Set herfra: Alle golden retrievere skal have sprøjten

Hånden på hjertet: Hvor mange af os tænkte ’det må da være ulovligt’, da meldingen lød på, at alle mink skulle aflives? Og er det på tide at skrue ned for den moralske skråsikkerhed, som fx også præger udspillet til en ny donationslov?

TEKST: INGRID ANK, REDAKTØR OG AKADEMILEDER

Jeg er bekymret over min manglende reaktion.

Nok er jeg hverken minister, embedsmand eller rigspolitichef og kan derfor ikke officielt bebrejdes noget, men ikke desto mindre maner min ikke-reaktion til eftertanke. Da meldingen lød, at alle mink skulle aflives, tænkte jeg nemlig ikke: ”Det må da være ulovligt!” Ikke før senere – da andre også havde fået øje på det.

Jeg forestiller mig, at jeg måske ville have reageret, hvis det havde drejet sig om alle malkekøer. Eller alle familiehunde: At hver lille Buster og Bella skulle have sprøjten – og hvis ikke I selv gør det, kan I forvente, at myndighederne kommer og gør det for jer. Men uanset om det drejer sig om mink, hunde eller sofaer, så burde det ikke kræve det store indblik i jura at vide, at staten ikke uden videre kan destruere vores ejendom. Enhver – mig selv inklusive – burde som minimum have løftet et øjenbryn. At det så måske var en nødvendig beslutning, som hurtigt – efter at der var skaffet lovhjemmel – alligevel skulle have været gennemført, ændrer for mig at se ikke ved det velbegrundede i min bekymring. Det er faktisk en smule utrygt.

Eller også er det lærerigt – lærerigt at erkende, at man/jeg ikke i alle tilfælde tænker så klart i moralsk henseende, som man/jeg gerne ville.

Jeg tillader mig at spørge: Kunne andre have gavn af at lære det samme? I øjeblikket diskuteres et lovforslag, der handler om at forhindre ”visse fysiske og juridiske personer” i at give deres penge væk. Lovforslaget – der tredjebehandles 22. december – stiller nemlig som forslag, at personer, der ”modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder”, skal kunne sættes på ”en offentlig forbudsliste”, som betyder, at man straffes med bøde, hvis man fx som forening modtager penge fra en person på listen.

Lovforslaget er en totalafvigelse fra det grundtvigske princip om ’munden fri, hånden bundet’, idet ’personer’ her for nogles vedkommende udelukkende vurderes på deres holdninger, ikke deres handlinger.

Det lyder som et lovforslag fremsat af mennesker med høj moral, mennesker der er i stand til at sige nej til penge – eller forlange at andre gør det – i en god sags tjeneste. Så hvad er der galt med det? Faktisk nærmest alting. Lovforslaget er en totalafvigelse fra det grundtvigske princip om ’munden fri, hånden bundet’, idet ’personer’ her for nogles vedkommende udelukkende vurderes på deres holdninger, ikke deres handlinger. Og med dette følger en moralsk skråsikkerhed i forhold til at afgøre – eller i praksis overlade til udlændinge- og integrationsministeren at afgøre – hvem der er ’de gode’ med de rigtige holdninger, og hvem der er ’de onde’. I frihedsrettighedernes navn vil man indsnævre feltet for, hvilke holdninger der skal være frihed til.

Diskussionen af lovforslaget viser imidlertid, at de klare grænser mellem gode og onde ikke er helt så klare endda – Rosa Lund (EL) vil fx gerne have kristne abortmodstandere med på listen, mens Marie Krarup (DF) afviser enhver snak om en afgrænsning, der kunne involvere personer med afsæt i fx den katolske kirke: Det er ikke dem, lovforslaget sigter på. Den moralske skråsikkerhed følges samtidig – ironisk nok – op af en utilsløret pragmatisme, idet det i §2 stk. 2 fremgår, at Udenrigsministeriet skal høres for at sikre, at vi ikke skader relationen til vigtige politiske eller økonomiske samarbejdspartnere som fx Kina og Tyrkiet. Den høje moral må med andre ord ikke blive for dyr.

Så hvad kan man lære af det? Det overlader jeg til læseren at tænke videre over.

P.s. Mens jeg skriver dette, lyder det i radioen, at rigspolitichefen med stor sandsynlighed udmærket var klar over, at der ikke var lovhjemmel til at gennemføre minkprocessen. Om det er betryggende eller yderligere foruroligende kan man måske også tænke lidt over.

Grundtvigsk Tidende 8/2020

Læs tidligere ledere fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *