sang fædrelandssange under ind- og udmarch anført af en fanebærer, der bar en stor Dannebrogsfane. Typisk blev Vallekilde Folkehøjskole på Sjælland ikke kun en stærk grundtvigiansk bastion, men også pioner inden for den fra Sverige importerede lingske gymnastik.

Fra 1880’rne begyndte gårdmændene for alvor at gøre oprør mod billedet af den underdanige, nedbøjede bonde gennem den lingske gymnastik. Hvis en enkelt kropsdel nogensinde har spillet en central rolle for en hel bevægelses ideologi, må det være landgymnasternes betoning af den rette rygsøjle.

Den skinnende, hvidklædte gymnast, der rankede sig, så lyset kunne falde på ham, blev et symbol på de myndige bønder, der var i færd med at forvandle sig fra almue til folk. Den særegne danske grundtvigiansk inspirerede vej i retning af en selvstændig og oplyst gårdmandsstand, viste sig altså også i udviklingen af en tradition for frivillig idrætskultur på landet, der ikke modsvaredes i andre europæiske lande, hvor tendensen da også gik i retning af en udhuling af bondestandens position.

– Hans Bonde, 1958, professor, ph.d. og dr.phil.