Teolog – og hvad så?

Grundtvig fortæller om sig selv, 1803-1805:

I oktober 1803 blev jeg færdig som teolog. Jeg var tyve år gammel. Jeg fik højeste karakter til afsluttende eksamen, selvom jeg læste alt mulig andet end det, jeg skulle. Nu var jeg færdig med at studere på Københavns Universitet. Hvad skulle jeg så? Jeg var blevet glad for at skrive. Jeg skrev et skuespil – det hed Skoleholderne – som jeg sendte til Det Kongelige Teater. Men desværre blev det ikke antaget. Jeg skrev andre ting, både afhandlinger, rimstykker, skuespil.

Jeg skrev sågar journalistik. Jeg skrev om en skole på Falster, hvor børnene ikke lærte noget, fordi de ikke havde haft en skolelærer de sidste 10 år. Jeg vidste det fra mine besøg på Falster. Min storebror Otto var præst dernede. Det var det første, jeg fik trykt. Det var i ugebladet Politivennen, januar 1804. Det vakte bifald hos dem, der kendte til sagen. Men biskoppen dernede syntes ikke om læserbrevet.

Jeg havde allerede året inden afsluttende eksamen prædiket både i Udby Kirke og i Ørslev kirke. Mine tilhørere var tilfredse. Min mor var også tilfreds med mig. Hun gav mig en krone i belønning. Ja, det var altså mange flere penge dengang, end det er i dag! Men jeg var ikke selv tilfreds med min præstation. Jeg stod stiv som en statue på prædikestolen og måtte flere gange hoste og pudse næse for at genvinde fatningen.

I april 1804 besøgte jeg mine forældre i Udby. Jeg var blevet vant til snakken og morskaben i København, så Udby var virkelig langt ude på landet. Der var ikke noget at foretage sig. Efter 14 dage var jeg nødt til at rejse tilbage til København. Jeg forsøgte at få arbejde som undervisningsassistent, jeg prøvede at få plads på Borchs Kollegium. Alt var forgæves.

D: 1te, 3die og 19tende Octbr. var Jeg oppe til Specimen, den 25de til mundtlig og fik Laud, baade fortient og ufortient.

Først i Januar reiste han til Udby , og sendte Skougaard hint Manuskript [Ulfhild].Dog det blev ei det først trykte, hvorunder hans Navn kom til at staae, thi han lod i Politivennen No. 299 og 300 – om Jeg husker Ret – indrykke – under Opskrift “Et Særsyn i det nittende Aarhunderede” – en Anmeldelse afen “falstersk Skoles jammerlige Tilstand, da den i 10 Aar har manglet Lærer. Dette Skrit fandt – saavidt han veed – de Sagkyndiges Bifald, men skaffede ham – da han midt i Januar atter var paa Falster – et Brev fra den nysudnævnte Biskop Birch, som gandske misbilligede hans Opførsel.

26de. Prædikede jeg i Udbye og Ørslev Kirker; mine Tilhørere vare tilfredse med mig, men jeg selv ikke, thi dels stod Jeg paa Prædikestolen som en Støtte, og alle de Gestus, Jeg troede at følge nødvendig med Udtrykkeden, faldt gandske bort, ligesom Jeg heller ikke huskede min Præken alt for godt, især i Ørslev Kirke, hvor Jeg 2 Gange maatte snyde min Næse og spytte nogle gange for at receere mig. Jeg fik en Krone i Douceur af min Moder for min Præken. 

Udvalgte Skrifter, 1904. Bind 1, side 34, 40-41, 45

I April reyste jeg til Udby, og, Jeg skammer Mig ved, ey at tilstaae det, men ved at erkjende det for Sandhed – kjedede Mig hos mine gode Forældre; Fordi her ey fandtes det mindste af hin Adspredelse, hin muntre Konversasjon og tiddræbende Morskab, Jeg var bleven vant til … mere end fjorten Dage vare ey henrundne, før jeg fandt Mig selv igjen … og tog glad fat paa alvorligere Sysler. 

Disse Sysler bestod dels i Arbejdet paa en Disputats om Knud den Store, dels i affattelsen af nordiske Fortællinger samt Studiet af oldnordisk og Læsning af Sagaer … ligesom han ogsaa forgæves søgte at skaffe sig Undervisningsarbejde og Plads paa Borchs Kollegium.

Grundtvigs erindringer, 1983. Side 37