Da Sofie var på barsel, var Tina Jensen kok i Vartov. I anledning af fastelavn, fandt hun en opskrift frem, som hendes mormor plejer at lave fastelavnsboller af.
10 stk.
1 dl mælk
¼ tsk salt
½ spsk sukker
1 æg
50g gær
250g hvedemel
175g smør
Bland mælk, salt, sukker, æg, gær og noget af melet (dejen skal slippe kanten).
Dejen rulles ud i en firkant, smørret skæres med en ostehøvl og lægges på 2/3 af dejen. Dejen foldes i 3 lag, så en del er uden smør. Dejen rulles ud igen og deles i små firkanter.
Der kommes fyld på*, og de formes til boller.
Hæver ca. 15 min. Bages i ca. 15 min. ved 200 grader.
*Du kan komme fyld på efter eget valg: f.eks. marcipan, creme, syltetøj etc.