Man kan kun uddanne sig selv

Af János Szigeti Tóth (Ungarn)

Min vej til Grundtvig var ikke en direkte vej, men nærmere i små skridt. Jeg hørte første gang om folkehøjskolerne fra min far. Han havde deltaget i forskellige kurser på de katolske folkehøjskoler i sin unge alder. På det tidspunkt studerede jeg uddannelse og mere specifikt voksenlæring på universitetet, men vi havde ikke hørt om Grundtvig og folkehøjskolerne. Det var ikke tilladt at nævne disse ting i Ungarn. I en af teksterne fra 70’erne eller 80’erne stod der, at folkehøjskolerne var en metode, og at ideen var meget god, men at den var gået af mode, fordi den tydeligvis var for kristent. Det passede simpelthen ikke kommunisterne. Det var alt, hvad vi lærte igennem vores universitetsstudie.

Men min far fortalte mig om, hvor brugbare folkehøjskolerne var, og derfor begyndte jeg at søge efter litteratur om dem. Mest den litteratur der var publiceret i Ungarn. Gennem dette arbejde faldt jeg over navnet Grundtvig. Der var ikke så mange kilder tilgængelige, men jeg kunne læse lidt engelsk- og tysksprogede udgivelser. Det endte med, at jeg skrev en afhandling om folkehøjskolernes historie i Europa og Nordamerika og deres indvirkning på voksenuddannelse i Ungarn. I de tidlige 80’ere havde jeg chancen for at besøge først Polen, derefter Sverige og til sidst Danmark. Her besøgte jeg forskellige folkehøjskoler og fik et personligt indtryk af atmosfæren og arbejdsmetoderne på de danske folkehøjskoler. Det er den lange historie kort.

Jeg kan nævne mange andre inspirationskilder. Men jeg vil alligevel særligt navne den ungarske tænker Sandor Karacsony (1891- 1952). Han var en ledende figur i slutningen af 30’erne og starten af 40’erne. Han var pædagog og psykolog og startede i Schweiz, var også i Tyskland og havde stor indflydelse i 40’erne og efter anden verdenskrig, men hurtigt blev han taget ud af det offentlige liv. I 1945 blev han en del af Det nationale råd for fri uddannelse. I dag hedder det Det nationale råd for voksenuddannelse. Han udviklede begrebet ‘fri uddannelse’ og har skrevet værker om uddannelse for både børn, unge og voksne. Han mente, at uddannelse sker, når man fokuserer på den indre person, og når man giver frihed til personen til at føle sig fri. For ifølge Karacsony kan man ikke uddanne nogen, man kan kun uddanne sig selv. Processen er meget individuel og autonom, udefra kan man kun stimulere og assistere.

Hans idé var også, at uddannelse er en slags skabende samfund. Personen alene er ingen. Man kan kun føle sig selv som et menneske, hvis man er sammen med andre. Det kaldte han social spiritualitet. Den gensidige respekt, mente han, ville generere den gode læringsproces. Han sagde: Ungarn er ikke en race, ikke et blod, men en sjæl og kun sjælen kan være en nationalfølelse eller patriotisk, ikke blodet eller racen. Det var den essentielle idé, og det er meget interessant i dag, hvor vi oplever voksende nationalisme.

 

Redigeret og oversat af Ingrid Ank, redaktør og akademileder og Marie Lysemose Støvring, Studerende (red.)
Artiklen er del af serien Grundtvig goes global.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *