Sammen på en anden måde

Hvad kan vi lære af coronakrisen? I Efterskoleforeningen har de videreudviklet på en model for online morgensamlinger og webinarer, som de allerede inden krisen bl.a. brugte til at give eleverne et indblik i det europæiske samarbejde. Det erstatter ikke de fysiske møder og samtaler, men måske vil det også efter krisen blive mere udbredt at gøre brug af det bedste fra begge verdener

Journalist, forfatter og Grøndlandsekspert Martin Breum holder webinar om klimaforandringerne for efterskoleelever og andre interesserede, foto: Jakob Clausager Jensen

TEKST: KATJA GOTTLIEB, SKOLEREDAKTØR

”Tænk på en globus, der hvor skruen sidder. Det er der, vi er,” siger journalist og forfatter Martin Breum oppe fra et lille felt øverst i højre hjørne på min computerskærm. Det meste af skærmen viser et kort over Nordpolen, og sammen med mere end 200 lærere og elever fra friskoler og efterskoler over hele landet sidder jeg en onsdag formiddag i maj klar for at følge med i et webinar om isen og de konsekvenser, det har for os alle, at den smelter. Vi er sammen. Men vi sidder hver for sig. Jeg sidder hjemme ved mit spisebord og spiser kold pizza fra i går, mens Martin Breum fortæller, at han synes, klimaforandringerne er noget af det vigtigste overhovedet, og noget vi taler alt, alt for lidt om.

Et andet sted i verden, i den anden ende af cyberspace, sidder en frisk fyr ved navn Lukas og følger med i foredraget sammen med sin klasse. Han stiller et spørgsmål i kommentarfeltet, som eleverne er blevet opfordret til at bruge undervejs: Hvad sker der med badevandet, når isen smelter? Bliver det koldere? Martin Breum griber spørgsmålet, som det sandsynligvis ikke er første gang, han er blevet stillet. Man kan næsten høre, hvordan de 16-årige ville have grinet højt, hvis de havde været forsamlet i virkeligheden i skolens store sal til et foredrag, sådan som vi plejer at gøre, når vi har gæsteundervisere på besøg hos de store elever. Det må man nu tænke sig til.

Man kan krydse sit svar af i et felt på skærmen, og jeg er fristet til at trykke ’ja’, for den isbjørn ser godt nok ud, som om den ikke har langt igen.

Hele Europa med til morgensamling
Dette forår har været mærkeligt på mange måder. Vi har skullet forholde os til et nyt sygdomsbillede, vi ikke har set mage til i vores levetid. Og ikke mindst har vi skullet forholde os til de ændringer i levevis, som den uregerlige virus har medført. For skolerne, der blev lukket fra den ene dag til den anden, er konsekvenserne store. Eleverne har været hjemme i ugevis, mens lærere i samarbejde med de hjemmearbejdsramte forældre efter bedste evne har forsøgt at opretholde en nogenlunde undervisningsstandard. Lærerne har oplevet, at det kan være svært at tilpasse undervisningen til elever, man ikke er fysisk sammen med. Og mange forældre har været pressede af at skulle aktivere deres børn og hjælpe med skoleopgaverne. Men for eleverne har der været mere på spil. Det er svært at mangle sine kammerater og sit sociale netværk, og for efterskoleeleverne, der var af sted på det, mange kalder deres livs skoleår, rammer nedlukningen og hjemsendelsen dobbelt hårdt. Det har fået fri- og efterskolerne til at tænke kreativt, og som noget nyt har Efterskoleforeningen i samarbejde med Dansk Friskoleforening i marts, april og maj måned valgt at tilbyde en lang række webinarer til skoler og andre interesserede.

Jakob Clausager Jensen, der er ansat som international konsulent hos Efterskoleforeningen og Dansk Friskoleforening fortæller, at ideen nok er ny, men at man på skolerne har gode erfaringer med at afholde skype-morgensamlinger. Disse er udviklet i tæt samarbejde med Elena Askløf og Peter Laugesen fra voreseuropa.dk, der i en årrække har rejst rundt i Europa og lyttet til den europæiske ungdomsgeneration. Derudover har de danske europaparlamentarikere de seneste tre år været tilknyttet en række efterskoler, og parlamentarikerne har skypet med skolerne henover skoleåret for at fortælle om emner som Brexit, klima, flygtninge og budgetforhandlinger. Herfra var der ikke langt til handling, da skolerne i marts lukkede ned for traditionel undervisning. Og interessen for at deltage i webinarerne har da også været stor, oplyser Jakob Clausager Jensen. Der har været over 8500 tilmeldinger til de ca. 50 webinarer, der har været udbudt, og mere end 5000 aktive har i skrivende stund været logget ind. Mange har desuden set med via live-streaming på Facebook.

Folkeoplysning omkring århundredeskiftet: ‘Et foredrag i Dagmarsalen, Askov Højskole 1903’, maleri af Erik Henningsen (1903)

Specialiseret viden ud til mange
Martin Breum har formentlig godt fat i eleverne, som sidder ude ved hver deres skærm og har adgang til mange andre tilbud samtidig med, at de er i skole hjemme fra børneværelset. Jeg glemmer i hvert fald næsten at spise min pizza, da han skifter slide, og der dukker et billede af en mager og stakkels isbjørn op på min skærm. Eleverne bliver spurgt, om de tror, at isbjørnene vil uddø som en følge af  klimaforandringerne? Man kan krydse sit svar af i et felt på skærmen, og jeg er fristet til at trykke ’ja’, for den isbjørn ser godt nok ud, som om den ikke har langt igen, men jeg lader være. Jeg tror godt, jeg kan gennemskue, hvor vi er på vej hen. Det er trods alt en journalist, der sidder i den anden ende. Og ganske rigtigt ruller Martin Breum den store journalistiske værktøjskasse frem. Det er rigtigt, fortæller han, at isbjørnen får det dårligere og dårligere. Og det er også rigtigt, at isbjørnens levesteder er truet. Men den uddør som sådan ikke på grund af klimaforandringerne. Der er også meget fake news i klimadebatten, fortæller han, og fortsætter: ”Vi skal holde fast i kernen og ind til fakta.”

Min indre dansklærer er meget tilfreds. Det er sin sag både at ramme danskfaget, samfundsfag og naturfagene i et og samme foredrag. Heldigvis er webinar-modellen da også noget, Efterskoleforeningen og Dansk Friskoleforening vil holde fast i og videreudvikle, forklarer Jakob Clausager Jensen. ”Fordelene er mange,” fortæller han. ”Det er en nem måde at få verden ind på skolerne på, og oplægsholderne sidder typisk inde med en specifik viden, som er spændende og givende for mange.” Derfor tilbyder man fra næste skoleår lærerne mulighed for at melde ønsker til emner eller oplægsholdere, som man kunne tænke sig et webinar med, ind i en fælles årsplan, og webinarerne vil derefter blive afviklet på de ønskede datoer, og samtidig åbnet, så alle skoler kan tilmelde sig de webinarer, der passer med deres  undervisning.

Man kan næsten høre, hvordan de 16-årige ville have grinet højt, hvis de havde været forsamlet i virkeligheden i skolens store sal til et foredrag, sådan som vi plejer at gøre, når vi har gæsteundervisere på besøg hos de store elever. Det må man nu tænke sig til.

Det bedste fra begge verdener
Webinar-formen har mange muligheder, og netop i dette forår, hvor skolerne har skullet nå deres elever gennem nye kanaler, har den vist sin styrke. Jakob Clausager fremhæver dog, at webinarformen ikke kan erstatte det, der plejer at ske, når elever og lærere er sammen på skolerne, for som han siger, slår det på ingen måde den globale dannelse, der finder sted i det levende møde med unge fra hele verden. Men både Skype- og webinarmodellen kan være med til at fastholde og styrke disse møder, så man får det bedste fra begge verdner. ”Tanken er,” fortæller Jakob Clausager Jensen, ”at vi sammen kan kvalificere og dele webinartilbuddene med alle interesserede.” Der er blandt andet allerede lavet en aftale med Martin Breum om afholdelse af direkte webinarer i forbindelse med, at han er på Arktis, i Grønland eller deltager i diverse klimakonferencer. Og det er måske en god idé. Martin Breum er en efterspurgt oplægsholder. Han holder 20-25 foredrag på skoler og andre uddannelsesinstitutioner hvert år, fortæller han. Og tilføjer, at han gerne holder flere.


 

Fakta:
Webinarerne er gratis, og alle skoleformer og andre interesserede har benyttet tilbuddene – udover efterskoler og friskoler så har højskoler, gymnasier, privat- og folkeskoler deltaget i stort tal. Webinarlisten kan findes på Efterskoleforeningens hjemmeside.

 

Grundtvigsk Tidende 4/2020

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *