Goldschmidt, Grundtvig og det danske – integration i Danmark i 200 år

0,00 DKK

134 på lager

Varekategori:

2019 er det 200 år siden, den store danske jødiske forfatter Meïr Aron Goldschmidt kom til verden – samme år, som jødeforfølgelser bredte sig fra Tyskland til Danmark og også til den lille købstad Vordingborg, hvor Goldschmidtfamilien boede. I 1849, året, da Danmark fik Junigrundloven, stødte Grundtvig og Goldschmidt sammen i spørgsmålet om, hvorvidt det danske rige skulle udvikle sig til
en nationalstat. Grundtvigs og Goldschmidts strid har i de senere år tiltrukket sig offentlighedens opmærksomhed, men der er mere at sige – både om Goldschmidt som skønlitterær forfatter i spændingen mellem dansk og jødisk identitet og om hans og Grundtvigs indbyrdes forhold.

Oplæg ved ph.d. Søren Blak Hjortshøj, Roskilde Universitet, universitetslektor Jan Schwartz, Lunds Universitet, universitetslektor, dr.phil. Sune Auken, Københavns Universitet og lic.theol. Kim Arne Pedersen

Fri entré, men tilmelding nødvendig

Tid: den 28. november, kl 13.00-16.30

Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Arrangeret i samarbejde med Grundtvig-Selskabet og Lunds Universitet