fbpx

Uden Grundtvig ingen bog fra mig om Nordisk socialisme

INTERVIEW. Politiker og forfatter Pelle Dragsted er dette års modtager af N.F.S. Grundtvigs Pris. Han får prisen for sin bog Nordisk socialisme, der peger på en lang række vellykkede demokratiske, økonomiske organiseringer fra fortiden – herunder brugsforeninger, andelsmejerier og andelsslagterier. Samtidig fører Dragsted tankerne ind i vores nutidige virkelighed og giver nye bud på måder at organisere os på i dag. Redaktør Grethe Kirk Tornberg taler med Pelle Dragsted

Pelle Dragsted med N.F.S. Grundtvigs Pris 2021: "Uden Grundtvig havde vi ikke haft en andelsbevægelse i den form og karakter, vi kender, og som er så særlig for Danmark"

TEKST: GRETHE KIRK TORNBERG, REDAKTØR

”Det er svært at forestille sig min bog uden Grundtvig,” fortæller Pelle Dragsted. Han sidder i Grundtvig-Biblioteket i Vartov – omgivet af bøger fra Grundtvigs egen hånd og den grundtvigske
virkningshistorie. Han har netop modtaget N.F.S. Grundtvigs Pris på Grundtvigsk Forums årsmøde i Vartovs store sal og uddyber nu, hvorfor Grundtvig spiller så central en rolle i hans bog om nordisk socialisme:

”Uden Grundtvig havde vi ikke haft en andelsbevægelse i den form og karakter, vi kender, og som er så særlig for Danmark. Han nåede jo ikke selv at være med til at opbygge andelsbevægelsen, fordi den blev opbygget i årerne efter hans død. Men hele hans projekt om at myndiggøre almindelige mennesker, og at almuen skulle lade være med at bøje nakken, men i stedet se de andre klasser i samfundet i øjnene – kombineret med højskolebevægelsens enorme oplysningsprojekt, er svær at overvurdere betydningen af.”

Hvor vi i dag har den der mærkelige opdeling mellem demokrati og økonomi, så tænkte man jo slet ikke på den måde dengang. Det var helt naturligt, at når man kæmpede for demokrati på det politiske niveau, så gjorde man det også på det økonomiske niveau

Han henviser til Danmarks første andelsmejeri i Hjedding, der lavede egne vedtægter og en demokratisk styreform: ”Det var nogle af de samme mennesker, der kæmpede for det politiske  demokrati. Men hvor vi i dag har den der mærkelige opdeling mellem demokrati og økonomi, så tænkte man jo slet ikke på den måde dengang. Det var helt naturligt, at når man kæmpede for demokrati på det politiske niveau, så gjorde man det også på det økonomiske niveau.”

Den demokratiske socialisme er allerede til stede i Danmark
Det er en af pointerne i Pelle Dragsteds bog, at socialisme ikke er noget, man engang skaber, når kapitalismen er slut. Den findes allerede nu og her som en demokratisk tilstedeværelse i vores økonomi i visse sektorer:

”Kapitalisme er jo et økonomisk system, der er kendetegnet ved en lille gruppes ejerskab til vores produktionsapparat, som typisk er kapitalejede virksomheder. Det kan være kapitalfonde eller aktieselskaber. Men hvis vi kigger os omkring, så har vi jo meget stærke elementer af virksomheder og økonomiske aktiviteter, som ikke fungerer på den her måde,” siger han og peger blandt andet på hele vores forsyningssektor, der er forbrugerejet:

”Kooperativer eller andelsvirksomheder, kalder vi det i Danmark. Indenfor vores landbrugssektor har vi stadig et omfattende andelsejerskab. Vi har højskoler, vi har friskoler. Vi har brugsbevægelsen, den næststørste dagligvarebutik, som er ejet af kunderne. Og det, der kendetegner alle de her virksomheder, er, at der ikke er eksterne ejere, der trækker et overskud ud. Og dermed bidrager virksomhederne heller ikke til den ulighed, vi ellers oplever, når man fx ser på Amazon eller på andre store virksomheder, som medvirker til at koncentrere velstand og økonomisk magt. Andelsbevægelser gør det modsatte. De bidrager til et mere lige samfund, for overskuddet fordeles jo tilbage til alle medlemmerne.”

Det handler også om, hvad man forstår ved fællesskaber. Om fællesskaber kun kan være et statsligt fællesskab, eller om man også kan basere et mere socialistisk eller demokratisk økonomisk fællesskab nedefra fra civilsamfundet

En demokratisk socialisme kalder Pelle Dragsted den nordiske udgave: ”Det er en socialisme, som ikke bygger på nogle universelle modeller, der skal proppes ned over et samfund. Men på en videre udvikling, organisk kan man sige, af de erfaringer, vi allerede har gjort os med demokratisk ejerskab – også i civilsamfundets demokratiske sektor, andelsbevægelsen og den kooperative
sektor, siger han og fortsætter:

”Nordisk socialisme er også, at ikke alt i samfundet skal indrettes efter én opskrift. Ligesom det kapitalistiske ejerskab er det dominerende i samfundet i dag, men jo ikke fylder det hele, så forestiller jeg mig, at det demokratiske ejerskab bliver det dominerende, men jo ikke nødvendigvis behøver fylde det hele. Der er også plads til andre former for ejerskab. Det afgørende er bare, at vi i højere grad får en demokratisk beslutningskraft over den økonomiske udvikling af vores samfund.”

Han peger fx på den grønne omstilling som en afgørende sektor, hvor det giver god mening med demokratiske beslutninger: ”Vi skal have flyttet enorme investeringer fra den gamle sorte sektor til de nye grønne teknologier. Men i dag er det sådan, at rigtig mange af de investeringer netop ikke besluttes demokratisk. Det er virksomheder, banker, kapitalfonde og formueforvaltere, der tager dem. Vi har brug for at øge den demokratiske beslutningskraft, så vi bliver i stand til at tage de nødvendige beslutninger.”

Den statskritiske socialist
Det er tanker om netop andelsforeninger og kooperativer, som også venstrefløjen, ifølge Pelle Dragsted, har manglet at anerkende som valide alternativer til den kapitalistiske økonomi:

”Venstrefløjen, hvor jeg kommer fra, har aldrig rigtig anerkendt det her med andelsbevægelsen, og jeg skriver også i bogen, at folk tog på studieture til Sovjetunionen, Albanien, Kina og Cuba frem for at kigge lige ud ad vinduet. Hvis man fx kigger på den danske finanssektor helt frem til 1980’erne, så var hovedparten af den demokratisk ejet. I andelskasser, i sparekasser og foreningsejede realkreditforeninger. Men det så man ikke, for venstrefløjen fokuserede på, at socialismen var noget, der kom efter kapitalismen. Jeg synes, vi svigtede ved ikke at forsvare de demokratiske virksomheder, som i stedet blev forvandlet til ikke-demokratiske virksomheder.” I det hele taget mener Pelle Dragsted, at socialdemokrater og dele af venstrefløjen har været for optagede af, at staten ved bedst: ”Jeg har aldrig forstået, hvorfor Socialdemokratiet eller arbejderbevægelsen fx har været så skeptiske overfor friskoler, som jo er nonprofit institutioner. Det er jo bare et  civilsamfund, der laver sine egne skoler. Selvfølgelig kan man tale om en vis form for segregering, og at vi ikke skal lukke os om os selv i alle mulige fællesskaber. Men selve ideen om, at mennesker selv skaber noget – ikke for at tjene penge, men for at skabe en økonomisk aktivitet sammen og løse et problem eller en opgave sammen – det har jeg svært ved at se noget forkert i,” siger Pelle Dragsted og uddyber:

”Det handler også om, hvad man forstår ved fællesskaber. Om fællesskaber kun kan være et statsligt fællesskab, eller om man også kan basere et mere socialistisk eller demokratisk økonomisk fællesskab nedefra fra civilsamfundet.”

Han fremhæver Danmark som et foreningsland: ”Den tradition jeg kommer fra, har haft et for stort fokus på staten. Det har altid generet mig, og skurret i mine ører, fordi jeg synes, socialisme i virkeligheden er det modsatte: Det har jo meget med folkelighed at gøre. Det er almindelige menneskers mægtiggørelse og deltagelse – det er det, jeg forstårved socialisme.”

Jeg har aldrig forstået, hvorfor Socialdemokratiet eller arbejderbevægelsen fx har været så skeptiske overfor friskoler, som jo er non-profit institutioner. Det er jo bare et civilsamfund, der laver sine egne skoler

Han mener, at venstrefløjen med fordel kan bruge nogle af de grundtvigske ideer om selvforvaltning: ”Og lade være med at tro, at socialisme er noget, vi skal gennemføre oppefra gennem staten, men i stedet noget, vi skal gennemføre nedefra gennem civilsamfundets institutioner.”

Det skal være nemmere at tage del i demokratiet
At tage del i demokratiet i endnu højere grad gennem fx andelsforeninger og kooperativer, kræver noget af os. Derfor mener Pelle Dragsted også, det skal gøres nemmere for os:

”Det er klart, at vi ikke kan rende til møder hele tiden alle steder, så vi skal have nogle demokratiske former, som er nemme at deltage i. Der er jo ikke noget galt i ledelse, hvis bare ledelsen har et demokratisk mandat. Det vil sige, at vi stemmer til vores pensionskassers bestyrelse. Nogle af os sørger for at sætte os i den lokale brugsforening og tage en kamp om, hvorvidt vi skal have et mere klimavenligt vareudbud, og om vi overhovedet skal have turbo-kyllinger i køledisken. Og så kan man lade være med at have sin konto i Danske Bank, men i stedet have den i en andelskasse eller sparekasse, hvor der ikke er nogen, der skal tjene penge på dig, og hvor du selv er med til at bestemme, hvordan pengene investeres.”

Ifølge Pelle Dragsted er det derfor også vigtigt, at der fra politisk hold bliver skabt nogle bedre rammevilkår, der fordrer mulighed for, at der kan komme nye demokratiske virksomheder samtidig med, at man også bruger de gamle demokratiske virksomheder:

”Der er jo mange penge i andelssektoren. Hvorfor ikke få nogle af de penge i spil til at starte nye virksomheder, fremfor at de samler støv i nogle aktieinvesteringer i store udenlandske virksomheder?” foreslår han og fortsætter: ”Hvorfor har Coop fx ikke for længst lavet en delebilsordning på deres parkeringspladser – de har en parkeringsplads i hver en by i hele landet, stort set. Hvorfor er der ikke allerede sat elladestandere op der, så man kan tage den ene elbil i den ene Coop og stille den i den anden?”

Også i energivirksomheder er der, ifølge Pelle Dragsted, mere demokrati og flere muligheder at hente, og han sidder selv i repræsentantskabet i en stor energivirksomhed, hvor man for nogle år siden valgte at investere i fibernet fremfor at dele overskuddet til andelshaverne: ”Der var nogen, der foreslog, at vi skulle investere i fibernet, sådan så alle huse på Sjælland i forsyningsområdet – lige meget, om man bor ned ad den sidste markvej i Magleby, eller hvor det kunne være – fik adgang til fibernet. Det ville en privat virksomhed jo aldrig have gjort, for det kan slet ikke betale sig.”

Pelle Dragsted mener derfor, det er vigtigt, at man gør det nemt for mennesker at deltage i de demokratiske valg og processor: ”Tænketanken Demokratisk Erhverv har fx foreslået én årlig valgdag, hvor alle de demokratiske virksomheder udskriver valg samtidigt. Så kan man få en fælles stemmeseddel, hvor man bliver gjort opmærksom på, at du er andelshaver her og her, og i dag kan du stemme. Som det er i dag, skal man være noget mere opsøgende for at finde ud af det.”

Han har håb for den fremtidige demokratiske deltagelse, selvom han godt ved, at specielt unge mennesker i højere grad engagerer sig i enkeltsager som fx klimaet: ”Jeg synes, der er sket et vejskifte i den offentlige debat eller opinion, specielt efter salget af Dong til Goldman Sachs. Folk har ligesom genfundet værdien af fælles ejerskab. Vi så det også i forbindelse med Alka forsikringsselskab, der oprindeligt var fagforeningsejet, men blev solgt fra. Her var der faktisk fagforeningsmedlemmer, der demonstrerede mod deres egen top,” siger han og fortsætter:

”Alle kan jo godt se, at skævvridningen af den økonomiske magt ikke kan blive ved – også hvis vi fx ser på Tech-giganternes enorme økonomiske magt, der samtidig udgør et stort demokratisk problem. Så jeg har håb. Og lige nu er der et bredt politisk flertal, der bakker op om – og har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med helt konkrete anbefalinger til hvordan man kan få flere  demokratiske virksomheder i Danmark, og understøtte dem, der allerede er her. Så der er grund til forsigtig optimisme.”

Pelle Dragsted
Født 1975 i København. Forfatter og tidl. medlem af Folketinget for Enhedslisten. Valgt ind i  Frederiksberg kommunalbestyrelse ved valget 2021, ligeledes for Enhedslisten.
Cand.mag. i historie og spansk og master i retorik og formidling.
Forfatter til bogen Nordisk socialisme.
N.F.S. Grundtvigs Pris
Indstiftet af foreningen Grundtvigsk Forum. Prisen på 25.000 uddeles hvert år på Grundtvigsk Forums årsmøde til en eller flere personer eller institutioner, der i en bred, offentlig sammenhæng i ord, handling eller i kunstnerisk udtryk har formidlet kendskab til Grundtvig eller i enestående grad har gjort det grundtvigske gældende og arbejdet for forståelsen af den uløselige sammenhæng mellem religion, historie og fællesskab i en bred offentlighed.
N.F.S. Grundtvigs Pris skal ses som en anerkendelse af personer eller institutioner, der arbejder for et grundtvigsk menneskesyn i et moderne samfund.

Grundtvigsk Tidende 8/2021

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *