Grundtvig og Tyskland – en introduktion

Vi hører en hel del mere om det amerikanske præsidentvalg end om CDU’s valg af Angela Merkels efterfølger – og alligevel er Danmarks forbindelse til Tyskland på alle måder tættere, end den er til USA. Men forholdet til Tyskland er også ambivalent. Og dykker man ned i N.F.S. Grundtvigs værk og tanker, får man øje på, at ambivalensen har været der længe. Alligevel hentede Grundtvig inspiration til mange af sine hovedtanker hos tyske tænkere. To artikler – om hhv. sprog og historiefilosofi – dykker ned heri. Introduktionen kan læses her

Anders Engelund Kampman i Hannover ved statue af Gottfried Wilhelm Leibniz. Leibniz var særligt kendt for sin Theodicé (retfærdiggørelse af Gud i lyset af det onde), hvilket er den problemstilling, Grundtvig formulerer sin historiefilosofi indenfor. Grundtvig kendte en del til Leibniz og kaldte ham både det 'vandrende bibliotek' og den 'Tyske Aristoteles'

Tekst: Anders Engelund Kampman, studerende filosofi og historie

Tyskland er i kulturhistorisk sammenhæng en højborg. Livets store følelser er hos tyskerne blevet til endnu større kunst – lige fra ’Den unge Werthers lidelser’ til Beethovens ’Ode til glæden’. Men Tyskland er også landet, hvorfra ondskaben kulminerede med Holocaust i det 20. århundrede. Som nabo til det enorme land med 83 millioner indbyggere kan det i dag virke svært at forbinde den uovertrufne kunst og de umenneskelige gerninger fra Anden Verdenskrig i et ensartet narrativ.

”Saa foer jeg igien med tydske Mænd// Til Siæland udi mit Rige,// De vare mig falske hver og en”

Grundtvig havde, i sin tid, også svært ved at finde ud af hvilket ben han skulle stå på i forhold til naboerne mod syd. Historien var dengang en anden, men ambivalensen var den samme. Han ville kæmpe modersmålets kamp ved at stå imod fristelsen til at tale tysk – medmindre en tysk professor bankede på Grundtvigs egen dør. Grundtvig lavede ofte modstillinger mellem Danmark og Tyskland, men han gjorde det ved hjælp fra tysk tankegods. Filosoffer som Johann Gottfried von Herder og Johann Gottlieb Fichte udfoldede tankegange om det nationale – tanker som Grundtvig kunne bruge til at skrive sit bud på åndens verdenshistorie. I sit forfatterskab var Grundtvig i løbende dialog og diskussion med de store tyske tænkere. Således skrev han eksempelvis ”Saa foer jeg igien med tydske Mænd// Til Siæland udi mit Rige,// De vare mig falske hver og en”. Den grove replik til tyskerne var ikke enestående i hans forfatterskab. Dog skrev Grundtvig også et vaskeægte hyldestdigt til filosoffen Fichte. Grundtvig tænkte altså både med og mod de tyske kanoner.

Ligesom vores danske kulturliv i dag siges at være påvirket af Grundtvig, er det tydeligt, at Grundtvig var kraftigt påvirket af samtidens tyske filosoffer. Følg linksene nedenfor og læs med, når nogle af Grundtvigs grundtanker om sprogets og myternes betydning samt historiens sammenhæng og fremskridt bliver holdt sammen med hans tyske inspirationskilder. Tankerne florerede over hele Europa, men det var især nabokulturen og den knap så religionskritiske Oplysning (set i forhold til f.eks. nogle af de franske oplysningstænkere), der fangede Grundtvigs opmærksomhed.

SERIE: GRUNDTVIG OG TYSKLAND
Du har netop læst introduktionen til to artikler, der dykker ned i Grundtvigs forhold til det tyske. Et ambivalent forhold – men alligevel hentede Grundtvig inspiration til mange af sine hovedtanker hos tyske tænkere. Find de to artikler om hhv. sprog og historiefilosofi her:

Læs om Grundtvigs sprogfilosofi og inspirationen fra den tyske filosof Johann Gottfried von Herder: Det danske sprog og livets gåde

Læs om Grundtvigs historiefilosofi og inspirationen fra tyske tænkere som Kant, Herder, Fichte og Hegel: Lige nu er vi del af en historisk sammenhæng

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *