Hvad f… er der sket med Dansk Kirketidende?

Katja Gottlieb (tv.) er ny redaktør for skolestoffet. Dermed har tidsskriftet – som i 1845, da Dansk Kirketidende udkom for første gang – igen to redaktører: lærer og litterat Katja Gottlieb og præst og teolog Ingrid Ank, fotos: Heiner Lützen Ank

TEKST: INGRID ANK, AKADEMILEDER OG REDAKTØR

Dansk Kirketidende har – igen – undergået forandringer. Blandt forandringerne er et nyt navn, en styrkelse af skolestoffet og en tydeligere markering af det grundtvigske afsæt

Dansk Kirketidende har med årsskiftet undergået en række små og store forandringer, herunder ændret navn til Grundtvigsk Tidende. Blandt nyhederne er også udvidelsen med en fagredaktør, Katja Gottlieb, med ansvar for skoleområdet, en ny grafiker, Kristina Olsen, og et nyt trykkeri. Samtidig er meget også ved det gamle, eller man kan måske sige, at forandring er konstant. Tidsskriftet har fortsat ambition om at være et levende kirkeligt, folkeligt, kultur- og samfundsengageret tidsskrift, hvor ’folkelighed’ i grundtvigsk forstand opfattes som noget, der kræver af os, at vi ’står på tæer’ – snarere end kommer ’ned på jorden’.

Et tidsskrift med en lang historie

Dansk Kirketidende kan føre sin historie tilbage til 1845, hvor teologerne R.Th. Fenger og C.J. Brandt kontaktede Grundtvig med ideen om et kirkeligt og folkeligt tidsskrift. Ambitionen var et tidsskrift med højt til loftet, hvad Grundtvig også understregede i det første nummer (5. oktober 1845), hvor han skrev, at han håbede, udgiverne ville ”indrømme andre den samme Frihed, de selv gør Fordring paa.”

Ville Grundtvig have brudt sig om et tidsskrift med betegnelsen ’grundtvigsk’? Næppe, omend det nok ville have været af andre grunde end beskedenhed

I 1915 gik bladet ind, men blev relanceret i 1919 under et nyt navn: Menighedsbladet. Samtidig blev bladet knyttet direkte til foreningen Kirkeligt Samfund, i dag Grundtvigsk Forum, som fortsat står bag udgivelsen af bladet. I 1957 skiftede navnet tilbage til Dansk Kirketidende. Frem til sommeren 1981 udkom bladet en gang om ugen, herefter ændredes det til hver 14. dag, og samtidig ændrede lederen med redaktør Lars Holm navn fra ’Ugens krønike’ til ’Set herfra’. Siden har forskellige redaktører sat deres præg på den overordnede linje. Parallelt med denne udvikling har tidsskriftet bevæget sig fra at være et ’blad’ til i højere grad at være et ’magasin’. Indtil sidste år udkom Dansk Kirketidende 11 gange om året.

What’s in a name?

Ville Grundtvig have brudt sig om et tidsskrift med betegnelsen ’grundtvigsk’? Næppe, omend det nok ville have været af andre grunde end beskedenhed. Når tidsskriftet nu skriver det grundtvigske frem i overskriften, handler det imidlertid lige præcis ikke om, hvad Grundtvig ville have ment om dette eller hint. Derimod handler det om at vedstå et udgangspunkt i den – levende og bevægelige – grundtvigske tradition, i samtale med samtiden og åben for fremtiden.

Første nummer af Dansk Kirketidende fra 1845, der var blevet til på initiativ af teologerne Brandt og Fenger, som også var redaktører på tidsskriftet

At bekende kulør som grundtvigsk tidsskrift er ikke at bekende sig til Grundtvig, men at tage redaktionelt ansvar for en diskussion af, hvad det grundtvigske vil sige i dag. Hvilke nutidige bud er der på, hvad der er grundtvigsk pædagogisk tænkning? Eller hvad vil det i dag sige at drive grundtvigsk højskole – i Danmark og ude i verden? Hvor bevæger det grundtvigske sig hen inden for teologi og kirke? Hvad sker der inden for salmedigtning, inden for litteratur og poesi? Hvordan tænker vi i dag forholdet mellem stat, individ og civilsamfund eller mellem menneske, teknologi og marked – og hvad er de grundtvigske perspektiver her? Hvilke grundbeskrivelser af mennesket som del af naturen og af verden er i dag de bærende? Osv. Alt dette og meget mere ser jeg frem til som redaktør at kaste mig over, for en stor dels vedkommende som en fortsættelse af ambitionen med det allerede eksisterende tidsskrift. Emnefeltet er dog nok bredere, end hvad Fenger og Brandt havde tænkt sig, og afspejles i de ord, der står på forsiden: Kirke, Skole, Kultur og Samfund.

Skulle jeg komme med en enkelt overvejelse i det gamle navns favør, så er det, at navnet Grundtvigsk Tidende i højere grad spiller sammen med en tid, der er (for) meget optaget af identitet. Mange vil nok gerne identificere sig med det grundtvigske, og det skal være dem velundt, men det grundtvigske perspektiv skulle meget gerne også pege på relationen i mødet med ’det andet’, og ikke kun på identiteten i mødet med mig selv. Her kunne det gamle navn Dansk Kirketidende måske noget. For at være ’dansk’ er ikke udelukkende en identitetsbetegnelse (selvom det i mange aktuelle debatter bliver brugt som sådan), det er også en formel juridisk betegnelse knyttet til et konkret geografisk område. Uanset om man opfatter sig selv som kurder eller nordmand, så er man som dansk statsborger også dansker. Og ’kirke’ er nok en forsamling af troende, som jeg kan identificere mig mere eller mindre med, men det er også en institution med en historie så gammel og kroget som et egetræ. Tidsskriftet Grundtvigsk Tidende kommer dog under alle omstændigheder ikke til at være et tidsskrift, hvor grundtvigsk sindede trygt kan få lov at pleje deres egen selvforståelse, uden at den bliver udfordret. Not on my shift

Mange vil nok gerne identificere sig med det grundtvigske, og det skal være dem velundt, men det grundtvigske perspektiv skulle meget gerne også pege på relationen i mødet med ’det andet’, og ikke kun på identiteten i mødet med mig selv

Kirke – Skole – Kultur – Samfund

I 1836 udgav Grundtvig artiklen Er Troen virkelig en Skole-Sag, hvor han argumenterede for adskillelsen af tro og skole (men jo ikke dermed afskaffelsen af undervisning om kristendom). Argumentationen var hos Grundtvig lige så meget anskuet fra forkynderens side som fra skolens, nemlig at tro var en hjertesag, ikke en eksamenssag. En levende tro er ikke noget, der kan terpes ind i børnene gennem katekismus-recitation.

I dag har vi efterhånden bildt os ind, at tilværelsens dele kan adskilles helt. At religion og tro hører til i ét rum, skole i et andet og politik i et tredje. Det er ikke det spor, Grundtvigsk Tidende følger. Tvært imod er det en pointe, at det jo er de samme mennesker, der går ind og ud af rummene, og derfor angår de forskellige sfærer selvfølgelig hinanden. Det siger (i dag) sig selv, at der ikke skal forkyndes i skolen, for skolen har sit eget formål. Men det siger også sig selv, at vi alle sammen bliver klogere af at være nysgerrige efter, hvad der bliver tænkt, sagt og gjort i de forskellige rum. Vi skal ikke afholde os fra at lade de forskellige sfærer rage os, det risikerer vi kun at blive dummere af. Grundtvigsk Tidende har ambition om at forholde sig til det hele – kirke, skole, kultur, og samfund – at skelne mellem dem uden at adskille dem.

… og set herfra

Fra og med 2020 udkommer tidsskriftet nu kun otte gange om året mod de tidligere 11. Til gengæld sker der – som jeg ser det – en styrkelse af indholdet.

Jeg byder varmt velkommen til Katja Gottlieb, der nu tilknyttes som fagredaktør. Katja Gottlieb er næstformand i Dansklærerforeningens folkeskolesektion, redaktør på fagbladet DANSK og uddannet lærer. Som redaktør bliver hendes ansvarsområde emner og diskussioner inden for feltet skole, pædagogik og dannelse, og hun vil komme til at bidrage til tidsskriftet med artikler (skrevet af hende selv og af andre), interviews m.m., som afspejler eller udfordrer den aktuelle diskussion inden for disse områder. Til hvert nummer skriver hun også en leder – inspireret af tidsskriftet The Economist, som ofte har op til fire-fem ledere – således at der i hvert nummer både er en ’Set herfra’ og en ’Og set herfra’.

Katja Gottlieb (tv.) er ny redaktør for skolestoffet. Dermed har tidsskriftet – som i 1845, da Dansk Kirketidende udkom for første gang – igen to redaktører: lærer og litterat Katja Gottlieb og præst og teolog Ingrid Ank, fotos: Heiner Lützen Ank

Tidsskriftet har fortsat ambition om at være et levende kirkeligt, folkeligt, kultur- og samfundsengageret tidsskrift, hvor ’folkelighed’ i grundtvigsk forstand opfattes som noget, der kræver af os, at vi ’står på tæer’ – snarere end kommer ’ned på jorden’

En anden forandring er, at ’Dagens tekst’ skifter navn til ’Ord til Ord’. Dagens tekst har i mange år været et fast element i tidsskriftet, nemlig en prædiken over teksten til den kommende søndags evangelietekst. Det har givet god mening, dengang bladet udkom hver uge. ’Ord til Ord’ er fortsat en prædiken eller bibelreaktion, men tekstvalget er ikke snævert knyttet til den kommende søndag, eller for den sags skyld til folkekirkens tekstrækker, og kan fx også være gammeltestamentlige tekster eller episteltekster. Som noget nyt trykkes teksten med, så man kan se, hvor ’prædikanten’ henter sine associationer fra. Prædikanten vil være en ny fra gang til gang, og ofte vil udfordringen blive givet til en ikke-teolog, fx en politiker eller som i dette nummer, Henrik Jøker Bjerre, der er forsker ved Aalborg Universitet og psykoanalytiker.

Endnu en forandring er, at tidsskriftet i mindre grad vil bringe ’kalenderstof’ med informationer om, hvad der fx finder sted i de grundtvigske kredse rundt om i landet. Det har hele tiden kun været et meget lille udpluk af de mange arrangementer og initiativer, der har været plads til, og der henvises nu til www.grundtvig.dk, der har fået en meget mere tilgængelig og søgbar kalender. Man kan også holde sig opdateret på arrangementer og lignende via Grundtvigsk Forums elektroniske nyhedsbrev.

Grundtvigsk Tidende ønsker stadig at have højt til loftet og plads til forskelligartede synspunkter. Jeg hilser derfor bidrag i form af artikler, indlæg og forslag til emner og indhold velkommen! God fornøjelse med det nye gamle blad.

Grundtvigsk Tidende 1/2020

4 Comments

  1. En klog og længe savnet beslutning som fremadrettet kan blive til inspiration for os, der i tanker og praksis tager afsæt i grundtvigsk tankegods og virkningshistorien. Tillykke!

  2. En rigtig og velbegrundet ændring som jeg helt kan bakke op omkring. Jeg noterer også med glæde, at skolestoffet bliver opprioriteret, og der er valgt en meget velkvalificeret fagredaktør i Katja Gottlieb. Tillykke med hende og bladet i det hele taget. Jeg tror, det vil give bladet flere læsere – også os, som har abonneret i mange år! 🙂

  3. Tillykke med det. Jeg glæder mig:-). En god og rettidig beslutning.
    Hvis næste skridt skal være i retning af signaler om “multikulturel dannelse” og “Verdensborgerdannelse”, så melder jeg mig gerne på banen som fx sparringspartner.

  4. God og velkommen ændring, der vil gøre den voksende debat i Danmark om Kirke, Samfund, Kultur og Skole tydeligere. Flot start med statsministeren, Løgstrup og I.P. Jacobsen samt god tankevækkende refleksion over håndskrift og tasteskrift. Vores VIGTIGE skolepolitiske platform Den gode skole holder stadig, men vil blive tydeligere markeret med en skoleredaktør. Vildt godt med SET HERFRA og OG SET HERFRA.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OBS! På grund af regeringens nye tiltag mod smitte af coronavirus, har Vartov besluttet at aflyse alle kulturelle arrangementer i marts. Varer i butikken kan bestilles, men sendes først, når medarbejderne er tilbage i Vartov Luk