KAN DU HUSKE DENGANG I STENALDEREN?

Hvad er frihed? Og hvad gør et samfund til et frit samfund? 4. maj 2020 er 75-året for Danmarks befrielse i 1945. I den anledning er Grundtvigsk Forum gået sammen med Spil Dansk og Dansk Forfatterforening om et stort landsdækkende fællessangsinitiativ – Alsang – hvortil der netop er udskrevet en konkurrence om at skrive en ny fællessang om frihed. I juryen sidder blandt andre digter og sanger Lone Hørslev, der i dette interview reflekterer over, hvad frihed er, og hvad der i dag kan true den

TEKST: INGRID ANK, REDAKTØR OG AKADEMILEDER

Digteren Lone Hørslev er et ud af fem jurymedlemmer, der i maj-måned i år skal læse sig igennem en masse bud på en ny fællessang om frihed. Anledning er 75-året for Danmarks befrielse i 2020, men ambitionen med konkurrencen er at få nogle gode bud på en ny sang, der tematiserer nutidens eller fremtidens frie samfund snarere end fortidens. Derfor har jeg også bedt hende sige noget om frihed i dag: Hvad er frihed? Og er frihed per definition noget, vi skal efterstræbe?

“Det er vel sådan, at vi mennesker har brug for at føle os frie for at føle os lykkelige. Jeg tror, det er en grundlængsel, hvis man kan kalde det det. Eller man kan vende det om og sige, at der nok ikke er mange, der længes efter at være ufri. Men frihed er jo mange ting. Og hvad, der får folk til at føle sig frie, kan være meget forskelligt fra menneske til menneske og fra kultur til kultur. For mig er følelsen af frihed forbundet med følelsen af at kunne tale frit og følelsen af at tage frie valg. Jeg sætter pris på at få udleveret en stemmeseddel, så jeg kan være med til at bestemme, hvilke politikere der sidder i vores folketing. Jeg er taknemmelig over, at jeg som kvinde ikke er underlagt min far eller min mands vilje og ønsker. Jeg føler mig fri, når jeg kan tjene og bestemme over mine egne penge. Og jeg føler mig fri, når jeg kan give udtryk for min mening offentligt, uden at frygte forfølgelse eller straf.”

“Men samtidig er jeg meget bevidst om, at disse privilegier ikke er selvfølgelige. De kan blive taget fra mig, de kan blive taget fra os så let som ingenting. Frihed er ikke noget givet, det er ikke noget selvfølgeligt. Man skal aldrig undervurdere menneskers dumhed og destruktive impulser. Historien viser jo, at der indimellem kun skal ét dumt menneske til for på et øjeblik at ødelægge, hvad tusindvis af kloge og samvittighedsfulde mennesker har brugt årtier på at bygge op.”

På hvilke måder er friheden begrænset i dag?

“Jeg ved godt, at jeg er i fare for at lyde virkelig gammel og sur. Men der er ingen tvivl om, at den teknologiske udvikling er en potentiel trussel mod den personlige frihed og vores demokrati. Det lyder måske voldsomt, men jeg mener det faktisk alvorligt. De fleste mennesker tænker ikke over – og ved måske ikke – i hvor høj grad, de bliver iagttaget og overvåget, når de færdes i de forskellige digitale rum. Vi er alle sammen tvunget til at følge med den teknologiske udvikling, og langt hen ad vejen kan vi ikke engang vælge det fra. Det er både, når man foretager sig ting på sin computer online, og så selvfølgelig på telefonen. Men vi bliver samtidig alle sammen overvåget i en grad, de færreste tænker over. Og hvem overvåger dig? Det er ikke staten, det er ikke politiet, det er faktisk ikke nogen, der hverken passer på dig eller tager hånd om dig på nogen måde, nej, det er private aktører, der kun er interesseret i én ting: penge.”

Jeg har ikke så mange penge, for desværre er lyriker ikke det mest lukrative erhverv i vores verden. Derfor bor jeg i en lille lejlighed og har mindre frihed end Mark Zuckerberg, som er blevet en af verdens rigeste mænd ved at sælge og udnytte almindelige menneskers data

“Denne overvågning er selvfølgelig i sig selv ubehagelig, når man tænker over den, fordi den forhindrer dig i at være ‘privat’. Du mærker det måske ikke, men der er altid nogen eller noget, der kigger med. Både når du søger på næste uges vejrudsigt eller køber sexlegetøj, bliver det registreret. Men endnu mere uhyggeligt er det faktum, at alle disse data om dig, alle dine digitale fodspor, fortæller så meget om dig, at du bliver det letteste offer for målrettede reklamer eller kampagner. I så høj grad at man kan begynde at tale om, hvorvidt det frie valg overhovedet er frit. Du tror, du tager frie valg, men det gør du måske slet ikke. Måske er du blevet manipuleret eller udsat for nudging. Du tror, du vælger frit, men nogen har måske allerede taget valget for dig.”

“I dag taler man om ‘overvågnings-kapitalisme’. En økonomisk orden, hvor produktet ikke er jorden, naturen, din arbejdskraft eller ting du har produceret. Indenfor dette system er det dig – dine valg og dine ønsker, drømme, handlinger – der er varen. Og det sker usynligt og skjult. Men det sker. Fordi der er så ekstremt mange penge i at kigge på dig, samle dine data, kende dig. Med andre ord er selve din ‘menneskelighed’ blevet en vare, der kan handles med. Det synes jeg er både ufrit og uhyggeligt.”

Hvad gemmer du på høloftet, min skat? Hvad gemmer du under burkaen, baby? Jeg ville ønske jeg havde lukket dig ind. I min drøm. Jeg ved ikke hvad jeg var bange for. Mit høloft er ikke The Dark Web. Mit høloft er bare et ganske almindeligt høloft hvor jeg sidder og dissekerer mig selv

(fra digtsamlingen Dagene er data , Lone Hørslev på Forlaget Rosinante 2018)

“Og apropos kapitalisme og magt, så kan man sige, at min personlige frihed naturligvis også altid er begrænset af min økonomi. Det kan godt være, det lyder indlysende, for den økonomiske orden er en orden, de fleste affinder sig med lige så ukritisk, som at man skal finde sig i, at natten er mørk og dagen lys. Men i virkeligheden er det jo bare en historie, vi har fundet på – at de, der har mange penge, har mere frihed end de, der har få. Jeg har ikke så mange penge, for desværre er lyriker ikke det mest lukrative erhverv i vores verden. Derfor bor jeg i en lille lejlighed og har mindre frihed end Mark Zuckerberg, som er blevet en af verdens rigeste mænd ved at sælge og udnytte almindelige menneskers data.”

Apropos data: I din digtsamling – Dagene er data – skriver du bl.a. sådan her:

 

Kan du huske dengang i stenalderen?
Det var før
vi begyndte at fantasere om penge. Før
vi begyndte at fantasere om papir i det hele taget, digte.
Du var så pisse
maskulin dér i dit sabeltigerskind og med
spyd og kølle, og det var dengang
du satte foden ned og sagde jeg vil eje dig. Ja.
Og her skal ikke grines, for
dengang tænkte vi lidt anderledes. Nu
ejer vi ikke andet end vores banale passwords og
tal på en skærm, de traumer og
sygdomme der hærger kroppen.
Ingen vil ejes, alle vil beundres
i dag
fortæller vi hinanden vi er frie.
Ingen vil ejes, alle vil beundres
i dag
fortæller vi hinanden vi er lige.
Vi fortæller hinanden
at ingenting er kommet for at blive.
Kan du huske dengang i stenalderen?
Det var dengang vi boede i Afrika.
Og vi slet ikke vidste det var Afrika vi var i
og vi
slet ikke vidste
at Danmark slet ikke fandtes.

 

Er der – set med dine øjne – grunde til at kigge tilbage eller måske endda på nogle punkter ønske sig tilbage i tiden i forhold til at leve et friere liv?

“Altså, jeg prøver at huske mig selv på, hvor heldig jeg er. Jeg lever i en tid og et sted på jorden, hvor jeg som kvinde kan leve som alenemor med mine børn og leve af at lave kunst. Det er jo åndssvagt privilegeret. Jeg kan åbne munden og sige, hvad jeg tænker og mener. Det føles faktisk både frit og godt.”

“Desuden er der overordnet set mere fred på jorden og mere velstand og mindre nød end nogensinde før. Vi har medicin, der kan kurere mange sygdomme. I dag dør flere mennesker globalt set af selvmord end af mord, terror og krig. Flere mennesker dør af overvægt end af sult. Så jeg skulle jo være hjernedød for at ønske mig tilbage til tidligere tider!”

“Men samtidig har jeg nok alligevel en romantisk længsel efter en verden, hvor alting ikke handler om penge. Jeg ser med stor bekymring på den stigende ulighed i verden. Det, synes jeg, går den forkerte vej. Og jeg frygter, at denne ulighed kan udløse uoverskuelige kriser i fremtiden. Så jeg drømmer helt sikkert om en verden, hvor grådighed ikke er en dyd, og hvor man tør dele goderne i stedet for, at de få, der i forvejen har meget, skal have mere.”

Udover at være digter er du også sanger og sangtekstskriver. Men hvordan har du det med genren ‘fællessang’? Og ser du muligheder for at forny denne genre?

“Jeg elsker fællessang. Jeg tror, vores hjerter banker i takt, når vi synger sammen. Det føles i hvert fald sådan.”

“Jeg håber, vi får nogle bud ind på gode fællessange, som berører de udfordringer, vi står overfor. Globalt og lokalt. Men med et poetisk udgangspunkt selvfølgelig. De skal helst ikke være for læserbrevs-kronik-agtige. Vi gider jo ikke sidde og synge noget belærende eller bedrevidende.”

Du sidder med i juryen, der skal bedømme en ny fællessang om frihed. Hvorfor har du sagt ja til det?

“Jeg har sagt ja, fordi jeg synes, det er vigtigt, vi husker, at frihed ikke er noget selvfølgeligt. Det er et privilegie, vi har lige nu, lige her, og som vi aldrig må tage for givet.”

 

Dansk Kirketidende 4/2019

 

EN NY SANG-KLASSIKER SKAL SAMLE BEFOLKNINGEN TIL ALSANG 2020
ALSANG 2020 efterlyser en fantastisk fællessang. Den skal synges overalt i Danmark ved store sangarrangementer i løbet af hele 2020 og særligt omkring den 4. og 5. maj 2020. I de dage fejres 75-året for Danmarks befrielse, og det er derfor oplagt at udbrede en helt ny sang, som alle kan mødes om.

ALSANG 2020 er Danmarks største fællessangsprojekt i nyere tid. Det vil samle befolkningen i en moderne og musikalsk fejring af friheden, fremtiden og demokratiet.

Sangteksten til den nye sang skal handle om frihed. Der er frit slag hvad angår indhold, men teksten skal kredse tematisk og metaforisk om frihed, fællesskab og demokrati. Og den kan eventuelt sætte erfaringer fra besættelsestiden ind i et nutidigt perspektiv, så der bliver tale om en moderne fællessang.

Konkurrencen løber i to adskilte dele: Først skal der findes en tekst til den nye sang, og den poetiske vinder belønnes med 45.000 kr.

Vinderen af tekstkonkurrencen udpeges af et bedømmelsesudvalg med sammensatte kompetencer på områderne lyrik og fællessang. Juryen består af Erik Skyum-Nielsen, Lone Hørslev, Michael Bojesen, Katinka Bjerregaard og Michael Falch.

Når teksten er udpeget, følger anden etape af konkurrencen: komponister kan derefter byde ind med en melodi til vinderteksten. Komponisten, der begejstrer juryen mest, vil ligeledes modtage 45.000 kr. for sin indsats.

Teksten skal afleveres via hjemmesiden www.alsang. dk senest den 4. maj 2019. Vinderteksten offentliggøres 11. juni.

18. juni udskrives melodikonkurrencen, og ophavsmanden til den bedste komposition afsløres i forbindelse med Spil Dansk Ugen 2019, som finder sted 28. oktober til 3. november.

Bag initiativet står Grundtvigsk Forum, Spil Dansk og Dansk Forfatterforening. Initiativet er støttet af Nordea Fonden. Se mere på www.alsang.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *