I MIN VERSION AF ET SEKULARISERET SAMFUND ER RELIGION IKKE HENVIST TIL DET PRIVATE

Der tales næsten ikke mere om adskillelse af kirke og stat, blandt andet måske fordi vi har set fra både Norge og Sverige, at en adskillelse ikke reelt er en adskillelse. I stedet optræder ordet ’relationsforandring’. Pelle Dragsted (MF for Enhedslisten) giver sit bud på, hvad der kan ligge heri, og sætter også nogle ord på sin version af et sekulariseret samfund

INTERVIEW MED PELLE DRAGSTED. TEKST: INGRID ANK, AKADEMILEDER OG REDAKTØR. FOTO: STEEN BROGAARD

Sekularisering bliver ofte beskrevet som noget entydigt, som afslutningen på en bevægelse over tid fra et religiøst samfund til et sekulariseret, men i virkeligheden findes der jo flere forskellige typer af sekulariserede samfund. Der er fx forskel på statens tilgang til religion i Frankrig og Norge, selvom begge er sekulariserede samfund. Jeg har spurgt Pelle Dragsted (MF for Enhedslisten) hvilken ‘type’ sekulariseret samfund, han ser for sig i fremtidens Danmark:

“Forskellige samfund har jo forskellige historiske grunde til, at de er blevet, som de er, og det er lige så kompliceret at svare på, hvorfor et samfund udvikler en bestemt form for sekularisering som at svare på, hvorfor demokratiet antager en bestemt form i en bestemt kontekst. I forhold til sekularisering er der jo tydeligvis, som du nævner, en forskel på fx den franske og den skandinaviske tradition og historie, som viser sig i den måde religion adresseres på.”

“Grundprincippet for mig er, at sekularisering ikke betyder, at religion ikke må være synlig eller til stede i det offentlige rum. Religion skal ikke henvises til det private, for religion er nok en personlig sag, men ikke en privat sag.”

“Samtidig må det være gældende, at i institutionerne skal religion ikke være retningsgivende. Derfor må der, som det jo er i dag, fx ikke være forkyndende undervisning i folkeskolen, men jeg kunne også ønske mig, at sekulariseringen blev mere gennemført på andre områder – jeg er fx ikke vild med, at der prædikes i radioen på DR. Jeg så også gerne, at man ændrede på finansieringen af folkekirken og også ændrede på den særlige grundlovssikrede status, som den evangelisk-lutherske folkekirke har i dag.”

Når religionsfriheden støder sammen med andre rettigheder, fx ligebehandling, så er det religionsfriheden, der må vige

“Men jeg vil gerne understrege, at jeg går meget ind for at gå pragmatisk til værks. Jeg har ikke noget ønske om at lave fuldstændig om på folks måde at indrette sig på – fx kan jeg godt forstå, at mange gerne vil holde fast i religionernes mulighed for at forestå vielser med borgerlig gyldighed, selvom jeg personligt synes, man skal på rådhuset først og så evt. i kirken bagefter.”

LIGHED MÅ GÅ FORUD FOR RELIGIONSFRIHED

“En anden principiel ting, der for mig ligger i det sekulære, er, at når religionsfriheden støder sammen med andre rettigheder, fx ligebehandling, så er det religionsfriheden, der må vige. Dette siger jeg vel vidende, at det ikke er ukompliceret, når to grundlæggende menneskerettigheder støder sammen.”

“For nogle år siden var der en sag med en censor, der af religiøse grunde ikke ville give hånd til en studerende, og her vil jeg fx sige, at ligebehandlingen af de studerende trumfer religionsfriheden. Et andet eksempel, som er en hel del mere komplekst, er spørgsmålet om omskæring. Jeg er helt med på, at det er ekstremt følsomt, og jeg er bestemt ikke ude i at beskylde forældre, der får deres drengebørn omskåret, for at være dårlige forældre. Men jeg mener, at barnets ret til selvbestemmelse over egen krop må gå forud for religionsfriheden.”

FOLKEKIRKEN KAN HJÆLPE MEDRELIGIONSDIALOG
Har folkekirken en samfundsmæssig funktion i din version af et sekulariseret samfund?“Ja, det har den. I hvert fald hvis man forstår samfund som andet og mere end samfundets institutioner. Fx mener jeg bestemt, at folkekirken og andre trossamfund spiller en væsentlig rolle ude i lokalsamfundene. Og jeg mener, at folkekirken har en funktion i forhold til dialog mellem religioner. Jeg mener også, at folkekirken har en funktion i forhold til at tilbyde det, man kunne kalde ‘åndelig vejledning’ til dem, der måtte søge den.”“I det samfund, jeg ser for mig, er folkekirken mere ligestillet med de andre trossamfund, men jeg med giver gerne, at folkekirken af historiske grunde har en særlig placering i samfundet. Og det arbejde, folkekirken allerede laver på helt lokalt plan i forhold til fx at udbyde kulturelle tilbud, mener jeg sådan set godt, man kunne støtte noget mere. I et sekulariseret samfund kan man godt understøtte lokale kulturelle aktiviteter, uanset at de har en kirkelig eller religiøs afsender.”

I Danmark har vi – teknisk set – ikke en statskirke, men en folkekirke, som er folkekirke bl.a. i kraft af, at den er majoritetskirke i Danmark. Hvad kan man set med dine øjne forlange af en kirke, hvis den skal kalde sig folke-kirke? Har den fx en opgave i forhold til at invitere de mange kristne nydanskere, der de seneste år er kommet til landet, indenfor i kirken og dermed blive ved med at afspejle ‘ folket’, også når ‘ folket’ ændrer sig?

 

“Jeg vil nødig som ikke-medlem være den, der stiller krav til folkekirken. Men jeg mener godt, man som borger kan forvente noget af folkekirken. Det kunne både handle om, som du nævner, at folkekirken tager en integrationsopgave på sig i forhold til kristne nydanskere, men det kunne også være en forventning om, at folkekirken påtog sig en medierende rolle i forhold til mennesker med en anden religiøs baggrund.”

“Som ikke-troende har jeg svært ved at forstå og forholde mig til den form for religiøsitet, der kommer til landet i de her år. Den er fremmed for den sekulariserede tilgang til religion, vi har været vant til i Danmark, og på mange måder et ukendt og nyt fænomen. Her mener jeg, folkekirken kunne have en opgave.”

VI VIL HELST BLANDE OS UDENOM
“Men som sagt vil jeg nødig være den, der stiller krav til folkekirken. Og alligevel har vi jo også gjort det fra Enhedslistens side i forbindelse med, at ritualet for vielse af par af samme køn blev indført. På en måde ville vi gerne sige, at det blander vi os udenom, og alligevel var vi altså med til at sige, at den lov skulle gennemføres. Når folkekirken er en slags statsenhed, der uddelegerer forvaltningsansvaret til de folkevalgte, så opstår der automatisk de her situationer, hvor man ender med at blande sig i noget, man i princippet helst ville overlade til kirken selv at tage stilling til.”

“Samtidig mener jeg sådan set stadig, at der kan være nogle minimumskrav, som man udefra kan stille til alle trossamfund, fx et krav om ligestilling.”

Hvad tænker du om, at mange inden for folkekirken lader til at være tilfredse med, at folketinget bestemmer over dem? Er der noget, der set med dine øjne taler for ordningen?

 

“Min indvending mod ordningen går først og fremmest på, at jeg ikke kan se, hvorfor jeg som ikketroende skal sidde og mene noget om – fx – hvordan man stemmer til et menighedsrådsvalg.”

Som ikke-troende har jeg svært ved at forstå og forholde mig til den form for religiøsitet, der kommer til landet i de her år. Den er fremmed for den sekulariserede tilgang til religion, vi har været vant til i Danmark, og på mange måder et ukendt og nyt fænomen. Her mener jeg, folkekirken kunne have en opgave

“Men det, der taler for, er, at vi ved, hvad vi har, men ikke hvad vi får. Og min egen tvivl i forhold til at igangsætte en ‘relationsforandring’ i forholdet mellem stat og kirke bygger på, at man måske kunne forvente, at ændringer førte til en polarisering eller øget radikalisering i folkekirken. I den forstand har vi i dag nogle rammer, som sikrer, at det ikke udelukkende bliver de få aktive, der tegner folkekirken, men at bredden er med.”

“Men den nuværende ordning er dog ikke mere garant for stabilitet og bredde, end at det hurtigt kunne se anderledes ud, hvis folketinget eller kirkeministeren rent faktisk blev mere bestemmende. Ret beset bygger ordningen jo på, at folketing og kirkeminister ‘sædvanen tro’ i stor stil ikke blander sig. På den anden side er konstellationen heller ikke mere skrøbelig, end at der også findes andre områder af vores lovgivning, der bygger på ‘sædvane’. Så mere usædvanligt er det heller ikke med en ordning, hvor de, der har magten, forventes i vid udstrækning ikke at bruge den.”

 

ANARKIET VIL GODT KUNNE BEVARES
“I efteråret var folketingets kirkeudvalg på ekskursion til Norge og Sverige for at se på kirkemodellerne her. Og jeg fandt det meget inspirerende, hvordan man her har sikret en større grad af selvbestemmelse. Jeg var positivt overrasket over, hvordan de biskopper, vi mødtes med fra både Norge og Sverige, udtrykte stor tilfredshed. I et af landene – jeg kan ikke huske, om det er Norge eller Sverige – har man fx lagt kommunalvalg og kirkevalg samtidig, og der var jo reelle valgkampe om forskellige temaer, fx vielsesritual.”

“Kirkemodellerne i Norge og Sverige har dog samtidig ikke så lang en historie bag sig endnu, og gode institutioner tager lang tid at udvikle. Så det er nok for tidligt at konkludere entydigt, at de på hver sin måde har fundet ‘bedre løsninger’ end i Danmark.”

Diskussionen i Danmark går jo også på, at mange inden for folkekirken ikke ønsker fx en synode, fordi man ikke vil have et definerende kirkeligt organ, der kan ‘tale på hele kirkens vegne’.

“Nej, men det behøver man jo heller ikke. Man kan godt indrette en forening med en anarkistisk struktur. Sådan er det jo fx i Enhedslisten, hvor lokalpolitikere har ret til at udtale sig om hvad som helst, uden at vi kan blande os fra centralt hold. Man kan blive smidt ud af partiet, hvis man er helt skæv i forhold til den overordnede linje, men det er en omstændelig proces. Og man kan ikke blive bedt om at tilpasse sine udtalelser.”

“Den form for anarki er der selvfølgelig en hel masse besvær forbundet med. Ikke mindst kan det give en masse forvirring i forhold til, hvad det egentlig er, Enhedslisten står for. Det har vi selvfølgelig vores udfordringer med.”

Det kan jeg forestille mig. På det punkt ligner folkekirken og Enhedslisten måske lidt hinanden …?

“Det kan man sige.”

Dansk Kirketidende 3/2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *